Indholdsfortegnelse
31 relationer: Adam Oehlenschläger, AM 748 I 4to, Ørboda, Barre, Bele, Codex Regius, Digt, Epos, Frej, Frejfaxe, Frejs elskov, Frejs sværd, Gerd (nordisk mytologi), Gymer, Jætte, Johan Sebastian Welhaven, Jotunheim, Katastrofe, Lidskjalv, Magi, Odin, Ragnarok, Sejd, Skirner, Slægtsforskning, Snorri Sturluson, Surt, Træl, Trold, Vaner, Ynglingatal.
- Frej
Adam Oehlenschläger
Adam Gottlob Oehlenschläger Adam Gottlob Oehlenschläger (14. november 1779 i København – 20. januar 1850) var en dansk guldalderdigter og dramatiker.
Se Skirnismál og Adam Oehlenschläger
AM 748 I 4to
Sangen om Skirners rejse. Notater i kanten angiver talere for hvert vers, og kan tyde på at digtet blev fremført som et drama. AM 748 I 4to er et islandsk manuskript som er lavet af velin.
Ørboda
Ørboda er i nordisk mytologi en jættekvinde, der er gift med Gymer og mor til Gerd og Bele.
Barre
Barre kan henvise til flere artikler.
Bele
Bele var en jætte, der var søn af Gymer og Ørboda og bror til Gerd.
Codex Regius
Jónsson, udgave trykt i 1891 Codex Regius ("Kongens bog", Konungsbók) er et islandsk manuskript, som antagelig blev nedskrevet i 1270'erne.
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Epos
Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Frejfaxe
Frejfaxe eller Blodighov (norrønt Blóðughófi) er Frejs frygtløse hest i den nordiske mytologi.
Frejs elskov
guldgubbar'', der angiveligt forestiller Frej og Gerd kysse hinanden. Frejs elskov er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Frejs sværd
I nordisk mytologi er Frejs sværd et sværd, som kan hugge af sig selv.
Gerd (nordisk mytologi)
Gerd er i den nordiske mytologi en utrolig smuk jættekvinde.
Se Skirnismál og Gerd (nordisk mytologi)
Gymer
Gymer er i den nordiske mytologi en jætte, som er gift med Ørboda.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Johan Sebastian Welhaven
Johan Sebastian Welhaven ved Carl Peter Lehmann. Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (22. december 1807 i Bergen—21. oktober 1873 i Christiania) var en norsk digter.
Se Skirnismál og Johan Sebastian Welhaven
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Katastrofe
Katastrofe (af græsk κατά/katá (.
Lidskjalv
Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Skirner
Illustration fra Fredrik Sanders svenske ''Ældre Edda'' udgave fra 1893 I nordisk mytologi er Skirner eller Skírnir (norrønt for den lyseOrchard (1997:149).) Frejs tjener.
Slægtsforskning
Ludvig af Württemberg, der regerede fra 1568-1593. Slægtsforskning, også genealogi - af genea familie; logos læren om - er udforskningen af det enkeltes menneskes eller den enkelte families afstamning, og i begge tilfælde fører det til en, mere eller mindre fuldstændig slægts-historisk præsentation.
Se Skirnismál og Slægtsforskning
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Skirnismál og Snorri Sturluson
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Se også
Frej
- Ögmundar þáttr dytts
- Alfheim
- Barre (nordisk mytologi)
- Bele
- Beyla
- Byggvir
- Frej
- Frejfaxe
- Frejs sværd
- Gerd (nordisk mytologi)
- Gyldenbørste
- Lodur
- Rällingestatuetten
- Ravnkel Frejsgodes Saga
- Skidbladner
- Skirner
- Skirnismál
- Yngling (slægt)