Indholdsfortegnelse
16 relationer: Alfheim, Barre (nordisk mytologi), Fortrydelse, Frej, Frejfaxe, Frejs sværd, Gerd, Jotunheim, Lidskjalv, Nordisk mytologi, Odin, Ragnarok, Rind (nordisk mytologi), Skirner, Skirnismál, Surt.
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Barre (nordisk mytologi)
''Hieros gamos'' - "helligt ægteskab"/"hellig forening". Barre er i nordisk mytologi den lund, hvor Frej mødte Gerd første gang.
Se Frejs elskov og Barre (nordisk mytologi)
Fortrydelse
John Greenleaf Whittiers fiktionelle heltinde Maud Muller ser ud i det fjerne, fortryder hendes passivitet og tænker på, hvad der kunne have været. Undskylder for en butikslukning, viser beklagelse eller anger. Fortrydelse eller anger er følelsen at ønske, at man tidligere havde truffet en anden beslutning, fordi konsekvenserne af beslutningen var ugunstige.
Se Frejs elskov og Fortrydelse
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Frejfaxe
Frejfaxe eller Blodighov (norrønt Blóðughófi) er Frejs frygtløse hest i den nordiske mytologi.
Frejs sværd
I nordisk mytologi er Frejs sværd et sværd, som kan hugge af sig selv.
Se Frejs elskov og Frejs sværd
Gerd
Gerd er et pigenavn, der stammer fra det oldnordiske Gerðr og urnordisk GarðiōR, hvor det var kvindelig form af drengenavnet Garðr.
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Lidskjalv
Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Frejs elskov og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Rind (nordisk mytologi)
I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.
Se Frejs elskov og Rind (nordisk mytologi)
Skirner
Illustration fra Fredrik Sanders svenske ''Ældre Edda'' udgave fra 1893 I nordisk mytologi er Skirner eller Skírnir (norrønt for den lyseOrchard (1997:149).) Frejs tjener.
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.