Indholdsfortegnelse
134 relationer: Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Alfheim, Angelsaksisk (sprog), Aser, Asgård, Íslendingabók, Ögmundar þáttr dytts, Ældre Edda, Ærkebispedømmet Bremen, Balder, Beacon Press, Bele, Beovulfkvadet, Beyla, Blot, Byggvir, Danske sagnkonger, De nordiske guders stamtræ, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Egill Skallagrímsson, Erik Blodøkse, Erik den Hellige, Euhemerisme, Fallos, Finnur Jónsson (filolog), Fjølner, Frøs Herred, Freja, Frejs sværd, Frugtbarhedskult, Gamla Uppsala, Georges Dumézil, Gerd, Gerd (nordisk mytologi), Germania (Tacitus), Germansk religion, Gesta Danorum, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gevir, Gidsel, Gisle Surssøns saga, Gode (præst), Gotisk (sprog), Gravhøj, Græsk religion, Grímnismál, Gro Steinsland, Gyldenbørste, ... Expand indeks (84 mere) »
- Aser
- Vaner
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Frej og Alf (nordisk mytologi)
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Frej og Angelsaksisk (sprog)
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Frej og Aser
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Íslendingabók
Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.
Ögmundar þáttr dytts
Ögmundar þáttr dytts ok Gunnars helmings er en islandsk þáttr, der blev nedskrevet i 1300-tallet.
Se Frej og Ögmundar þáttr dytts
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Se Frej og Ærkebispedømmet Bremen
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Beacon Press
Beacon Press er et amerikansk forlag med hovedkontor i Boston.
Bele
Bele var en jætte, der var søn af Gymer og Ørboda og bror til Gerd.
Se Frej og Bele
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beyla
Beyla – ølbrygningens gudinde og biernes gudinde i nordisk mytologi.
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Frej og Blot
Byggvir
Byggvir er byggens gud i nordisk mytologi.
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Frej og De nordiske guders stamtræ
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Frej og Edda (historiske håndskrifter)
Egill Skallagrímsson
Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.
Se Frej og Egill Skallagrímsson
Erik Blodøkse
Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".
Erik den Hellige
En senere forestilling af hvordan Erik den hellige kunne have set ud.Erik Jedvardsson den Hellige eller Sankt Erik (født ca. 1120, død 18. maj 1160 i Uppsala) var ifølge kilder fra 1200-tallet konge i Sverige 1150-1160, men han styrede formentlig kun dele af Sverige.
Euhemerisme
Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.
Fallos
Min, den ægyptiske frugtbarhedsgud. Fallos (phallos) er et udtryk der bruges om det mandlige kønsorgan.
Finnur Jónsson (filolog)
Finnur Jónsson (født 29. maj 1858 på Akureyri i det nordlige Island, død 30. marts 1934 på Frederiksberg) var en islandsk født dansk filolog.
Se Frej og Finnur Jónsson (filolog)
Fjølner
Type.
Frøs Herred
Kort over Frøs Herred (1660) Frøs Herred hørte i middelalderen til Barvid Syssel.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frejs sværd
I nordisk mytologi er Frejs sværd et sværd, som kan hugge af sig selv.
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Gamla Uppsala
Gravhøjene ved Gamla Uppsala. Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige.
Georges Dumézil
Georges Dumézil (født 4. marts 1898 i Paris, død 11. oktober 1986 samme sted) var en fransk komparativ filolog, som er kendt for sin analyse af herredømme og magt i religion og samfund blandt de indoeuropæiske folk.
Gerd
Gerd er et pigenavn, der stammer fra det oldnordiske Gerðr og urnordisk GarðiōR, hvor det var kvindelig form af drengenavnet Garðr.
Se Frej og Gerd
Gerd (nordisk mytologi)
Gerd er i den nordiske mytologi en utrolig smuk jættekvinde.
Se Frej og Gerd (nordisk mytologi)
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Se Frej og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Gevir
Hjort med gevir Bastlag Gevir er hele hornkronen hos hjorte.
Gidsel
Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål.
Gisle Surssøns saga
— Illustration af C. E. St. John Mildmay, i George Webbe Dasents 1866 oversættelse. Gisle Surssons saga (eller Gisle Surssøns saga, på islandsk Gísla saga Súrssonar) er en islandsk slægtsaga fra ca.
Se Frej og Gisle Surssøns saga
Gode (præst)
En Gode (Oldnordisk: goði, flertal goðar. Fem. Goda, oldnordisk: Gyða) er den oldnordiske betegnelse for en præst og høvding.
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.
Græsk religion
Græsk religion har flere betydninger.
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gyldenbørste
Gyldenbørste er Frejs prægtige galt.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Hallfreðar saga
Hallfreðar saga vandræðaskálds (oldnordisk udtale: ˈhalːfreðar ˈsaɣa ˈwandˌrɛːðaˌskalds) er en af de islandske sagaer.
Hälsingland
Hälsingland, Sverige. Hälsingland er en provins (landskab) i det sydlige Norrland, Sverige.
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Herminoner
Herminonerne (hermionerne) var ifølge blandt andet Tacitus en af de tre oprindelige folkegrupper af vestgermanerne i Centraleuropa omtrent modsvarende det nuværende Tyskland med tilgrænsende områder.
Hervarar saga ok Heiðreks
Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.
Se Frej og Hervarar saga ok Heiðreks
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Frej og Hilda Ellis Davidson
Historiska museet
Historiska museet i Stockholm Statens historiska museum, eller Historiska museet, er et museum i Stockholm i Sverige.
Incest
Venus mens han har hånden på hendes bryst. Incest eller blodskam er seksuelle aktiviteter inden for familien.
Ingævonere
Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr.
Ivalde
Ivalde er i nordisk mytologi navnet på den dværgfyrste, som er fader til Ivalde-sønnerne.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Frej og Jul
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Frej og Krigen mellem aser og vaner
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Frej og Kristendommens indførelse i Norden
Landnámabók
En side fra bogen, opbevaret på Árni Magnússon-instituttet i Reykjavík Landnámabók/Landnamsbogen er en fortælling skrevet i slutningen af 1100-tallet om bosætningen på Island, de første landnamsfolk (13 kvinder og 412 mænd) og deres slægt.
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Se Frej og Loke
Mälaren
Mälaren er Sveriges tredjestørste sø, kun overgået af Vänern og Vättern.
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Missionær
En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering.
Muspelfolket
Muspelfolket også kaldet ildjætter lever i den nordiske mytologi i det brændende Muspelheim langt mod syd.
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Se Frej og Myte
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Nafnaþulur
Nafnaþulur er en del af Snorri Sturluson's Yngre Edda og den sidste del af Skáldskaparmál.
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Se Frej og Nordisk før-kristen begravelse
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Frej og Odin
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Personnavn
Personnavn.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Relikvie
St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.
Rhinguldet
Rhinguldet (tysk: Das Rheingold) er den første af de fire operaer, som udgør operatetralogien Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner, som både har komponeret musikken og skrevet librettoen.
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Frej og Ritualer i nordisk religion
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Frej og Saga
Sankt Stefan
Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus. Stefanus (Stephanos, Stephanus eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr.) var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr.
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Södermanland
Södermanland Södermanland (Sörmland) er en historisk provins (landskap) i Svealand i det østlige Sverige.
Skara
Skara cirka 1700 Skara domkirke Skara er en svensk by i Västra Götalands län i landskapet Västergötland.
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Se Frej og Skæbne i nordisk kultur
Skírnir
Første udgave af tidsskriftet Skírnir Skírnir er tidsskrift udgivet af det Det islandske litterære selskab (Hið íslenzka bókmenntafélag).
Skidbladner
Skidbladner (norrønt for "samlet af tynde stykke træ") er et magisk skib i nordisk mytologi.
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Statue
Statue af H.C. Andersen. Kristusstatuen i Rio de Janeiro (39,6 meter). Michelangelos David-statue i Firenze (5,17 meter). En statue er en fristående skulptur der realistisk afbilder personer, dyr eller ikke-repræsentative former enten udskåret eller støb i holdbare materialer som træ, metal eller sten.
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Se Frej og Surt
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Sveriges regenter
Dette er en liste over svenske monarker, som er konger og regerende dronninger af Sverige, fra ca.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Tamsvin
Tamsvin eller svin er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning.
Tandgave
Tandgave: I ældre nordisk tradition, en gave der gives ved første tands frembrud.
Thøger Larsen
Thøger Larsen (født 5. april 1875 i Underbjerg, Tørring Sogn, død 29. maj 1928 i Lemvig; ved dåben: Thøger Larsen Underbjerg) var en dansk digter, oversætter og maler.
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Frej og Thor
Triclinium
Triclinium skematisk. De tre bænke med bordet i midten Triclinium (triklinium) var hos romerne navnet på spisebordet med de dertil hørende tre sofaer eller bænke, som hver havde plads til tre personer.
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Yngling (slægt)
Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
26. december
26.
Se også
Aser
- Aser
- Asernes heste
- Balder
- Borr
- Brage
- Buri
- Dag (nordisk mytologi)
- Delling
- Forsete
- Frej
- Freja
- Høder
- Høner
- Hejmdal
- Hermod
- Krigen mellem aser og vaner
- Kvaser
- Lodur
- Loke
- Måne (nordisk gud)
- Magni
- Meili
- Mimer
- Od
- Odin
- Rigs vandring
- Thor
- Tyr (gud)
- Ull
- Vale
- Vidar den Tavse
- Vile og Ve
Vaner
Også kendt som Yngvi.