Indholdsfortegnelse
39 relationer: Adrianopeltraktaten, Balkanhalvøen, Bejliket Tunis, Brander, Brig, De russisk-tyrkiske krige, Den græske uafhængighedskrig, Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829), Det Byzantinske Rige, Det Joniske Hav, Det Osmanniske Rige, Det Russiske Kejserrige, Donaufyrstendømmerne, Ejalet, Eskadre, Frankrig, Fregat, Julianske kalender, Kaukasus, Konstantinopel, Konstantinopeltraktaten (1832), Korvet, Kutter, Linjeskib, Mahmud 2., Moldavien, Muhammad Ali Pasha, Peloponnes, Pylos, Restaurationen i Frankrig, Rumelien, Søslag, Sejlskib, Silistra, Skonnert, Slup, Storbritannien, Valakiet, Varna.
Adrianopeltraktaten
Den russisk-tyrkiske krig 1828-29. 3141009198. Fredstraktaten i Adrianopel (også kaldet Edirnetraktaten, Adrianopeltraktaten, Adrianopelfreden) afsluttede Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829).
Se Slaget ved Navarino og Adrianopeltraktaten
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Slaget ved Navarino og Balkanhalvøen
Bejliket Tunis
Bejliket Tunis var et autonomt beylik af det Osmanniske rige, det blev grundlagt den 15.
Se Slaget ved Navarino og Bejliket Tunis
Brander
Willem van de Velde d.y. En brander (eller et brandskib) var i sejlskibsperioden et skib, der blev ladet med let brandbare sager, i hvilke der blev stukket ild, hvorefter branderen sendtes ned mod de fjendtlige skibe for at stikke disse i brand.
Se Slaget ved Navarino og Brander
Brig
En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj der fører råsejl på begge master.
Se Slaget ved Navarino og Brig
De russisk-tyrkiske krige
De russisk-tyrkiske krige, også kaldet de osmannisk-russiske krige var en række af 12 krige, der blev udkæmpet mellem fra 1500-tallet til 1900-tallet.
Se Slaget ved Navarino og De russisk-tyrkiske krige
Den græske uafhængighedskrig
Germanos fra den gamle by Patras velsigne det græske flag ved klosteret Agia Lavra ved udbruddet af opstanden mod osmannerne den 25. marts 1821. Den græske uafhængighedskrig (1821–1829), også kaldt den græske revolution eller den græske frihedskrig, var en krig grækerne begyndte for at opnå selvstændighed for Grækenland i forhold til det Osmanniske Rige.
Se Slaget ved Navarino og Den græske uafhængighedskrig
Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829)
Belejringen af Kars i 1828, maleri af January Suchodolskij. Den russisk-tyrkiske krig i 1828–1829 blev udløst af Den græske uafhængighedskrig og brød ud, da den osmanniske sultan Abdülmecid lukkede Dardanellerne for russiske skibe efter, at Det russiske kejserrige i en alliance med Storbritannien og Frankrig havde besejret den osmanniske flåde under slaget ved Navarino den 20.
Se Slaget ved Navarino og Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829)
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Slaget ved Navarino og Det Byzantinske Rige
Det Joniske Hav
Det Joniske Havs beliggenhed i Middelhavet Det Joniske Hav er den del af Middelhavet, der ligger mellem Italien, Albanien og Grækenland.
Se Slaget ved Navarino og Det Joniske Hav
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Slaget ved Navarino og Det Osmanniske Rige
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Slaget ved Navarino og Det Russiske Kejserrige
Donaufyrstendømmerne
Donaufystendømmerne og fyrstendømmet Transsylvanien i midten af 1800-tallet Donaufystendømmerne (Principatele Dunărene, translit) var et navn, der blev givet om de to fyrstedømmer Moldavien og Valakiet, der opstod i begyndelsen af 1300-tallet.
Se Slaget ved Navarino og Donaufyrstendømmerne
Ejalet
Det osmanniske riges ejaleter år 1795 Eyalet eller ejalet var i Det osmanniske rige navn på administrative inddelinger på første niveau (omtrent svarende til region i Danmark), fra slutningen af 1500-tallet til de senere Tanzimat-reformer i 1860'erne.
Se Slaget ved Navarino og Ejalet
Eskadre
Royal Navys 2. Slagskibseskadre i 1916 En eskadre (squadra for 'tropper opstillet i firkant') kan være en administrativ samling af ensartede orlogsfartøjer i en flåde; destroyere, ubåde, torpedobåde osv.
Se Slaget ved Navarino og Eskadre
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Slaget ved Navarino og Frankrig
Fregat
Fregatter i kamp 1864 En fregat (fregata) var i ældre tid et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib, især anvendt som forpost-, depeche- eller konvojfartøj.
Se Slaget ved Navarino og Fregat
Julianske kalender
Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs.
Se Slaget ved Navarino og Julianske kalender
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Slaget ved Navarino og Kaukasus
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Slaget ved Navarino og Konstantinopel
Konstantinopeltraktaten (1832)
Det græske kongedømme sådan det blev fastsat i traktaten fra #1832 (mørk blåt) Konstantinopeltraktaten var et resultat af Konstantinopelkonferencen, som åbnede i februar 1832 med deltagelse fra de europæiske stormagter Storbritannien, Frankrig og Det russiske kejserrige på den ene side og Det osmanske rige på den anden.
Se Slaget ved Navarino og Konstantinopeltraktaten (1832)
Korvet
Tarantul-klassen En korvet (corbita for handelsskib) er et hurtiggående, letbevæbnet krigsskib, typisk beregnet til kystbevogtning og ubådsbekæmpelse.
Se Slaget ved Navarino og Korvet
Kutter
Kutter Kutter var oprindelig et mindre sejlskib med kun en mast.
Se Slaget ved Navarino og Kutter
Linjeskib
fotograferet i Portsmouth, Storbritannien, omkring år 1884. Et linjeskib er en krigsskibstype bygget fra 1600-tallet og frem til midten af 1800-tallet.
Se Slaget ved Navarino og Linjeskib
Mahmud 2.
Mahmud 2. (Mahmud-u s̠ānī, II.; født 20. juli 1785, død 1. juli 1839) var den 30.
Se Slaget ved Navarino og Mahmud 2.
Moldavien
Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.
Se Slaget ved Navarino og Moldavien
Muhammad Ali Pasha
Muhammad `Alī Muhammad Ali Pasha (ar.: محمد علي باشا) (stavningen varierer, således ses også det tyrkiske Mehmet Ali (Kavalalı Mehmet Ali Paşa)) (ca. 1769 – 2. august 1849), var vicekonge af Egypten og betragtes ofte som grundlægger af det moderne Egypten.
Se Slaget ved Navarino og Muhammad Ali Pasha
Peloponnes
Peloponnes set fra rummet, med dets 7 regioner indtegnet Pelopon'nes (græsk Πελοπόννησος / Peloponnēsos) er en græsk halvø og udgør i realiteten den sydlige del af landet.
Se Slaget ved Navarino og Peloponnes
Pylos
Pylos (Πύλος), historisk også kendt som Navarino, er en by og en tidligere kommune i Messenien, Peloponnes, Grækenland.
Se Slaget ved Navarino og Pylos
Restaurationen i Frankrig
Restaurationen (la Restauration) betegner den periode af Frankrigs og Tysklands historie der indledtes med Napoleons fald 6.
Se Slaget ved Navarino og Restaurationen i Frankrig
Rumelien
Rumelien i 1801 Rumelien (tyrkisk: Rumeli – "Romerlandet") er betegnelsen som fra 1400-tallet kom i brug om den europæiske del af Det Osmanniske Rige, dvs.
Se Slaget ved Navarino og Rumelien
Søslag
Scene fra ''Slaget ved Trafalgar'', af Louis-Philippe Crépin (1807) Et søslag er en krigshandling mellem skibe eller andre vandbårne fartøjer.
Se Slaget ved Navarino og Søslag
Sejlskib
Danmark.'' Et sejlskib er et skib, der bruger vinden til at opnå fremdrift.
Se Slaget ved Navarino og Sejlskib
Silistra
Silistra er en by i det nordøstlige Bulgarien, med et indbyggertal (pr. 2009) på cirka 40.000.
Se Slaget ved Navarino og Silistra
Skonnert
Skonnerten ''Lilla Dan'' i Øresund. Thomas W. Lawson'' bygget 1902, forlist 1907. En skonnert er i skibsterminologi betegnelsen for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast, som bærer langskibs sejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som bredfok.
Se Slaget ved Navarino og Skonnert
Slup
Fodboldbane i Sørvágur, Færøerne, i forgrunden en slup. En slup er en-mastet sejlskib, med én, to-delt mast.
Se Slaget ved Navarino og Slup
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Slaget ved Navarino og Storbritannien
Valakiet
Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.
Se Slaget ved Navarino og Valakiet
Varna
Varna (Варна) er med en befolkning på Bulgariens tredjestørste by efter Sofia og Plovdiv og ligger i provinsen af samme navn Varna.
Se Slaget ved Navarino og Varna
Også kendt som Søslaget ved Navarino.