Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Strukturpolitik

Indeks Strukturpolitik

Strukturpolitik er et hyppigt anvendt begreb, som omfatter en række økonomisk-politiske virkemidler, hvis formål er at få markedsmekanismen til at fungere bedre på bestemte områder.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Arbejdsløshed, Arbejdsmarked, Dagpenge, Finanspolitik, Forskning, Incitament, Innovation, Konjunktur, Lov (jura), Marginalskat, Neoliberalisme, Niche (økonomi), Omkostning, Produktivitet, Skattereform, Stivhed.

Arbejdsløshed

Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde. Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.

Se Strukturpolitik og Arbejdsløshed

Arbejdsmarked

Et arbejdsmarked er et marked, hvor arbejdskraft købes og sælges.

Se Strukturpolitik og Arbejdsmarked

Dagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge eller blot dagpenge er i Danmark en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere og selvstændige.

Se Strukturpolitik og Dagpenge

Finanspolitik

Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.

Se Strukturpolitik og Finanspolitik

Forskning

Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.

Se Strukturpolitik og Forskning

Incitament

Et incitament ved fysisk udfoldelse kan være opnåelse af social accept eller opnåelse af bedre helbred. Incitament (af latin incitamentum, afledt af incitare 'sætte i (hurtig) bevægelse, opildne') er noget, som tilskynder eller motiverer en person til at foretage en bestemt handling.

Se Strukturpolitik og Incitament

Innovation

Innovation i private virksomheder defineres af Eurostat og OECD i Oslo manualen som introduktionen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelser), proces, organisationsform eller markedsføringsmetode.

Se Strukturpolitik og Innovation

Konjunktur

En enkel illustration af økonomiske konjunkturer. En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme.

Se Strukturpolitik og Konjunktur

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Strukturpolitik og Lov (jura)

Marginalskat

Marginalskat er den forøgelse i skattebetalingen, der skal betales af en øget indtægt.

Se Strukturpolitik og Marginalskat

Neoliberalisme

Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.

Se Strukturpolitik og Neoliberalisme

Niche (økonomi)

Niche inden for økonomi er et markedssegment, afgrænset af produktionsforhold eller afsætningsvilkår.

Se Strukturpolitik og Niche (økonomi)

Omkostning

En omkostning er et økonomisk begreb, som anvendes til at beskrive et forbrug i en virksomhed.

Se Strukturpolitik og Omkostning

Produktivitet

Fremstilling af doughnuts på en amerikansk fabrik, hvor produktiviteten er søgt forøget gennem automatisering af processen Produktivitet er afledt af latin: productum (.

Se Strukturpolitik og Produktivitet

Skattereform

En skattereform betegner en større samlet omlægning af skattesystemet, hvor man typisk sænker nogle skatter og forhøjer andre.

Se Strukturpolitik og Skattereform

Stivhed

Illustration af bøjning af et objekt Stivhed er et objekts rigiditet — dvs.

Se Strukturpolitik og Stivhed