Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Styreform

Indeks Styreform

Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Adel, Anarki, Aristokrati, Danmark, Demokrati, Despoti, Diktatur, Direkte demokrati, Enevælde, Forfatning, Konstitutionelt monarki, Meritokrati, Monarki, Oligarki, Oplyst enevælde, Parlamentarisme, Plutokrati, Republik, Stat, Teknokrati, Teokrati, Tyranni.

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Se Styreform og Adel

Anarki

Anarki kommer af det græske ord ἀναρχία anarkhia, der betyder "fravær af et styre" (sammensat af ἀν- an- "uden" og ἀρχία arkhía "styre").

Se Styreform og Anarki

Aristokrati

Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.

Se Styreform og Aristokrati

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Styreform og Danmark

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Styreform og Demokrati

Despoti

Despoti (fra græsk: δεσποτεία, despoteia, voldsherredømme) er en styreform baseret på frygt og uindskrænket, vilkårlig magtudfoldelse.

Se Styreform og Despoti

Diktatur

Diktatur (fra dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.

Se Styreform og Diktatur

Direkte demokrati

Direkte demokrati er, hvor hele befolkningen kommer til orde, således at alle har indflydelse på den endelige afgørelse.

Se Styreform og Direkte demokrati

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Styreform og Enevælde

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se Styreform og Forfatning

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Se Styreform og Konstitutionelt monarki

Meritokrati

I dag udgør universitetsuddannelsen og akademiske bedrifter en måde at vurdere merit på.Meritokrati (af merit, fra mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.

Se Styreform og Meritokrati

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Styreform og Monarki

Oligarki

Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga.

Se Styreform og Oligarki

Oplyst enevælde

Oplyst enevælde er en betegnelse for en politisk styreform, der især herskede i oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet.

Se Styreform og Oplyst enevælde

Parlamentarisme

Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.

Se Styreform og Parlamentarisme

Plutokrati

Plutokrati (af græsk πλοῦτος / ploutos: 'rigdom' og κράτος / kratos: 'regere') betyder rigmandsvælde.

Se Styreform og Plutokrati

Republik

Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.

Se Styreform og Republik

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Styreform og Stat

Teknokrati

Teknokrati er en statsform, som styres af eksperter, teknisk indsigtsfulde personer.

Se Styreform og Teknokrati

Teokrati

Teokrati betyder "gudsstyre" eller "gudsvælde" og kommer af de græske ord theós – Gud og kratia – styre. Et teokrati er er en styreform, der baseret på religion, og hvor den politiske magt ligger hos en religiøs klasse, almindeligvis præsteskabet i statsreligionen, som ikke står til ansvar over for folket, men over for religionens gud(er) e.l.

Se Styreform og Teokrati

Tyranni

Ordet tyranni er afledt af tyran, som stammer fra oldgræsk (τύραννος tyrannos) og betyder "enehersker".

Se Styreform og Tyranni

Også kendt som Regime.