Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stat

Indeks Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Indholdsfortegnelse

  1. 164 relationer: Alsace, Amt, Australien, Østasien, Østrig, Baroni, Baskerlandet, Bøhmen, Befolkning, Bretagne, Bystat, Canada, Carl Schmitt, Catalonien, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Danmark, Danskere, DDR, Delstat, Demokrati, Demokratiske parti (USA), Den Europæiske Union, Den preussisk-østrigske krig, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Domstol, England, Etat, Færøerne, Føderation, Flandern, Folkeret, Forfatning, Forpommern, Frankfurt am Main, Frankrig, Fri rigsstad, Friedrich Engels, Frisere, Fristad, Funktion, Fyrstbiskop, Fyrste, Fyrsten, Grønland, Grevskab, Hannover (land), Helstat, Helstaten, Herred, ... Expand indeks (114 mere) »

  2. Politisk geografi

Alsace

Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.

Se Stat og Alsace

Amt

Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.

Se Stat og Amt

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Stat og Australien

Østasien

Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.

Se Stat og Østasien

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Se Stat og Østrig

Baroni

Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.

Se Stat og Baroni

Baskerlandet

De syv regioner i Baskerlandet, med navnene på baskisk Baskerlandet eller Baskien (baskisk: Euskal Herria) er et område i Europa i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.

Se Stat og Baskerlandet

Bøhmen

Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.

Se Stat og Bøhmen

Befolkning

Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.

Se Stat og Befolkning

Bretagne

Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.

Se Stat og Bretagne

Bystat

Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.

Se Stat og Bystat

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Stat og Canada

Carl Schmitt

Carl Schmitt (født 11. juli 1888 i Plettenberg, død 7. april 1985 sammesteds) var en tysk katolsk jurist, konservativ retsfilosof og politisk teoretiker.

Se Stat og Carl Schmitt

Catalonien

Catalonien (Catalunya, Catalonha, Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område.

Se Stat og Catalonien

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Se Stat og Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Stat og Danmark

Danskere

En dansker betegner en person fra Danmark.

Se Stat og Danskere

DDR

Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.

Se Stat og DDR

Delstat

En delstat er en semiautonom stat som tilhører en føderation.

Se Stat og Delstat

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Stat og Demokrati

Demokratiske parti (USA)

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.

Se Stat og Demokratiske parti (USA)

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Stat og Den Europæiske Union

Den preussisk-østrigske krig

Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.

Se Stat og Den preussisk-østrigske krig

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Stat og Det tysk-romerske Rige

Det Tyske Forbund

Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).

Se Stat og Det Tyske Forbund

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Stat og Domstol

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Stat og England

Etat

Etat (fr. etat) kommer af det italienske stato (lat. status), som oprindelig betyder tilstand, deraf ordet status, men derefter gik over til at betyde dels.

Se Stat og Etat

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Stat og Færøerne

Føderation

Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.

Se Stat og Føderation

Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.

Se Stat og Flandern

Folkeret

Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.

Se Stat og Folkeret

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se Stat og Forfatning

Forpommern

Greifswald Rügen Forpommern eller Vorpommern er den vestlige del af Pommern vest for Oder og tilhører i dag delstaten Mecklenborg-Forpommern i Tyskland.

Se Stat og Forpommern

Frankfurt am Main

Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.

Se Stat og Frankfurt am Main

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Stat og Frankrig

Fri rigsstad

En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.

Se Stat og Fri rigsstad

Friedrich Engels

Friedrich Engels (født 28. november 1820, død 5. august 1895) var en tysk socialistisk teoretiker.

Se Stat og Friedrich Engels

Frisere

Frisere er et nordvestgermansk folk.

Se Stat og Frisere

Fristad

En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed, det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.

Se Stat og Fristad

Funktion

Funktion har flere betydninger.

Se Stat og Funktion

Fyrstbiskop

rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Se Stat og Fyrstbiskop

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Se Stat og Fyrste

Fyrsten

Il principe, titelblad fra 1550 Fyrsten (Il Principe) er en politisk afhandling af den florentinske embedsmand og politiske teoretiker Niccolò Machiavelli.

Se Stat og Fyrsten

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Stat og Grønland

Grevskab

Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.

Se Stat og Grevskab

Hannover (land)

Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben. Hannover var en historisk stat i nutidens Niedersachsen i Tyskland.

Se Stat og Hannover (land)

Helstat

En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.

Se Stat og Helstat

Helstaten

Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.

Se Stat og Helstaten

Herred

Herreder i middelalderens Danmark (altså med Sydslesvig og Skåneland) Et herred (islandsk: hérað, bokmål: herred, nynorsk: herad, svensk: härad) betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.

Se Stat og Herred

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Stat og Hertug

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se Stat og Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Nassau

Hertugdømmet Nassau var en af medlemsstaterne i det Tyske forbund og bestod i 60 år, fra 1806 til 1866.

Se Stat og Hertugdømmet Nassau

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Stat og Hertugdømmet Slesvig

Institution

Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.

Se Stat og Institution

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Stat og Island

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Stat og Italien

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Se Stat og Jean-Jacques Rousseau

Jura

Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.

Se Stat og Jura

Kancelli

Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.

Se Stat og Kancelli

Karl Marx

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Se Stat og Karl Marx

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Stat og København

Kirkestaten

Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.

Se Stat og Kirkestaten

Kommune

Kommune (fra fransk: commune og latin: communis, 'fælles', af kon- og munus 'hverv') er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed.

Se Stat og Kommune

Konføderation

En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.

Se Stat og Konføderation

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Stat og Konge

Korsika

Korsika (la Corse, Corsica) er en ø i Middelhavet.

Se Stat og Korsika

Kreis Herzogtum Lauenburg

Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Stat og Kreis Herzogtum Lauenburg

Kurdere

Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).

Se Stat og Kurdere

Kurdistan

Kort over foreslåede grænser til Kurdistan Kurdistans flag Kurdistan er en region i Zagros- og Taurusbjergene i grænselandet mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien samt et lille hjørne af Armenien.

Se Stat og Kurdistan

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Se Stat og Kurfyrste

Kurfyrstendømmet Hessen

Kurfyrstendømmet Hessen (Kurfürstentum Hessen), også kendt som Kurhessen, er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1803 til 1807 og igen fra 1814 til 1866.

Se Stat og Kurfyrstendømmet Hessen

Land

Et land eller landet (fra norrønt land) har flere betydninger.

Se Stat og Land

Latinamerika

Kort over Latinamerika Latinamerika sigter etymologisk til de dele af det amerikanske dobbeltkontinent, hvor der tales romanske sprog som fransk, spansk og portugisisk.

Se Stat og Latinamerika

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Stat og Len

Lombardiet

Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.

Se Stat og Lombardiet

Lorraine

Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.

Se Stat og Lorraine

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Se Stat og Magtadskillelse

Max Weber

Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog.

Se Stat og Max Weber

Mæhren

Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.

Se Stat og Mæhren

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Se Stat og Mellemøsten

Mikhail Bakunin

Mikhail Bakunin (Михаи́л Алекса́ндрович Баку́нин,; født 30. maj 1814 i Prjamukhino i Novotorsjskij ujesd, Tver guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 1. juli 1876 i Bern, Schweiz) var en russisk agitator og revolutionær og en af anarkismens hovedskikkelser.

Se Stat og Mikhail Bakunin

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Stat og Monarki

Montevideo

Montevideo er Uruguays hovedstad med indbyggere.

Se Stat og Montevideo

Montevideo-konventionen

OAS. Montevideokonventionen er en traktat underskrevet under den syvende pan-amerikanske konference i Montevideo, Uruguay, den 26.

Se Stat og Montevideo-konventionen

Napoleonskrigene

Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.

Se Stat og Napoleonskrigene

Nation

En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.

Se Stat og Nation

Nazi-Tyskland

Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.

Se Stat og Nazi-Tyskland

Niccolò Machiavelli

Niccolò Machiavelli (født 3. maj 1469 i Firenze, Republikken Firenze, død 21. juni 1527 samme sted) var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker.

Se Stat og Niccolò Machiavelli

Nordirland

Nordirland (engelsk: Northern Ireland, irsk: Tuaisceart Éireann, ulsterskotsk: Norlin Airlann) er et af de fire lande, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Stat og Nordirland

Nordslesvig

Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.

Se Stat og Nordslesvig

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Stat og Norge

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Se Stat og Pave

Personalunion

En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.

Se Stat og Personalunion

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Stat og Platon

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Stat og Polen

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se Stat og Preussen

Provence

Provence' flag Provence er en historisk provins i det sydøstlige Frankrig mellem floden Rhône, Middelhavet og Alperne.

Se Stat og Provence

Region

Sydeuropa For den administrative inddeling af Danmark i regioner, se Danmarks regioner.

Se Stat og Region

Republikanske parti (USA)

Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti.

Se Stat og Republikanske parti (USA)

Retsstat

I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.

Se Stat og Retsstat

Rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland.

Se Stat og Rigsfællesskabet

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Stat og Rom

Samfund

Et samfund er et fællesskab af individer.

Se Stat og Samfund

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se Stat og Sønderjylland

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Stat og Skotland

Sorbere

Spreewald i Niederlausitz Sorbisk nationalflag Sorbisk sprogområde i Tyskland folkedragter De omtrent 50.000 sorbere (også kaldet vendere) bor i Lausitz i Tyskland.

Se Stat og Sorbere

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Se Stat og Spanien

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se Stat og Storbritannien

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Stat og Sverige

Sydslesvig

Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.

Se Stat og Sydslesvig

Sydtyrol

Kort over Sydtyrols beliggenhed i ItalienSydtyrols flag Alto Adige/Sydtyrol (Südtirol, Sudtirolo (sidstnævnte er ikke officielt navn og næppe gangbart heller) er en autonom provins i det nordlige Italien. Det er den ene af to autonome provinser, der udgør den autonome italienske region Trentino-Alto Adige.

Se Stat og Sydtyrol

Territorium (suverænitet)

Et lands territorium er det område på landjorden og i havet ud for landets kyst, som den pågældende stat har suverænitet over.

Se Stat og Territorium (suverænitet)

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Se Stat og Thomas Hobbes

Thomas More

Sir Thomas More (kendt som Sankt Thomas More; født 7. februar 1478 i London, England, død 6. juli 1535 i London i England) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand.

Se Stat og Thomas More

Tjekkiet

Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.

Se Stat og Tjekkiet

Tyske Kejserrige

Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.

Se Stat og Tyske Kejserrige

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Stat og Tyskland

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Se Stat og Ungarn

Uruguay

Uruguay, officielt Den Orientalske Republik Uruguay (spansk: República Oriental del Uruguay), er et land beliggende i det sydøstlige Sydamerika.

Se Stat og Uruguay

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Stat og USA

Valg

Kvinder ved afstemning i Bangladesh. Valgbox fra valget i Rusland i marts 2012. Et valg er en afstemning, der afgør hvem, der skal besætte ledige poster i en lovgivende eller besluttende forsamling - i modsætning til en afstemning, der vedrører et bestemt emne, og som oftest vil være valget mellem at indføre en ny almen praksis eller ej.

Se Stat og Valg

Verdens lande

Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet.

Se Stat og Verdens lande

Wales

Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.

Se Stat og Wales

Washington D.C.

Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.

Se Stat og Washington D.C.

Weimarrepublikken

Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.

Se Stat og Weimarrepublikken

1. verdenskrig

1.

Se Stat og 1. verdenskrig

1469

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1469 (tal).

Se Stat og 1469

1478

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1478 (tal).

Se Stat og 1478

1516

---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1516 (tal).

Se Stat og 1516

1527

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1527 (tal).

Se Stat og 1527

1532

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1532 (tal).

Se Stat og 1532

1535

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1535 (tal).

Se Stat og 1535

1588

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 og Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1588 (tal).

Se Stat og 1588

1651

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1651 (tal).

Se Stat og 1651

1679

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1679 (tal).

Se Stat og 1679

1712

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1712 (tal).

Se Stat og 1712

1762

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1762 (tal).

Se Stat og 1762

1778

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1778 (tal).

Se Stat og 1778

1789

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).

Se Stat og 1789

1806

Året 1806 startede på en onsdag.

Se Stat og 1806

1814

Året 1814 startede på en lørdag.

Se Stat og 1814

1815

Året 1815 startede på en søndag.

Se Stat og 1815

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Stat og 1848

1864

1864 var et skudår.

Se Stat og 1864

1866

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).

Se Stat og 1866

1871

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).

Se Stat og 1871

1876

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).

Se Stat og 1876

1884

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).

Se Stat og 1884

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Stat og 1918

1920

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).

Se Stat og 1920

1933

---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).

Se Stat og 1933

1938

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).

Se Stat og 1938

1939

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).

Se Stat og 1939

1944

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).

Se Stat og 1944

1945

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).

Se Stat og 1945

1948

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).

Se Stat og 1948

1949

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).

Se Stat og 1949

1979

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).

Se Stat og 1979

1990

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).

Se Stat og 1990

2. verdenskrig

2.

Se Stat og 2. verdenskrig

2013

2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.

Se Stat og 2013

26. december

26.

Se Stat og 26. december

962

---- Se også 962 (tal).

Se Stat og 962

Se også

Politisk geografi

Også kendt som Land (geografi), Land (stat), Nationalstaten, Rige (stat), Statsdannelse, Statsform, Statslig, Statslige, Statsmagt, Statsmagten.

, Hertug, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Nassau, Hertugdømmet Slesvig, Institution, Island, Italien, Jean-Jacques Rousseau, Jura, Kancelli, Karl Marx, København, Kirkestaten, Kommune, Konføderation, Konge, Korsika, Kreis Herzogtum Lauenburg, Kurdere, Kurdistan, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Hessen, Land, Latinamerika, Len, Lombardiet, Lorraine, Magtadskillelse, Max Weber, Mæhren, Mellemøsten, Mikhail Bakunin, Monarki, Montevideo, Montevideo-konventionen, Napoleonskrigene, Nation, Nazi-Tyskland, Niccolò Machiavelli, Nordirland, Nordslesvig, Norge, Pave, Personalunion, Platon, Polen, Preussen, Provence, Region, Republikanske parti (USA), Retsstat, Rigsfællesskabet, Rom, Samfund, Sønderjylland, Skotland, Sorbere, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydslesvig, Sydtyrol, Territorium (suverænitet), Thomas Hobbes, Thomas More, Tjekkiet, Tyske Kejserrige, Tyskland, Ungarn, Uruguay, USA, Valg, Verdens lande, Wales, Washington D.C., Weimarrepublikken, 1. verdenskrig, 1469, 1478, 1516, 1527, 1532, 1535, 1588, 1651, 1679, 1712, 1762, 1778, 1789, 1806, 1814, 1815, 1848, 1864, 1866, 1871, 1876, 1884, 1918, 1920, 1933, 1938, 1939, 1944, 1945, 1948, 1949, 1979, 1990, 2. verdenskrig, 2013, 26. december, 962.