Indholdsfortegnelse
11 relationer: Asgård, Fjalar og Galar, Gilling, Gunlød, Hnitbjerg, Jætte, Nordisk mytologi, Odin, Skjaldemjøden, Suttung (måne), Tidevand.
- Jætter
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Fjalar og Galar
Fjalar og Galar er i nordisk mytologi to dværge, som er brødre.
Gilling
Gilling er i nordisk mytologi en jætte, som er fader til jætten Suttung.
Gunlød
Gunlød er i nordisk mytologi jætten Suttungs smukke datter.
Hnitbjerg
Hnitbjerg (oldnordisk: Hnitbjǫrg) er i nordisk mytologi et bjerg, hvori jætten Suttung gemte Skjaldemjøden, og satte sin datter Gunlød til at vogte over den.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Suttung og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Skjaldemjøden
Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.
Suttung (måne)
Suttung er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars ogBrett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1981 S 12.
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Se også
Jætter
- Ægir
- Årvalde
- Bøltorn
- Bauge
- Bele
- Bergelmer
- Brimer
- Byleist
- Farbaute
- Gang (nordisk mytologi)
- Gejrrød
- Gilling
- Gyllir
- Gymer
- Helblinde
- Hræsvælg
- Hrungner
- Hrym
- Hymer
- Idi
- Jætte
- Lit
- Loge (nordisk mytologi)
- Loke
- Magni
- Mimer
- Narfe
- Stærkodder
- Surt
- Suttung
- Tjasse
- Trold
- Trudgelmer
- Trym
- Udgårdsloke
- Vaftrudner
- Vale
- Ymer (nordisk mytologi)