Meddelelse

319 relationer: Adam af Bremen, Afghanistan, Age of Mythology, Alf (nordisk mytologi), Alvísmál, Amon Amarth, Angelsaksisk (sprog), Angerboda, Antikken, Antropomorfisme, Aristokrati, Arkæolog, Arkæologi, Arkeologisk museum (Stavanger), Aser, Asetro, Asgård, Ask og Embla, Íslendingabók, Östergötland, Ældre Edda, Ærkebispedømmet Bremen, Balder, Balders død, Baldrs draumar, Band, Beda, Beovulfkvadet, Bergbúa þáttr, Bjørnekult, Bork Vikingehavn, Brakteat, Brevis Historia Regum Dacie, Brisingernes smykke, Chaos, Charon (mytologi), Chronicon Lethrense, Codex Wormianus, Dag (nordisk mytologi), De nordiske guders stamtræ, Den islandske fristat, Den vilde jagt, Der er et yndigt land, Digt, Diser, Dommedag, Dværg (mytologi), Dysse, Edda (historiske håndskrifter), Edvard Lehmann (religionshistoriker), ..., Elverfolk, Emne, Epik, Eskatologi, Euhemerisme, Evolutionisme, Exogami, Fantasy, Fenrisulven, Final Fantasy, Folketro, Forhistorisk tid, Forn Siðr, Forsvaret, Frej, Freja, Frejs elskov, Frigg, Garm, Geografi, Germania (Tacitus), Germansk jernalder, Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gesta Danorum, Ginnungagap, Gotland, Grammatisk tal, Gravgave, Græsk mytologi, Græsk-ortodoks ikonografi, Grímnismál, Gregor af Tours, Gro Steinsland, Gud (højere væsen), Guido von List, Guldhornene, Gungner, Gyger, Gylfaginning, Hauksbók, Haustlöng, Hávamál, Håkon Jarls saga, Høder, Hørg, Húsdrápa, Heavy metal, Hedenskab, Heimskringla, Helgakviða Hjörvarðssonar, Helgakviða Hundingsbana I, Helgen, Helleristning, Henning Kure, Hervarar saga ok Heiðreks, Hervararkviða, Hilda Ellis Davidson, Historia de gentibus septentrionalibus, Historia Norvegiæ, Historie, Hversu Noregr byggðist, Hymiskviða, Hyndluljóð, Indoeuropæiske sprog, Intetkøn, Irak, Islandsk litteratur i middelalderen, J.R.R. Tolkien, Jætte, Jens Peter Schjødt, Jernalder, John Lindow, Jordanes, Jupiter (gud), Keltere, Kenning, Klerk, Kosmogoni, Kosmologi (religion), Krønike, Krigen mellem aser og vaner, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Kronologi, Kultur, Ladejarlerne, Laks, Lars-Henrik Olsen, Latin, Lausavísa, Lærebog, Legende, Lokasenna, Loke, Lokes væddemål med dværgene, Lorenz Frølich, Magi, Manowar, Margaret Clunies Ross, Mars (gud), Marvel Comics, Menneskeofring, Mennesket i nordisk religion, Merkur (gud), Merseburg-versene, Middelalderen, Mjølner, Morten Warmind, Mundtlig overlevering, Munk, Muren omkring Asgård, Muspel, Myte, Mytologi, N.F.S. Grundtvig, Nationalromantikken, Natur, Nazisme, Neil Gaiman, Nibelungenlied, Nibelungens Ring, Nidding, Nidhug, Nisse, Njord, Norden, Nordendorfspænderne, Nordisk bronzealder, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norna-Gests þáttr, Norne, Norrønt, Nyhedenskab, Odin, Odin stjæler skjaldemjøden, Ofring, Okkultisme, Olaus Magnus, Olav Tryggvasons saga, Ole Worm, Onsdag, Opera, Oversættelse, Paulus Diaconus, Paulus' Brev til Romerne, Pergament, Personnavn, Peter Madsen (tegner), Pioner, Posthum, Prædiken, Preben Meulengracht Sørensen, Procopius, Ragnarok, Ragnarok Online, Ragnarsdrápa, Regnar Lodbrog, Religiøs forandring, Religion, Religion i nordisk bronzealder, Religionshistorie, Renæssancen, Richard Wagner, Rigs vandring, Ringenes Herre, Ritual, Ritualer i nordisk religion, Rolf Krake, Rolf Krakes saga, Romantikken, Romerriget, Romersk jernalder, Romersk mytologi, Runealfabet, Runesten, Rydårbogen, Saga, Sagn, Sagnkonge, Samisk religion, Saxo Grammaticus, Sörla þáttr, Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi, Sejd, Semantik, Siklingerne, Silmarillion, Skabelsen (nordisk mytologi), Skade (nordisk mytologi), Skandinavien, Skáldskaparmál, Skæbne, Skinfaxe, Skirnismál, Skjald, Skjaldekunst, Skjoldungerne, Skjoldungesaga, Skriftsprog, Sleipner, Snorri Sturluson, Social ulighed, Solvognen, Stærkodder, Stednavn, Stenalder, Surt, Synode, Tacitus, Teologi, The Sandman, Thor, Thor (tegneserie), Thor hos Udgårdsloke, Thor og færgemanden, Thors besøg hos Gejrrød, Thors besøg hos Hymer, Thors brudefærd, Thors kamp med Hrungner, Tirsdag, Tjasse bortfører Idun, Tomb Raider: Underworld, Torsdag, Transcendent, Tro, Trold, Tyr (gud), Tyrfing-cirklen, Udgårdsloke, Uffe den Spage, Ugedage, Ull, Vafþrúðnismál, Valhal, Valhalla (tegneserie), Valkyrie, Valkyrien, Vaner, Vætte, Vølsunga saga, Vølsungerne, Vølund Smed, Vølundkvadet, Vølve, Vølvens spådom, Vendisk mytologi, Vidar den Tavse, Viking metal, Vikingetid, Vilhelm Grønbech, Widsith, World of Warcraft, Ymer (nordisk mytologi), Yngling (slægt), Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda, 1514, 1555, 1665, 1874, 2. verdenskrig, 98. Expand indeks (269 mere) » « Shrink indeks

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Adam af Bremen · Se mere »

Afghanistan

Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.

Ny!!: Nordisk mytologi og Afghanistan · Se mere »

Age of Mythology

Age of Mythology (2002) er et strategispil, som er baseret på tre primære mytologier: Den Nordiske Mytologi, Den Ægyptiske Mytologi og Den Græske Mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Age of Mythology · Se mere »

Alf (nordisk mytologi)

''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Alf (nordisk mytologi) · Se mere »

Alvísmál

Thor taler med Alvíss, mens han beskytter sin datter. Illustration af W. G. Collingwood. Alvísmál eller Alvíssmál (Alvis' tale) et et digt i den Ældre Edda, der beskriver, hvordan guden Thor narrer dværgen Alvis, der ønsker at gifte sig med hans datter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Alvísmál · Se mere »

Amon Amarth

Amon Amarth er et svensk Melodisk dødsmetal-band med vægt på vikingetemaer, der blev dannet i 1988 i Tumba, Sverige, under navnet Scum som hovedsageligt spillede grindcore.

Ny!!: Nordisk mytologi og Amon Amarth · Se mere »

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Ny!!: Nordisk mytologi og Angelsaksisk (sprog) · Se mere »

Angerboda

Gullveig af Frølich Angerboda, er en jættekvinde i nordisk mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Angerboda · Se mere »

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Ny!!: Nordisk mytologi og Antikken · Se mere »

Antropomorfisme

Aesops fabel ''"Solen og Nordenvinden"'' forsøger en personificeret vind at få kappen af en rejsende. Personificering af musik'' af Antonio Franchi, ca. 1650. '' Antropomorfisme er tilskrivning af menneskelige træk, følelser eller intentioner til ikke-mennesker.

Ny!!: Nordisk mytologi og Antropomorfisme · Se mere »

Aristokrati

Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.

Ny!!: Nordisk mytologi og Aristokrati · Se mere »

Arkæolog

En arkæolog beskæftiger sig med arkæologi og fortrinsvis spor efter menneskets kulturelle eller håndværksmæssige virke, alt sammen på grundlag af materielle fund.

Ny!!: Nordisk mytologi og Arkæolog · Se mere »

Arkæologi

Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.

Ny!!: Nordisk mytologi og Arkæologi · Se mere »

Arkeologisk museum (Stavanger)

Arkeologisk museum ved Universitetet i Stavanger (AM eller AmS) er fra 1.

Ny!!: Nordisk mytologi og Arkeologisk museum (Stavanger) · Se mere »

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Aser · Se mere »

Asetro

Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.

Ny!!: Nordisk mytologi og Asetro · Se mere »

Asgård

'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.

Ny!!: Nordisk mytologi og Asgård · Se mere »

Ask og Embla

Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ask og Embla · Se mere »

Íslendingabók

Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.

Ny!!: Nordisk mytologi og Íslendingabók · Se mere »

Östergötland

Östergötlands flagg Östergötland er en historisk provins (landskab) i Gøtaland i det sydlige Sverige.

Ny!!: Nordisk mytologi og Östergötland · Se mere »

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ældre Edda · Se mere »

Ærkebispedømmet Bremen

Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ærkebispedømmet Bremen · Se mere »

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Ny!!: Nordisk mytologi og Balder · Se mere »

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Balders død · Se mere »

Baldrs draumar

Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.

Ny!!: Nordisk mytologi og Baldrs draumar · Se mere »

Band

Band er et nutidigt udtryk for orkester.

Ny!!: Nordisk mytologi og Band · Se mere »

Beda

Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.

Ny!!: Nordisk mytologi og Beda · Se mere »

Beovulfkvadet

Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.

Ny!!: Nordisk mytologi og Beovulfkvadet · Se mere »

Bergbúa þáttr

Bergbúa þáttr ("fortællingen om bjergboeren") er en kort norrøn þáttr fra Island.

Ny!!: Nordisk mytologi og Bergbúa þáttr · Se mere »

Bjørnekult

Bjørnekult var et religiøst ritual, der tog udgangspunkt i drabet af en bjørn, og som sås praktiseret blandt samtlige regioner omkring den nordlige polarcirkel, herunder Skandinavien, Finland, Sibirien og Nordamerika.

Ny!!: Nordisk mytologi og Bjørnekult · Se mere »

Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn er et Frilandsmuseum nær Bork Havn og sydenden af Ringkøbing Fjord, som beskæftiger sig med vikingetiden i Danmark og særligt i Jylland.

Ny!!: Nordisk mytologi og Bork Vikingehavn · Se mere »

Brakteat

Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.

Ny!!: Nordisk mytologi og Brakteat · Se mere »

Brevis Historia Regum Dacie

Brevis Historia Regum Dacie (dansk: "Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historiker Sven Aggesen er den tidligst kendte danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Brevis Historia Regum Dacie · Se mere »

Brisingernes smykke

Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.

Ny!!: Nordisk mytologi og Brisingernes smykke · Se mere »

Chaos

’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Chaos · Se mere »

Charon (mytologi)

''Charon på floden Styx'', maleri af Joachim Patenier, 1515-24. Museo del Prado, Madrid. Charon eller Kharon (græsk Χάρων) var i græsk mytologi søn af Erebos.

Ny!!: Nordisk mytologi og Charon (mytologi) · Se mere »

Chronicon Lethrense

Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.

Ny!!: Nordisk mytologi og Chronicon Lethrense · Se mere »

Codex Wormianus

Codex Wormianus AM 242 fol. Side 13 af 161. Codex Wormianus eller AM 242 fol. er et islandsk kodeks på velin fra midten af det 14.

Ny!!: Nordisk mytologi og Codex Wormianus · Se mere »

Dag (nordisk mytologi)

''Dagr'' (1874), maleri af Peter Nicolai Arbo. I nordisk mytologi er Dag søn af Nat og Delling.

Ny!!: Nordisk mytologi og Dag (nordisk mytologi) · Se mere »

De nordiske guders stamtræ

De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.

Ny!!: Nordisk mytologi og De nordiske guders stamtræ · Se mere »

Den islandske fristat

Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.

Ny!!: Nordisk mytologi og Den islandske fristat · Se mere »

Den vilde jagt

Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.

Ny!!: Nordisk mytologi og Den vilde jagt · Se mere »

Der er et yndigt land

"Der er et yndigt land" er den ene af Danmarks to nationalsange.

Ny!!: Nordisk mytologi og Der er et yndigt land · Se mere »

Digt

Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.

Ny!!: Nordisk mytologi og Digt · Se mere »

Diser

Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.

Ny!!: Nordisk mytologi og Diser · Se mere »

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Ny!!: Nordisk mytologi og Dommedag · Se mere »

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Ny!!: Nordisk mytologi og Dværg (mytologi) · Se mere »

Dysse

Langdyssen Grønsalen, Møn Carnac i Frankrig Stendysse eller bare dysse (af oldnordisk dys, gravhøj, stendynge) er en type af megalitiske gravmæler fra yngre stenalder af store sten.

Ny!!: Nordisk mytologi og Dysse · Se mere »

Edda (historiske håndskrifter)

Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.

Ny!!: Nordisk mytologi og Edda (historiske håndskrifter) · Se mere »

Edvard Lehmann (religionshistoriker)

Johannes Edvard Lehmann (19. august 1862 i København – 23. marts 1930 smst) var en dansk religionshistoriker, som opnåede to doktorgrader, dr.theol.

Ny!!: Nordisk mytologi og Edvard Lehmann (religionshistoriker) · Se mere »

Elverfolk

En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.

Ny!!: Nordisk mytologi og Elverfolk · Se mere »

Emne

Et emne er det, der tales og skrives om, som et dokument behandler eller er om, eller det, der søges information om.

Ny!!: Nordisk mytologi og Emne · Se mere »

Epik

Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.

Ny!!: Nordisk mytologi og Epik · Se mere »

Eskatologi

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.

Ny!!: Nordisk mytologi og Eskatologi · Se mere »

Euhemerisme

Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Euhemerisme · Se mere »

Evolutionisme

Evolutionisme (fra latin: evolutio, "udvikling", "opståen". Af evolvere, "rulle ud", "udvikle".) Den teori, at der inden for alle områder -- biologiske arter, samfund, kultur og religion -- er foregået og stadig foregår en udvikling fra simple, primitive former til højere mere komplicerede former.

Ny!!: Nordisk mytologi og Evolutionisme · Se mere »

Exogami

Exogami (af græsk: "exo".

Ny!!: Nordisk mytologi og Exogami · Se mere »

Fantasy

Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer.

Ny!!: Nordisk mytologi og Fantasy · Se mere »

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Ny!!: Nordisk mytologi og Fenrisulven · Se mere »

Final Fantasy

er en media franchise skabt af Hironobu Sakaguchi, og ejet af Square Enix, som blandt andet inkluderer computerspil og film.

Ny!!: Nordisk mytologi og Final Fantasy · Se mere »

Folketro

Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.

Ny!!: Nordisk mytologi og Folketro · Se mere »

Forhistorisk tid

link.

Ny!!: Nordisk mytologi og Forhistorisk tid · Se mere »

Forn Siðr

Trossamfundets logo. Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark (i daglig tale blot Forn Siðr) er et dansk landsdækkende trossamfund for dyrkere af de nordiske guder og kræfter i den nordiske trosforestilling og folketro.

Ny!!: Nordisk mytologi og Forn Siðr · Se mere »

Forsvaret

Forsvaret er Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af kongeriget.

Ny!!: Nordisk mytologi og Forsvaret · Se mere »

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).

Ny!!: Nordisk mytologi og Frej · Se mere »

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Freja · Se mere »

Frejs elskov

guldgubbar'', der angiveligt forestiller Frej og Gerd kysse hinanden. Frejs elskov er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Frejs elskov · Se mere »

Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Frigg · Se mere »

Garm

Garm eller "Helvedeshunden" er et dyr, som står bundet i Gnipahulen ved nedgangen til Hel og hyler, så snart der ankommer nye afdøde.

Ny!!: Nordisk mytologi og Garm · Se mere »

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Ny!!: Nordisk mytologi og Geografi · Se mere »

Germania (Tacitus)

Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.

Ny!!: Nordisk mytologi og Germania (Tacitus) · Se mere »

Germansk jernalder

En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.

Ny!!: Nordisk mytologi og Germansk jernalder · Se mere »

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Ny!!: Nordisk mytologi og Germansk religion · Se mere »

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Germanske folkeslag · Se mere »

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Ny!!: Nordisk mytologi og Germanske mytologiske væsner · Se mere »

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Ny!!: Nordisk mytologi og Germanske sprog · Se mere »

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gesta Danorum · Se mere »

Ginnungagap

Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ginnungagap · Se mere »

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gotland · Se mere »

Grammatisk tal

Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.

Ny!!: Nordisk mytologi og Grammatisk tal · Se mere »

Gravgave

En gravgave er en genstand som placeres sammen med liget ved en begravelse.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gravgave · Se mere »

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Ny!!: Nordisk mytologi og Græsk mytologi · Se mere »

Græsk-ortodoks ikonografi

Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.

Ny!!: Nordisk mytologi og Græsk-ortodoks ikonografi · Se mere »

Grímnismál

Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.

Ny!!: Nordisk mytologi og Grímnismál · Se mere »

Gregor af Tours

Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gregor af Tours · Se mere »

Gro Steinsland

Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gro Steinsland · Se mere »

Gud (højere væsen)

En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gud (højere væsen) · Se mere »

Guido von List

Guido von List. Guido von List (5. oktober 1848 – 17. maj 1919) var en okkultist, raceideolog og grundlægger af ariosofien.

Ny!!: Nordisk mytologi og Guido von List · Se mere »

Guldhornene

De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.

Ny!!: Nordisk mytologi og Guldhornene · Se mere »

Gungner

Odin med Gungner. Illustration i islandsk manuskript fra 1800-tallet. Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gungner · Se mere »

Gyger

De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gyger · Se mere »

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Ny!!: Nordisk mytologi og Gylfaginning · Se mere »

Hauksbók

Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hauksbók · Se mere »

Haustlöng

Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Haustlöng · Se mere »

Hávamál

Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hávamál · Se mere »

Håkon Jarls saga

Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.

Ny!!: Nordisk mytologi og Håkon Jarls saga · Se mere »

Høder

dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Høder · Se mere »

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hørg · Se mere »

Húsdrápa

Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.

Ny!!: Nordisk mytologi og Húsdrápa · Se mere »

Heavy metal

Heavy metal (også blot kaldet metal) er en rockgenre, som blev udviklet i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Heavy metal · Se mere »

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Ny!!: Nordisk mytologi og Hedenskab · Se mere »

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Heimskringla · Se mere »

Helgakviða Hjörvarðssonar

Helgakviða Hjörvarðssonar er et digt i den Ældre Edda, som findes i Codex Regius-manuskriptet, hvor den efterfølger Helgakviða Hundingsbana I og går forud fra Helgakviða Hundingsbana II.

Ny!!: Nordisk mytologi og Helgakviða Hjörvarðssonar · Se mere »

Helgakviða Hundingsbana I

Sigrun. Det første kvad om Helge Hundingsbane (Vølsungekvadet, Völsungakviða, Helgakviða Hundingsbane I) er et norrønt digt fra Den ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Helgakviða Hundingsbana I · Se mere »

Helgen

Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

Ny!!: Nordisk mytologi og Helgen · Se mere »

Helleristning

Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.

Ny!!: Nordisk mytologi og Helleristning · Se mere »

Henning Kure

Henning Kure (født 11. december 1953 i Hoptrup) er en dansk tegneserieskaber, forfatter, redaktør og mytolog.

Ny!!: Nordisk mytologi og Henning Kure · Se mere »

Hervarar saga ok Heiðreks

Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hervarar saga ok Heiðreks · Se mere »

Hervararkviða

Hervor vækker sin fader Angantyrs spøgelse fra hans gravhøj for at kræve det forbandede sværd Tyrfing. Hervararkviða er et gammelt nordisk digt fra Hervarar saga, der nogle gange også er inkluderet i Ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hervararkviða · Se mere »

Hilda Ellis Davidson

Dr.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hilda Ellis Davidson · Se mere »

Historia de gentibus septentrionalibus

"Göternes tre Primære Guder." Fra venstre mod højre; Frigg, Thor og Odin. Götarne brugte. Historia de Gentibus Septentrionalibus ("Historien om folkene i Norden") er et monumentalt værk af Olaus Magnus om de nordiske lande, som blev trykt i Rom i 1555.

Ny!!: Nordisk mytologi og Historia de gentibus septentrionalibus · Se mere »

Historia Norvegiæ

Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Historia Norvegiæ · Se mere »

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Ny!!: Nordisk mytologi og Historie · Se mere »

Hversu Noregr byggðist

Hversu Noregr byggðis (oversat til Hvordan Norge blev bygget eller Fundinn Noregr) er en islandsk optegnelse på oprindelsen af forskellige mytologiske norske slægter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hversu Noregr byggðist · Se mere »

Hymiskviða

Midgårdsormen bider, scene fra Hymiskviða. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Hymiskviða (Hymerskvadet) er et kvad i den ældre Edda, hvor bl.a. historien om Thors fisketur fortælles.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hymiskviða · Se mere »

Hyndluljóð

Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Hyndluljóð · Se mere »

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Ny!!: Nordisk mytologi og Indoeuropæiske sprog · Se mere »

Intetkøn

Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.

Ny!!: Nordisk mytologi og Intetkøn · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Ny!!: Nordisk mytologi og Irak · Se mere »

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »

J.R.R. Tolkien

John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.

Ny!!: Nordisk mytologi og J.R.R. Tolkien · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Ny!!: Nordisk mytologi og Jætte · Se mere »

Jens Peter Schjødt

Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Jens Peter Schjødt · Se mere »

Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.

Ny!!: Nordisk mytologi og Jernalder · Se mere »

John Lindow

John Lindow (født 1946) er en amerikansk religionsforsker, folklorist og professor ved institut for Studier i skandinavisk middelalder og folklore ved Berkeley Universitet i Californien.

Ny!!: Nordisk mytologi og John Lindow · Se mere »

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Ny!!: Nordisk mytologi og Jordanes · Se mere »

Jupiter (gud)

Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Jupiter (gud) · Se mere »

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Ny!!: Nordisk mytologi og Keltere · Se mere »

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Kenning · Se mere »

Klerk

Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.

Ny!!: Nordisk mytologi og Klerk · Se mere »

Kosmogoni

«Skabelsen af lyset» af Gustave Doré, en repræsentation af Bibelens Første Mosebog 1:3 Kosmogoni er læren eller fortællingen om verdens oprindelse.

Ny!!: Nordisk mytologi og Kosmogoni · Se mere »

Kosmologi (religion)

Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Kosmologi (religion) · Se mere »

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Ny!!: Nordisk mytologi og Krønike · Se mere »

Krigen mellem aser og vaner

Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Krigen mellem aser og vaner · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Ny!!: Nordisk mytologi og Kristendom · Se mere »

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Kristendommens indførelse i Norden · Se mere »

Kronologi

Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.

Ny!!: Nordisk mytologi og Kronologi · Se mere »

Kultur

Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Nordisk mytologi og Kultur · Se mere »

Ladejarlerne

Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ladejarlerne · Se mere »

Laks

Laks (Salmo salar) er en anadrom fiskeart, der starter sit liv i vandløb (ferskvand), hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Laks · Se mere »

Lars-Henrik Olsen

Lars-Henrik Olsen (født 30. juli 1946 København NV) er en dansk forfatter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Lars-Henrik Olsen · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Nordisk mytologi og Latin · Se mere »

Lausavísa

Lausavísa (flertal Lausavísur) betegner indenfor norrønt- og senere Islandsk-poesi, en enkelt-strofe komposition, eller et sæt af strofer som ikke er forbundne i et fortællemæssigt eller tematisk forløb.

Ny!!: Nordisk mytologi og Lausavísa · Se mere »

Lærebog

En lærebog i Komipermjakisk for elever i 7.-8. klasse. En lærebog er en bog, der bruges som læremiddel.

Ny!!: Nordisk mytologi og Lærebog · Se mere »

Legende

Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.

Ny!!: Nordisk mytologi og Legende · Se mere »

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Lokasenna · Se mere »

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Ny!!: Nordisk mytologi og Loke · Se mere »

Lokes væddemål med dværgene

Lokes væddemål med dværgene er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Lokes væddemål med dværgene · Se mere »

Lorenz Frølich

Lorenz Frølich, ''Portræt af en kvinde med rød nederdel'', 1848, Øregaard Museum. Lorenz Frølich tegnet af J. Th. Lundbye omkring 1839 Lorenz Frølich (25. oktober 1820 i København – 25. oktober 1908 i Hellerup) var en dansk maler, tegner og grafiker kendt for sine historiske bogillustrationer.

Ny!!: Nordisk mytologi og Lorenz Frølich · Se mere »

Magi

Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.

Ny!!: Nordisk mytologi og Magi · Se mere »

Manowar

Manowar er et amerikansk heavy metalband fra Auburn, New York.

Ny!!: Nordisk mytologi og Manowar · Se mere »

Margaret Clunies Ross

Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.

Ny!!: Nordisk mytologi og Margaret Clunies Ross · Se mere »

Mars (gud)

Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.

Ny!!: Nordisk mytologi og Mars (gud) · Se mere »

Marvel Comics

Marvel Comics er et amerikansk selskab ejet af Marvel Publishing Inc, datterselskab til Marvel Entertainment Inc.

Ny!!: Nordisk mytologi og Marvel Comics · Se mere »

Menneskeofring

spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.

Ny!!: Nordisk mytologi og Menneskeofring · Se mere »

Mennesket i nordisk religion

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.

Ny!!: Nordisk mytologi og Mennesket i nordisk religion · Se mere »

Merkur (gud)

Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.

Ny!!: Nordisk mytologi og Merkur (gud) · Se mere »

Merseburg-versene

Merseburg-versene, Merseburger Domstiftsbibliothek, Codex 136, f. 85r, 10th Cy. Merseburg-versene (tysk: Merseburger Zaubersprüche) er to middelalderlige trylleformularer, vers eller besværgelser, skrevet på oldhøjtysk.

Ny!!: Nordisk mytologi og Merseburg-versene · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Nordisk mytologi og Middelalderen · Se mere »

Mjølner

Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Mjølner · Se mere »

Morten Warmind

Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.

Ny!!: Nordisk mytologi og Morten Warmind · Se mere »

Mundtlig overlevering

''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.

Ny!!: Nordisk mytologi og Mundtlig overlevering · Se mere »

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Ny!!: Nordisk mytologi og Munk · Se mere »

Muren omkring Asgård

Muren omkring Asgård er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Muren omkring Asgård · Se mere »

Muspel

Muspel er en jætte i nordisk mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Muspel · Se mere »

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Ny!!: Nordisk mytologi og Myte · Se mere »

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Ny!!: Nordisk mytologi og Mytologi · Se mere »

N.F.S. Grundtvig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.

Ny!!: Nordisk mytologi og N.F.S. Grundtvig · Se mere »

Nationalromantikken

Nationalromantikken er en åndshistorisk retning.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nationalromantikken · Se mere »

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Ny!!: Nordisk mytologi og Natur · Se mere »

Nazisme

Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nazisme · Se mere »

Neil Gaiman

Neil Gaiman (født 10. november 1960) er en britisk forfatter, nu bosat i Minneapolis, Minnesota, USA.

Ny!!: Nordisk mytologi og Neil Gaiman · Se mere »

Nibelungenlied

Det ældste kendte manuskript, "Håndskrift C", til Nibelungenkvadet. Nibelungenlied eller Vølsungesagnet er et heltekvad om burgundernes nederlag til romersk-hunniske styrker i slaget ved Worms.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nibelungenlied · Se mere »

Nibelungens Ring

Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nibelungens Ring · Se mere »

Nidding

Nidding er betegnelsen for en person, der er skyldig i at have udvist eller udført nid ("niddingsdåd"), dvs.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nidding · Se mere »

Nidhug

Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nidhug · Se mere »

Nisse

Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nisse · Se mere »

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Njord · Se mere »

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Ny!!: Nordisk mytologi og Norden · Se mere »

Nordendorfspænderne

Nordendorfspænderne eller Nordendorf fibulaerne er to alamanske fibulaer (fibler), en type bøjet dekoreret spænde (minder om en sikkerhedsnål) som blev fundet i Nordendorf i nærheden af Augsburg i Bayern, Tyskland.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nordendorfspænderne · Se mere »

Nordisk bronzealder

Kort over den nordiske bronzealderkultur omkring år 1200 f.v.t. Nordisk bronzealder (også kaldet skandinavisk bronzealder) i Skandinaviens forhistorie, fra ca.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nordisk bronzealder · Se mere »

Nordisk før-kristen begravelse

Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nordisk før-kristen begravelse · Se mere »

Nordisk folklore

Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nordisk folklore · Se mere »

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Ny!!: Nordisk mytologi og Nordisk kosmologi · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nordisk religion · Se mere »

Norna-Gests þáttr

Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.

Ny!!: Nordisk mytologi og Norna-Gests þáttr · Se mere »

Norne

Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Norne · Se mere »

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Ny!!: Nordisk mytologi og Norrønt · Se mere »

Nyhedenskab

Hedenske symboler Nyhedenskab eller neopaganisme, ofte blot omtalt som hedenskab eller moderne hedenskab, er en bred moderne spirituel og religiøs retning, der henter inspiration fra førkristne og antikke polyteistiske religiøse traditionerAdler 2006Doyle White 2012.

Ny!!: Nordisk mytologi og Nyhedenskab · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Ny!!: Nordisk mytologi og Odin · Se mere »

Odin stjæler skjaldemjøden

Odin gylper Suttungs mjød op.Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i den 18. århundrede Odin stjæler skjaldemjøden er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Odin stjæler skjaldemjøden · Se mere »

Ofring

Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ofring · Se mere »

Okkultisme

Symbol på vitriol i den okkulte aktivitet alkymi. Okkultisme er læren om, eller dyrkelsen af såkaldt okkult viden.

Ny!!: Nordisk mytologi og Okkultisme · Se mere »

Olaus Magnus

Olaus Magnus (oktober 1490 i Östergötland i Sverige – 1. august 1557 i Rom) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt ærkebiskop i den romersk-katolske kirke.

Ny!!: Nordisk mytologi og Olaus Magnus · Se mere »

Olav Tryggvasons saga

Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.

Ny!!: Nordisk mytologi og Olav Tryggvasons saga · Se mere »

Ole Worm

Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ole Worm · Se mere »

Onsdag

Onsdag er en ugedag.

Ny!!: Nordisk mytologi og Onsdag · Se mere »

Opera

Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).

Ny!!: Nordisk mytologi og Opera · Se mere »

Oversættelse

græsk. Det gjorde det muligt at læse hieroglyfferne. At oversætte er at omdanne en tekst (kildeteksten) til en anden (målteksten).

Ny!!: Nordisk mytologi og Oversættelse · Se mere »

Paulus Diaconus

Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").

Ny!!: Nordisk mytologi og Paulus Diaconus · Se mere »

Paulus' Brev til Romerne

Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.

Ny!!: Nordisk mytologi og Paulus' Brev til Romerne · Se mere »

Pergament

Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.

Ny!!: Nordisk mytologi og Pergament · Se mere »

Personnavn

Personnavn.

Ny!!: Nordisk mytologi og Personnavn · Se mere »

Peter Madsen (tegner)

Peter Madsen (født 12. maj 1958, fra Peter Madsens hjemmeside.) er en dansk tegneserieskaber, tegneserietegner, illustrator, forfatter, maler, designer og foredragsholder.

Ny!!: Nordisk mytologi og Peter Madsen (tegner) · Se mere »

Pioner

opdrift. En pioner (af fransk: pionier ell. peon, fodsoldat) er et menneske, der går forrest, gør noget nyt først, træder ukendt grund.

Ny!!: Nordisk mytologi og Pioner · Se mere »

Posthum

Posthumt betyder efter døden.

Ny!!: Nordisk mytologi og Posthum · Se mere »

Prædiken

Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.

Ny!!: Nordisk mytologi og Prædiken · Se mere »

Preben Meulengracht Sørensen

Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Preben Meulengracht Sørensen · Se mere »

Procopius

Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.

Ny!!: Nordisk mytologi og Procopius · Se mere »

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ragnarok · Se mere »

Ragnarok Online

Ragnarok Online (라그나로크 온라인), ofte kaldet RO, er et MMORPG-computerspil, skabt af GRAVITY Co., Ltd.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ragnarok Online · Se mere »

Ragnarsdrápa

Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ragnarsdrápa · Se mere »

Regnar Lodbrog

Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.

Ny!!: Nordisk mytologi og Regnar Lodbrog · Se mere »

Religiøs forandring

Religiøs forandring fører til nye religioner, og bruges til at beskrive de processer som finder sted, når religioner fjerner sig fra deres traditionelle udformning.

Ny!!: Nordisk mytologi og Religiøs forandring · Se mere »

Religion

Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".

Ny!!: Nordisk mytologi og Religion · Se mere »

Religion i nordisk bronzealder

nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Religion i nordisk bronzealder · Se mere »

Religionshistorie

Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.

Ny!!: Nordisk mytologi og Religionshistorie · Se mere »

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Renæssancen · Se mere »

Richard Wagner

Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.

Ny!!: Nordisk mytologi og Richard Wagner · Se mere »

Rigs vandring

''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Rigs vandring · Se mere »

Ringenes Herre

Ringenes Herre (originaltitel: The Lord of the Rings) er en større roman delt op i 3 "overdele" (tit misforstået for at være tre separate bøger), som kan deles yderligere i i alt 6 underdele.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ringenes Herre · Se mere »

Ritual

Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ritual · Se mere »

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion · Se mere »

Rolf Krake

Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.

Ny!!: Nordisk mytologi og Rolf Krake · Se mere »

Rolf Krakes saga

Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Rolf Krakes saga · Se mere »

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Ny!!: Nordisk mytologi og Romantikken · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Ny!!: Nordisk mytologi og Romerriget · Se mere »

Romersk jernalder

Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.

Ny!!: Nordisk mytologi og Romersk jernalder · Se mere »

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Ny!!: Nordisk mytologi og Romersk mytologi · Se mere »

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Ny!!: Nordisk mytologi og Runealfabet · Se mere »

Runesten

Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.

Ny!!: Nordisk mytologi og Runesten · Se mere »

Rydårbogen

Rydårbogen (latin: Annales Ryenses) er en middelalderlig årbog fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord, skrevet i sidste halvdel af 1200-tallet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Rydårbogen · Se mere »

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Saga · Se mere »

Sagn

Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.

Ny!!: Nordisk mytologi og Sagn · Se mere »

Sagnkonge

En sagnkonge er en konge, som der ikke er historisk belæg for, men som spiller en rolle i et riges selvforståelse, f.eks.

Ny!!: Nordisk mytologi og Sagnkonge · Se mere »

Samisk religion

Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.

Ny!!: Nordisk mytologi og Samisk religion · Se mere »

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Ny!!: Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus · Se mere »

Sörla þáttr

''Freja i Dværgenes hule''. Tegning af Louis Huard, 1901. Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta som er nedskrevet i Flatøbogen.

Ny!!: Nordisk mytologi og Sörla þáttr · Se mere »

Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi

Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi (Sagabrudstykke om nogle fortidskonger i Dane- og Sveavældet eller Fragment af en saga om nogle fortidskonger i Dane- og Sveavældet eller Sagafragment om nogle oldkonger i Danmark og Sverige) eller i kort form blot omtalt som Sögubrot, er en fragmentarisk islandsk tekst, der omhandler nogle af de svenske og danske sagnkonger.

Ny!!: Nordisk mytologi og Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi · Se mere »

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.

Ny!!: Nordisk mytologi og Sejd · Se mere »

Semantik

Semantik er den gren af lingvistik, der beskæftiger sig med betydning.

Ny!!: Nordisk mytologi og Semantik · Se mere »

Siklingerne

I nordisk mytologi var siklingerne en skurkagtig æt.

Ny!!: Nordisk mytologi og Siklingerne · Se mere »

Silmarillion

Silmarillion er en samling af J.R.R. Tolkiens mytisk-episke værker, der i 1977 blev redigeret og udgivet posthumt af hans søn, Christopher Tolkien med hjælp fra den canadiske fantasyforfatter Guy Gavriel Kay.

Ny!!: Nordisk mytologi og Silmarillion · Se mere »

Skabelsen (nordisk mytologi)

Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skabelsen (nordisk mytologi) · Se mere »

Skade (nordisk mytologi)

''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skade (nordisk mytologi) · Se mere »

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skandinavien · Se mere »

Skáldskaparmál

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skáldskaparmál · Se mere »

Skæbne

De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skæbne · Se mere »

Skinfaxe

''Dagr'' (1874), maleri af Peter Nicolai Arbo. Skinfaxe (Oldnordisk: Skinfaxi, 'skinnende manke') er hesten, der i nordisk mytologi er forspændt Dags vogn.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skinfaxe · Se mere »

Skirnismál

Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skirnismál · Se mere »

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skjald · Se mere »

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skjaldekunst · Se mere »

Skjoldungerne

Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skjoldungerne · Se mere »

Skjoldungesaga

Skjoldungesaga (Skjöldunga saga) er en islandsk saga om den danske æt Skjoldungerne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skjoldungesaga · Se mere »

Skriftsprog

Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.

Ny!!: Nordisk mytologi og Skriftsprog · Se mere »

Sleipner

John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.

Ny!!: Nordisk mytologi og Sleipner · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Ny!!: Nordisk mytologi og Snorri Sturluson · Se mere »

Social ulighed

Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.

Ny!!: Nordisk mytologi og Social ulighed · Se mere »

Solvognen

Solvognen. Solvognen er et dansk nationalklenodie – et enestående bronzealderfund i bronze og guld.

Ny!!: Nordisk mytologi og Solvognen · Se mere »

Stærkodder

Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.

Ny!!: Nordisk mytologi og Stærkodder · Se mere »

Stednavn

Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.

Ny!!: Nordisk mytologi og Stednavn · Se mere »

Stenalder

ubeboet — Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde. Primitivt Oldowan redskab fra det vestlige Sahara. Stenalderen er en forhistorisk periode, der forekommer i de fleste områder af verden kendetegnet ved, at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand.

Ny!!: Nordisk mytologi og Stenalder · Se mere »

Surt

Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Surt · Se mere »

Synode

Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.

Ny!!: Nordisk mytologi og Synode · Se mere »

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Ny!!: Nordisk mytologi og Tacitus · Se mere »

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Ny!!: Nordisk mytologi og Teologi · Se mere »

The Sandman

Plakat med reklame for Sandmans ''24 Hour Diner'' The Sandman er en tegneserie skabt af Neil Gaiman.

Ny!!: Nordisk mytologi og The Sandman · Se mere »

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thor · Se mere »

Thor (tegneserie)

Thor er en tegneserie skabt af Stan Lee, manden bag Marvel universet samt Larry Lieber og Jack Kirby.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thor (tegneserie) · Se mere »

Thor hos Udgårdsloke

Thor hos Udgårdsloke er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thor hos Udgårdsloke · Se mere »

Thor og færgemanden

Hárbarðsljóð eller Kvadet om Gråskæg findes i den ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thor og færgemanden · Se mere »

Thors besøg hos Gejrrød

Thors besøg hos Gejrrød er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thors besøg hos Gejrrød · Se mere »

Thors besøg hos Hymer

Midgårdsormen bider. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Thors besøg hos Hymer er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thors besøg hos Hymer · Se mere »

Thors brudefærd

Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thors brudefærd · Se mere »

Thors kamp med Hrungner

Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.

Ny!!: Nordisk mytologi og Thors kamp med Hrungner · Se mere »

Tirsdag

Tirsdag er en ugedag.

Ny!!: Nordisk mytologi og Tirsdag · Se mere »

Tjasse bortfører Idun

Tjasse bortfører Idun er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Tjasse bortfører Idun · Se mere »

Tomb Raider: Underworld

Tomb Raider: Underworld er den ottende hovedtitel i Eidos Interactives ''Tomb Raider''-serie.

Ny!!: Nordisk mytologi og Tomb Raider: Underworld · Se mere »

Torsdag

Torsdag er den 4.

Ny!!: Nordisk mytologi og Torsdag · Se mere »

Transcendent

Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.

Ny!!: Nordisk mytologi og Transcendent · Se mere »

Tro

En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.

Ny!!: Nordisk mytologi og Tro · Se mere »

Trold

Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.

Ny!!: Nordisk mytologi og Trold · Se mere »

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Tyr (gud) · Se mere »

Tyrfing-cirklen

Tyrfing-cirklen er en samling af nordiske legende, der har det fælles element, at de indeholder magiske sværd Tyrfing.

Ny!!: Nordisk mytologi og Tyrfing-cirklen · Se mere »

Udgårdsloke

Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.

Ny!!: Nordisk mytologi og Udgårdsloke · Se mere »

Uffe den Spage

Anskuelsestavle med titlen ''Uffe hin Spage'' tegnet af Louis Moe. Statue af Uffe den Spage i Kolding. Anne Marie Carl-Nielsen har brugt flere modeller for at lave "Uffe". Det forlyder, at Carl Nielsen har stået model til ansigtet, og kroppen er stykket sammen af Frode Moesgaards overkrop og Hell Hansens underkrop - begge kendte idrætsudøvere i 1930erne. Uffe den Spage eller Uffe hin Spage er navnet på en nordisk, mytologisk kongesøn, blandt andet kendt fra Saxo.

Ny!!: Nordisk mytologi og Uffe den Spage · Se mere »

Ugedage

En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ugedage · Se mere »

Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ull · Se mere »

Vafþrúðnismál

Odin og Vafþrúðnir i et spil om viden (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vafþrúðnismál · Se mere »

Valhal

Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.

Ny!!: Nordisk mytologi og Valhal · Se mere »

Valhalla (tegneserie)

Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med Søren Håkansson som farvelægger.

Ny!!: Nordisk mytologi og Valhalla (tegneserie) · Se mere »

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Ny!!: Nordisk mytologi og Valkyrie · Se mere »

Valkyrien

Valkyrien (Die Walküre) (WWV 86B) er den anden af de fire operaer, der indgår i Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner.

Ny!!: Nordisk mytologi og Valkyrien · Se mere »

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vaner · Se mere »

Vætte

Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vætte · Se mere »

Vølsunga saga

2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vølsunga saga · Se mere »

Vølsungerne

Helge Hundingsbane - halvt vølsung og halvt ylfing - modtages i Valhal. Vølsungerne er en mytisk kongeslægt, der ifølge sagnene nedstammede i lige linje fra Odin.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vølsungerne · Se mere »

Vølund Smed

Vølund afbildet Vølund Smed var i nordisk mytologi alfernes høvding, søn af en samisk konge.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vølund Smed · Se mere »

Vølundkvadet

Billedsten fra Ardre, Gotland. Bodvild overrækker Vølund sit ødelagte smykke, tegning af Johannes Gehrts (1883). Vølundkvadet (eller Völundarkviða) er et digt fra Den ældre Edda baseret på germanske sagn om mestersmeden Vølund.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vølundkvadet · Se mere »

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vølve · Se mere »

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vølvens spådom · Se mere »

Vendisk mytologi

Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vendisk mytologi · Se mere »

Vidar den Tavse

En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vidar den Tavse · Se mere »

Viking metal

Viking metalbandet Turisas Viking metal (på dansk vikingemetal) betragtes typisk som en undergenre af traditionel black metal.

Ny!!: Nordisk mytologi og Viking metal · Se mere »

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vikingetid · Se mere »

Vilhelm Grønbech

Vilhelm Peter Grønbech (14. juni 1873 i Allinge – 21. april 1948 i Helsingør) var en dansk dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. sprog, religion og litteraturpersoner.

Ny!!: Nordisk mytologi og Vilhelm Grønbech · Se mere »

Widsith

Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.

Ny!!: Nordisk mytologi og Widsith · Se mere »

World of Warcraft

World of Warcraft (ofte forkortet WoW) er spilfirmaet Blizzards første MMORPG (Massively Multiplayer Online Roleplaying Game) og tager udgangspunkt i firmaets verdensberømte Warcraft-univers.

Ny!!: Nordisk mytologi og World of Warcraft · Se mere »

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).

Ny!!: Nordisk mytologi og Ymer (nordisk mytologi) · Se mere »

Yngling (slægt)

Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.

Ny!!: Nordisk mytologi og Yngling (slægt) · Se mere »

Ynglingatal

Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.

Ny!!: Nordisk mytologi og Ynglingatal · Se mere »

Ynglingesaga

Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).

Ny!!: Nordisk mytologi og Ynglingesaga · Se mere »

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Ny!!: Nordisk mytologi og Yngre Edda · Se mere »

1514

---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1514 (tal).

Ny!!: Nordisk mytologi og 1514 · Se mere »

1555

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).

Ny!!: Nordisk mytologi og 1555 · Se mere »

1665

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).

Ny!!: Nordisk mytologi og 1665 · Se mere »

1874

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).

Ny!!: Nordisk mytologi og 1874 · Se mere »

2. verdenskrig

2.

Ny!!: Nordisk mytologi og 2. verdenskrig · Se mere »

98

---- Se også 98 (tal) ----.

Ny!!: Nordisk mytologi og 98 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Den Nordiske Mytologi, Den nordiske mytologi, Hedenske guder, Hedenske mytologi, Nordisk Mytologi, Nordiske guder, Nordiske mytologi, Norrøn mytologi.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

UdgåendeIndgående