Indholdsfortegnelse
319 relationer: Adam af Bremen, Afghanistan, Age of Mythology, Alf (nordisk mytologi), Alvísmál, Amon Amarth, Angelsaksisk (sprog), Angerboda, Antikken, Antropomorfisme, Aristokrati, Arkæolog, Arkæologi, Arkeologisk museum (Stavanger), Aser, Asetro, Asgård, Ask og Embla, Íslendingabók, Östergötland, Ældre Edda, Ærkebispedømmet Bremen, Balder, Balders død, Baldrs draumar, Band, Beda, Beovulfkvadet, Bergbúa þáttr, Bjørnekult, Bork Vikingehavn, Brakteat, Brevis Historia Regum Dacie, Brisingernes smykke, Chaos, Charon (mytologi), Chronicon Lethrense, Codex Wormianus, Dag (nordisk mytologi), De nordiske guders stamtræ, Den islandske fristat, Den vilde jagt, Der er et yndigt land, Digt, Diser, Dommedag, Dværg (mytologi), Dysse, Edda (historiske håndskrifter), Edvard Lehmann (religionshistoriker), ... Expand indeks (269 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Nordisk mytologi og Adam af Bremen
Afghanistan
Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.
Se Nordisk mytologi og Afghanistan
Age of Mythology
Age of Mythology (2002) er et strategispil, som er baseret på tre primære mytologier: Den Nordiske Mytologi, Den Ægyptiske Mytologi og Den Græske Mytologi.
Se Nordisk mytologi og Age of Mythology
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Nordisk mytologi og Alf (nordisk mytologi)
Alvísmál
Thor taler med Alvíss, mens han beskytter sin datter. Illustration af W. G. Collingwood. Alvísmál eller Alvíssmál (Alvis' tale) et et digt i den Ældre Edda, der beskriver, hvordan guden Thor narrer dværgen Alvis, der ønsker at gifte sig med hans datter.
Se Nordisk mytologi og Alvísmál
Amon Amarth
Amon Amarth er et svensk Melodisk dødsmetal-band med vægt på vikingetemaer, der blev dannet i 1988 i Tumba, Sverige, under navnet Scum som hovedsageligt spillede grindcore.
Se Nordisk mytologi og Amon Amarth
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Nordisk mytologi og Angelsaksisk (sprog)
Angerboda
Gullveig af Frølich Angerboda, er en jættekvinde i nordisk mytologi.
Se Nordisk mytologi og Angerboda
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Nordisk mytologi og Antikken
Antropomorfisme
Aesops fabel ''"Solen og Nordenvinden"'' forsøger en personificeret vind at få kappen af en rejsende. Personificering af musik'' af Antonio Franchi, ca. 1650. '' Antropomorfisme er tilskrivning af menneskelige træk, følelser eller intentioner til ikke-mennesker.
Se Nordisk mytologi og Antropomorfisme
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Se Nordisk mytologi og Aristokrati
Arkæolog
En arkæolog beskæftiger sig med arkæologi og fortrinsvis spor efter menneskets kulturelle eller håndværksmæssige virke, alt sammen på grundlag af materielle fund.
Se Nordisk mytologi og Arkæolog
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Se Nordisk mytologi og Arkæologi
Arkeologisk museum (Stavanger)
Arkeologisk museum ved Universitetet i Stavanger (AM eller AmS) er fra 1.
Se Nordisk mytologi og Arkeologisk museum (Stavanger)
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Se Nordisk mytologi og Ask og Embla
Íslendingabók
Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.
Se Nordisk mytologi og Íslendingabók
Östergötland
Östergötlands flagg Östergötland er en historisk provins (landskab) i Gøtaland i det sydlige Sverige.
Se Nordisk mytologi og Östergötland
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Nordisk mytologi og Ældre Edda
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Se Nordisk mytologi og Ærkebispedømmet Bremen
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Se Nordisk mytologi og Balders død
Baldrs draumar
Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.
Se Nordisk mytologi og Baldrs draumar
Band
Band er et nutidigt udtryk for orkester.
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Nordisk mytologi og Beovulfkvadet
Bergbúa þáttr
Bergbúa þáttr ("fortællingen om bjergboeren") er en kort norrøn þáttr fra Island.
Se Nordisk mytologi og Bergbúa þáttr
Bjørnekult
Bjørnekult var et religiøst ritual, der tog udgangspunkt i drabet af en bjørn, og som sås praktiseret blandt samtlige regioner omkring den nordlige polarcirkel, herunder Skandinavien, Finland, Sibirien og Nordamerika.
Se Nordisk mytologi og Bjørnekult
Bork Vikingehavn
Bork Vikingehavn er et Frilandsmuseum nær Bork Havn og sydenden af Ringkøbing Fjord, som beskæftiger sig med vikingetiden i Danmark og særligt i Jylland.
Se Nordisk mytologi og Bork Vikingehavn
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Se Nordisk mytologi og Brakteat
Brevis Historia Regum Dacie
Brevis Historia Regum Dacie (dansk: "Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historiker Sven Aggesen er den tidligst kendte danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter.
Se Nordisk mytologi og Brevis Historia Regum Dacie
Brisingernes smykke
Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.
Se Nordisk mytologi og Brisingernes smykke
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Charon (mytologi)
''Charon på floden Styx'', maleri af Joachim Patenier, 1515-24. Museo del Prado, Madrid. Charon eller Kharon (græsk Χάρων) var i græsk mytologi søn af Erebos.
Se Nordisk mytologi og Charon (mytologi)
Chronicon Lethrense
Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.
Se Nordisk mytologi og Chronicon Lethrense
Codex Wormianus
Codex Wormianus AM 242 fol. Side 13 af 161. Codex Wormianus eller AM 242 fol. er et islandsk kodeks på velin fra midten af det 14.
Se Nordisk mytologi og Codex Wormianus
Dag (nordisk mytologi)
''Dagr'' (1874), maleri af Peter Nicolai Arbo. I nordisk mytologi er Dag søn af Nat og Delling.
Se Nordisk mytologi og Dag (nordisk mytologi)
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Nordisk mytologi og De nordiske guders stamtræ
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Se Nordisk mytologi og Den islandske fristat
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Se Nordisk mytologi og Den vilde jagt
Der er et yndigt land
"Der er et yndigt land" er den ene af Danmarks to nationalsange.
Se Nordisk mytologi og Der er et yndigt land
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Se Nordisk mytologi og Dommedag
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Nordisk mytologi og Dværg (mytologi)
Dysse
Langdyssen Grønsalen, Møn Carnac i Frankrig Stendysse eller bare dysse (af oldnordisk dys, gravhøj, stendynge) er en type af megalitiske gravmæler fra yngre stenalder af store sten.
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Nordisk mytologi og Edda (historiske håndskrifter)
Edvard Lehmann (religionshistoriker)
Johannes Edvard Lehmann (19. august 1862 i København – 23. marts 1930 smst) var en dansk religionshistoriker, som opnåede to doktorgrader, dr.theol.
Se Nordisk mytologi og Edvard Lehmann (religionshistoriker)
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Nordisk mytologi og Elverfolk
Emne
Et emne er det, der tales og skrives om, som et dokument behandler eller er om, eller det, der søges information om.
Epik
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Se Nordisk mytologi og Eskatologi
Euhemerisme
Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.
Se Nordisk mytologi og Euhemerisme
Evolutionisme
Evolutionisme (fra latin: evolutio, "udvikling", "opståen". Af evolvere, "rulle ud", "udvikle".) Den teori, at der inden for alle områder -- biologiske arter, samfund, kultur og religion -- er foregået og stadig foregår en udvikling fra simple, primitive former til højere mere komplicerede former.
Se Nordisk mytologi og Evolutionisme
Exogami
Exogami (af græsk: "exo".
Se Nordisk mytologi og Exogami
Fantasy
Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer.
Se Nordisk mytologi og Fantasy
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Se Nordisk mytologi og Fenrisulven
Final Fantasy
er en media franchise skabt af Hironobu Sakaguchi, og ejet af Square Enix, som blandt andet inkluderer computerspil og film.
Se Nordisk mytologi og Final Fantasy
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Se Nordisk mytologi og Folketro
Forhistorisk tid
link.
Se Nordisk mytologi og Forhistorisk tid
Forn Siðr
Trossamfundets logo. Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark (i daglig tale blot Forn Siðr) er et dansk landsdækkende trossamfund for dyrkere af de nordiske guder og kræfter i den nordiske trosforestilling og folketro.
Se Nordisk mytologi og Forn Siðr
Forsvaret
Forsvaret er Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af kongeriget.
Se Nordisk mytologi og Forsvaret
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frejs elskov
guldgubbar'', der angiveligt forestiller Frej og Gerd kysse hinanden. Frejs elskov er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Frejs elskov
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Garm
Garm eller "Helvedeshunden" er et dyr, som står bundet i Gnipahulen ved nedgangen til Hel og hyler, så snart der ankommer nye afdøde.
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Se Nordisk mytologi og Geografi
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Nordisk mytologi og Germania (Tacitus)
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Nordisk mytologi og Germansk jernalder
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Nordisk mytologi og Germansk religion
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Nordisk mytologi og Germanske folkeslag
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Nordisk mytologi og Germanske mytologiske væsner
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Nordisk mytologi og Germanske sprog
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Se Nordisk mytologi og Gesta Danorum
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Se Nordisk mytologi og Ginnungagap
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Se Nordisk mytologi og Gotland
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Nordisk mytologi og Grammatisk tal
Gravgave
En gravgave er en genstand som placeres sammen med liget ved en begravelse.
Se Nordisk mytologi og Gravgave
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Nordisk mytologi og Græsk mytologi
Græsk-ortodoks ikonografi
Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.
Se Nordisk mytologi og Græsk-ortodoks ikonografi
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Se Nordisk mytologi og Grímnismál
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Nordisk mytologi og Gregor af Tours
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Se Nordisk mytologi og Gro Steinsland
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Nordisk mytologi og Gud (højere væsen)
Guido von List
Guido von List. Guido von List (5. oktober 1848 – 17. maj 1919) var en okkultist, raceideolog og grundlægger af ariosofien.
Se Nordisk mytologi og Guido von List
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Se Nordisk mytologi og Guldhornene
Gungner
Odin med Gungner. Illustration i islandsk manuskript fra 1800-tallet. Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.
Se Nordisk mytologi og Gungner
Gyger
De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se Nordisk mytologi og Gylfaginning
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Se Nordisk mytologi og Hauksbók
Haustlöng
Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.
Se Nordisk mytologi og Haustlöng
Hávamál
Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Hávamál
Håkon Jarls saga
Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.
Se Nordisk mytologi og Håkon Jarls saga
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Se Nordisk mytologi og Húsdrápa
Heavy metal
Heavy metal (også blot kaldet metal) er en rockgenre, som blev udviklet i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne.
Se Nordisk mytologi og Heavy metal
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Nordisk mytologi og Hedenskab
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Nordisk mytologi og Heimskringla
Helgakviða Hjörvarðssonar
Helgakviða Hjörvarðssonar er et digt i den Ældre Edda, som findes i Codex Regius-manuskriptet, hvor den efterfølger Helgakviða Hundingsbana I og går forud fra Helgakviða Hundingsbana II.
Se Nordisk mytologi og Helgakviða Hjörvarðssonar
Helgakviða Hundingsbana I
Sigrun. Det første kvad om Helge Hundingsbane (Vølsungekvadet, Völsungakviða, Helgakviða Hundingsbane I) er et norrønt digt fra Den ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Helgakviða Hundingsbana I
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Se Nordisk mytologi og Helleristning
Henning Kure
Henning Kure (født 11. december 1953 i Hoptrup) er en dansk tegneserieskaber, forfatter, redaktør og mytolog.
Se Nordisk mytologi og Henning Kure
Hervarar saga ok Heiðreks
Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.
Se Nordisk mytologi og Hervarar saga ok Heiðreks
Hervararkviða
Hervor vækker sin fader Angantyrs spøgelse fra hans gravhøj for at kræve det forbandede sværd Tyrfing. Hervararkviða er et gammelt nordisk digt fra Hervarar saga, der nogle gange også er inkluderet i Ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Hervararkviða
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Nordisk mytologi og Hilda Ellis Davidson
Historia de gentibus septentrionalibus
"Göternes tre Primære Guder." Fra venstre mod højre; Frigg, Thor og Odin. Götarne brugte. Historia de Gentibus Septentrionalibus ("Historien om folkene i Norden") er et monumentalt værk af Olaus Magnus om de nordiske lande, som blev trykt i Rom i 1555.
Se Nordisk mytologi og Historia de gentibus septentrionalibus
Historia Norvegiæ
Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.
Se Nordisk mytologi og Historia Norvegiæ
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Nordisk mytologi og Historie
Hversu Noregr byggðist
Hversu Noregr byggðis (oversat til Hvordan Norge blev bygget eller Fundinn Noregr) er en islandsk optegnelse på oprindelsen af forskellige mytologiske norske slægter.
Se Nordisk mytologi og Hversu Noregr byggðist
Hymiskviða
Midgårdsormen bider, scene fra Hymiskviða. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Hymiskviða (Hymerskvadet) er et kvad i den ældre Edda, hvor bl.a. historien om Thors fisketur fortælles.
Se Nordisk mytologi og Hymiskviða
Hyndluljóð
Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Hyndluljóð
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Nordisk mytologi og Indoeuropæiske sprog
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Se Nordisk mytologi og Intetkøn
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Nordisk mytologi og Islandsk litteratur i middelalderen
J.R.R. Tolkien
John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.
Se Nordisk mytologi og J.R.R. Tolkien
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Se Nordisk mytologi og Jens Peter Schjødt
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Se Nordisk mytologi og Jernalder
John Lindow
John Lindow (født 1946) er en amerikansk religionsforsker, folklorist og professor ved institut for Studier i skandinavisk middelalder og folklore ved Berkeley Universitet i Californien.
Se Nordisk mytologi og John Lindow
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Se Nordisk mytologi og Jordanes
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Jupiter (gud)
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Nordisk mytologi og Keltere
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Se Nordisk mytologi og Kenning
Klerk
Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.
Kosmogoni
«Skabelsen af lyset» af Gustave Doré, en repræsentation af Bibelens Første Mosebog 1:3 Kosmogoni er læren eller fortællingen om verdens oprindelse.
Se Nordisk mytologi og Kosmogoni
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i.
Se Nordisk mytologi og Kosmologi (religion)
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Se Nordisk mytologi og Krønike
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Nordisk mytologi og Krigen mellem aser og vaner
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Nordisk mytologi og Kristendom
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Nordisk mytologi og Kristendommens indførelse i Norden
Kronologi
Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.
Se Nordisk mytologi og Kronologi
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Ladejarlerne
Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.
Se Nordisk mytologi og Ladejarlerne
Laks
Laks (Salmo salar) er en anadrom fiskeart, der starter sit liv i vandløb (ferskvand), hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter.
Lars-Henrik Olsen
Lars-Henrik Olsen (født 30. juli 1946 København NV) er en dansk forfatter.
Se Nordisk mytologi og Lars-Henrik Olsen
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lausavísa
Lausavísa (flertal Lausavísur) betegner indenfor norrønt- og senere Islandsk-poesi, en enkelt-strofe komposition, eller et sæt af strofer som ikke er forbundne i et fortællemæssigt eller tematisk forløb.
Se Nordisk mytologi og Lausavísa
Lærebog
En lærebog i Komipermjakisk for elever i 7.-8. klasse. En lærebog er en bog, der bruges som læremiddel.
Se Nordisk mytologi og Lærebog
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Se Nordisk mytologi og Legende
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Lokasenna
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Lokes væddemål med dværgene
Lokes væddemål med dværgene er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Lokes væddemål med dværgene
Lorenz Frølich
Lorenz Frølich, ''Portræt af en kvinde med rød nederdel'', 1848, Øregaard Museum. Lorenz Frølich tegnet af J. Th. Lundbye omkring 1839 Lorenz Frølich (25. oktober 1820 i København – 25. oktober 1908 i Hellerup) var en dansk maler, tegner og grafiker kendt for sine historiske bogillustrationer.
Se Nordisk mytologi og Lorenz Frølich
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Manowar
Manowar er et amerikansk heavy metalband fra Auburn, New York.
Se Nordisk mytologi og Manowar
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Se Nordisk mytologi og Margaret Clunies Ross
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Nordisk mytologi og Mars (gud)
Marvel Comics
Marvel Comics er et amerikansk selskab ejet af Marvel Publishing Inc, datterselskab til Marvel Entertainment Inc.
Se Nordisk mytologi og Marvel Comics
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Se Nordisk mytologi og Menneskeofring
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Nordisk mytologi og Mennesket i nordisk religion
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Se Nordisk mytologi og Merkur (gud)
Merseburg-versene
Merseburg-versene, Merseburger Domstiftsbibliothek, Codex 136, f. 85r, 10th Cy. Merseburg-versene (tysk: Merseburger Zaubersprüche) er to middelalderlige trylleformularer, vers eller besværgelser, skrevet på oldhøjtysk.
Se Nordisk mytologi og Merseburg-versene
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Nordisk mytologi og Middelalderen
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Se Nordisk mytologi og Mjølner
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Se Nordisk mytologi og Morten Warmind
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Se Nordisk mytologi og Mundtlig overlevering
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Muren omkring Asgård
Muren omkring Asgård er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Muren omkring Asgård
Muspel
Muspel er en jætte i nordisk mytologi.
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Nordisk mytologi og Mytologi
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Nordisk mytologi og N.F.S. Grundtvig
Nationalromantikken
Nationalromantikken er en åndshistorisk retning.
Se Nordisk mytologi og Nationalromantikken
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Nazisme
Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.
Se Nordisk mytologi og Nazisme
Neil Gaiman
Neil Gaiman (født 10. november 1960) er en britisk forfatter, nu bosat i Minneapolis, Minnesota, USA.
Se Nordisk mytologi og Neil Gaiman
Nibelungenlied
Det ældste kendte manuskript, "Håndskrift C", til Nibelungenkvadet. Nibelungenlied eller Vølsungesagnet er et heltekvad om burgundernes nederlag til romersk-hunniske styrker i slaget ved Worms.
Se Nordisk mytologi og Nibelungenlied
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Se Nordisk mytologi og Nibelungens Ring
Nidding
Nidding er betegnelsen for en person, der er skyldig i at have udvist eller udført nid ("niddingsdåd"), dvs.
Se Nordisk mytologi og Nidding
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Nordendorfspænderne
Nordendorfspænderne eller Nordendorf fibulaerne er to alamanske fibulaer (fibler), en type bøjet dekoreret spænde (minder om en sikkerhedsnål) som blev fundet i Nordendorf i nærheden af Augsburg i Bayern, Tyskland.
Se Nordisk mytologi og Nordendorfspænderne
Nordisk bronzealder
Kort over den nordiske bronzealderkultur omkring år 1200 f.v.t. Nordisk bronzealder (også kaldet skandinavisk bronzealder) i Skandinaviens forhistorie, fra ca.
Se Nordisk mytologi og Nordisk bronzealder
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Se Nordisk mytologi og Nordisk før-kristen begravelse
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Se Nordisk mytologi og Nordisk folklore
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Nordisk mytologi og Nordisk kosmologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Nordisk mytologi og Nordisk religion
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Se Nordisk mytologi og Norna-Gests þáttr
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Nordisk mytologi og Norrønt
Nyhedenskab
Hedenske symboler Nyhedenskab eller neopaganisme, ofte blot omtalt som hedenskab eller moderne hedenskab, er en bred moderne spirituel og religiøs retning, der henter inspiration fra førkristne og antikke polyteistiske religiøse traditionerAdler 2006Doyle White 2012.
Se Nordisk mytologi og Nyhedenskab
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Odin stjæler skjaldemjøden
Odin gylper Suttungs mjød op.Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i den 18. århundrede Odin stjæler skjaldemjøden er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Odin stjæler skjaldemjøden
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Okkultisme
Symbol på vitriol i den okkulte aktivitet alkymi. Okkultisme er læren om, eller dyrkelsen af såkaldt okkult viden.
Se Nordisk mytologi og Okkultisme
Olaus Magnus
Olaus Magnus (oktober 1490 i Östergötland i Sverige – 1. august 1557 i Rom) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt ærkebiskop i den romersk-katolske kirke.
Se Nordisk mytologi og Olaus Magnus
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Se Nordisk mytologi og Olav Tryggvasons saga
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Se Nordisk mytologi og Ole Worm
Onsdag
Onsdag er en ugedag.
Opera
Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).
Oversættelse
græsk. Det gjorde det muligt at læse hieroglyfferne. At oversætte er at omdanne en tekst (kildeteksten) til en anden (målteksten).
Se Nordisk mytologi og Oversættelse
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Nordisk mytologi og Paulus Diaconus
Paulus' Brev til Romerne
Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.
Se Nordisk mytologi og Paulus' Brev til Romerne
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Se Nordisk mytologi og Pergament
Personnavn
Personnavn.
Se Nordisk mytologi og Personnavn
Peter Madsen (tegner)
Peter Madsen (født 12. maj 1958, fra Peter Madsens hjemmeside.) er en dansk tegneserieskaber, tegneserietegner, illustrator, forfatter, maler, designer og foredragsholder.
Se Nordisk mytologi og Peter Madsen (tegner)
Pioner
opdrift. En pioner (af fransk: pionier ell. peon, fodsoldat) er et menneske, der går forrest, gør noget nyt først, træder ukendt grund.
Posthum
Posthumt betyder efter døden.
Se Nordisk mytologi og Posthum
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Se Nordisk mytologi og Prædiken
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Se Nordisk mytologi og Preben Meulengracht Sørensen
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Se Nordisk mytologi og Procopius
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Nordisk mytologi og Ragnarok
Ragnarok Online
Ragnarok Online (라그나로크 온라인), ofte kaldet RO, er et MMORPG-computerspil, skabt af GRAVITY Co., Ltd.
Se Nordisk mytologi og Ragnarok Online
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Se Nordisk mytologi og Ragnarsdrápa
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.
Se Nordisk mytologi og Regnar Lodbrog
Religiøs forandring
Religiøs forandring fører til nye religioner, og bruges til at beskrive de processer som finder sted, når religioner fjerner sig fra deres traditionelle udformning.
Se Nordisk mytologi og Religiøs forandring
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Nordisk mytologi og Religion
Religion i nordisk bronzealder
nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.
Se Nordisk mytologi og Religion i nordisk bronzealder
Religionshistorie
Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.
Se Nordisk mytologi og Religionshistorie
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Nordisk mytologi og Renæssancen
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Se Nordisk mytologi og Richard Wagner
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Rigs vandring
Ringenes Herre
Ringenes Herre (originaltitel: The Lord of the Rings) er en større roman delt op i 3 "overdele" (tit misforstået for at være tre separate bøger), som kan deles yderligere i i alt 6 underdele.
Se Nordisk mytologi og Ringenes Herre
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Se Nordisk mytologi og Rolf Krake
Rolf Krakes saga
Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.
Se Nordisk mytologi og Rolf Krakes saga
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Nordisk mytologi og Romantikken
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Nordisk mytologi og Romerriget
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Se Nordisk mytologi og Romersk jernalder
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Nordisk mytologi og Romersk mytologi
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Nordisk mytologi og Runealfabet
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Nordisk mytologi og Runesten
Rydårbogen
Rydårbogen (latin: Annales Ryenses) er en middelalderlig årbog fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord, skrevet i sidste halvdel af 1200-tallet.
Se Nordisk mytologi og Rydårbogen
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Sagnkonge
En sagnkonge er en konge, som der ikke er historisk belæg for, men som spiller en rolle i et riges selvforståelse, f.eks.
Se Nordisk mytologi og Sagnkonge
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Se Nordisk mytologi og Samisk religion
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus
Sörla þáttr
''Freja i Dværgenes hule''. Tegning af Louis Huard, 1901. Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta som er nedskrevet i Flatøbogen.
Se Nordisk mytologi og Sörla þáttr
Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi
Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi (Sagabrudstykke om nogle fortidskonger i Dane- og Sveavældet eller Fragment af en saga om nogle fortidskonger i Dane- og Sveavældet eller Sagafragment om nogle oldkonger i Danmark og Sverige) eller i kort form blot omtalt som Sögubrot, er en fragmentarisk islandsk tekst, der omhandler nogle af de svenske og danske sagnkonger.
Se Nordisk mytologi og Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Semantik
Semantik er den gren af lingvistik, der beskæftiger sig med betydning.
Se Nordisk mytologi og Semantik
Siklingerne
I nordisk mytologi var siklingerne en skurkagtig æt.
Se Nordisk mytologi og Siklingerne
Silmarillion
Silmarillion er en samling af J.R.R. Tolkiens mytisk-episke værker, der i 1977 blev redigeret og udgivet posthumt af hans søn, Christopher Tolkien med hjælp fra den canadiske fantasyforfatter Guy Gavriel Kay.
Se Nordisk mytologi og Silmarillion
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Nordisk mytologi og Skabelsen (nordisk mytologi)
Skade (nordisk mytologi)
''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.
Se Nordisk mytologi og Skade (nordisk mytologi)
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Nordisk mytologi og Skandinavien
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Se Nordisk mytologi og Skáldskaparmál
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Skinfaxe
''Dagr'' (1874), maleri af Peter Nicolai Arbo. Skinfaxe (Oldnordisk: Skinfaxi, 'skinnende manke') er hesten, der i nordisk mytologi er forspændt Dags vogn.
Se Nordisk mytologi og Skinfaxe
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Skirnismál
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Nordisk mytologi og Skjaldekunst
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Se Nordisk mytologi og Skjoldungerne
Skjoldungesaga
Skjoldungesaga (Skjöldunga saga) er en islandsk saga om den danske æt Skjoldungerne.
Se Nordisk mytologi og Skjoldungesaga
Skriftsprog
Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.
Se Nordisk mytologi og Skriftsprog
Sleipner
John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.
Se Nordisk mytologi og Sleipner
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Nordisk mytologi og Snorri Sturluson
Social ulighed
Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.
Se Nordisk mytologi og Social ulighed
Solvognen
Solvognen. Solvognen er et dansk nationalklenodie – et enestående bronzealderfund i bronze og guld.
Se Nordisk mytologi og Solvognen
Stærkodder
Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.
Se Nordisk mytologi og Stærkodder
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Se Nordisk mytologi og Stednavn
Stenalder
ubeboet — Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde. Primitivt Oldowan redskab fra det vestlige Sahara. Stenalderen er en forhistorisk periode, der forekommer i de fleste områder af verden kendetegnet ved, at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand.
Se Nordisk mytologi og Stenalder
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Nordisk mytologi og Tacitus
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Nordisk mytologi og Teologi
The Sandman
Plakat med reklame for Sandmans ''24 Hour Diner'' The Sandman er en tegneserie skabt af Neil Gaiman.
Se Nordisk mytologi og The Sandman
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thor (tegneserie)
Thor er en tegneserie skabt af Stan Lee, manden bag Marvel universet samt Larry Lieber og Jack Kirby.
Se Nordisk mytologi og Thor (tegneserie)
Thor hos Udgårdsloke
Thor hos Udgårdsloke er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Thor hos Udgårdsloke
Thor og færgemanden
Hárbarðsljóð eller Kvadet om Gråskæg findes i den ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Thor og færgemanden
Thors besøg hos Gejrrød
Thors besøg hos Gejrrød er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Thors besøg hos Gejrrød
Thors besøg hos Hymer
Midgårdsormen bider. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Thors besøg hos Hymer er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Thors besøg hos Hymer
Thors brudefærd
Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.
Se Nordisk mytologi og Thors brudefærd
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Se Nordisk mytologi og Thors kamp med Hrungner
Tirsdag
Tirsdag er en ugedag.
Se Nordisk mytologi og Tirsdag
Tjasse bortfører Idun
Tjasse bortfører Idun er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk mytologi og Tjasse bortfører Idun
Tomb Raider: Underworld
Tomb Raider: Underworld er den ottende hovedtitel i Eidos Interactives ''Tomb Raider''-serie.
Se Nordisk mytologi og Tomb Raider: Underworld
Torsdag
Torsdag er den 4.
Se Nordisk mytologi og Torsdag
Transcendent
Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.
Se Nordisk mytologi og Transcendent
Tro
En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Nordisk mytologi og Tyr (gud)
Tyrfing-cirklen
Tyrfing-cirklen er en samling af nordiske legende, der har det fælles element, at de indeholder magiske sværd Tyrfing.
Se Nordisk mytologi og Tyrfing-cirklen
Udgårdsloke
Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.
Se Nordisk mytologi og Udgårdsloke
Uffe den Spage
Anskuelsestavle med titlen ''Uffe hin Spage'' tegnet af Louis Moe. Statue af Uffe den Spage i Kolding. Anne Marie Carl-Nielsen har brugt flere modeller for at lave "Uffe". Det forlyder, at Carl Nielsen har stået model til ansigtet, og kroppen er stykket sammen af Frode Moesgaards overkrop og Hell Hansens underkrop - begge kendte idrætsudøvere i 1930erne.
Se Nordisk mytologi og Uffe den Spage
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Se Nordisk mytologi og Ugedage
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Vafþrúðnismál
Odin og Vafþrúðnir i et spil om viden (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3.
Se Nordisk mytologi og Vafþrúðnismál
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Valhalla (tegneserie)
Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med Søren Håkansson som farvelægger.
Se Nordisk mytologi og Valhalla (tegneserie)
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Se Nordisk mytologi og Valkyrie
Valkyrien
Valkyrien (Die Walküre) (WWV 86B) er den anden af de fire operaer, der indgår i Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner.
Se Nordisk mytologi og Valkyrien
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Vølsunga saga
2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Vølsunga saga
Vølsungerne
Helge Hundingsbane - halvt vølsung og halvt ylfing - modtages i Valhal. Vølsungerne er en mytisk kongeslægt, der ifølge sagnene nedstammede i lige linje fra Odin.
Se Nordisk mytologi og Vølsungerne
Vølund Smed
Vølund afbildet Vølund Smed var i nordisk mytologi alfernes høvding, søn af en samisk konge.
Se Nordisk mytologi og Vølund Smed
Vølundkvadet
Billedsten fra Ardre, Gotland. Bodvild overrækker Vølund sit ødelagte smykke, tegning af Johannes Gehrts (1883). Vølundkvadet (eller Völundarkviða) er et digt fra Den ældre Edda baseret på germanske sagn om mestersmeden Vølund.
Se Nordisk mytologi og Vølundkvadet
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Nordisk mytologi og Vølvens spådom
Vendisk mytologi
Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.
Se Nordisk mytologi og Vendisk mytologi
Vidar den Tavse
En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.
Se Nordisk mytologi og Vidar den Tavse
Viking metal
Viking metalbandet Turisas Viking metal (på dansk vikingemetal) betragtes typisk som en undergenre af traditionel black metal.
Se Nordisk mytologi og Viking metal
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Nordisk mytologi og Vikingetid
Vilhelm Grønbech
Vilhelm Peter Grønbech (14. juni 1873 i Allinge – 21. april 1948 i Helsingør) var en dansk dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. sprog, religion og litteraturpersoner.
Se Nordisk mytologi og Vilhelm Grønbech
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
Se Nordisk mytologi og Widsith
World of Warcraft
World of Warcraft (ofte forkortet WoW) er spilfirmaet Blizzards første MMORPG (Massively Multiplayer Online Roleplaying Game) og tager udgangspunkt i firmaets verdensberømte Warcraft-univers.
Se Nordisk mytologi og World of Warcraft
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Nordisk mytologi og Ymer (nordisk mytologi)
Yngling (slægt)
Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.
Se Nordisk mytologi og Yngling (slægt)
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Se Nordisk mytologi og Ynglingatal
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Se Nordisk mytologi og Ynglingesaga
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Nordisk mytologi og Yngre Edda
1514
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1514 (tal).
1555
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
1874
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).
2. verdenskrig
2.
Se Nordisk mytologi og 2. verdenskrig
98
---- Se også 98 (tal) ----.
Også kendt som Den Nordiske Mytologi, Hedenske guder, Hedenske mytologi, Nordiske guder, Nordiske mytologi, Norrøn mytologi.
, Elverfolk, Emne, Epik, Eskatologi, Euhemerisme, Evolutionisme, Exogami, Fantasy, Fenrisulven, Final Fantasy, Folketro, Forhistorisk tid, Forn Siðr, Forsvaret, Frej, Freja, Frejs elskov, Frigg, Garm, Geografi, Germania (Tacitus), Germansk jernalder, Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gesta Danorum, Ginnungagap, Gotland, Grammatisk tal, Gravgave, Græsk mytologi, Græsk-ortodoks ikonografi, Grímnismál, Gregor af Tours, Gro Steinsland, Gud (højere væsen), Guido von List, Guldhornene, Gungner, Gyger, Gylfaginning, Hauksbók, Haustlöng, Hávamál, Håkon Jarls saga, Høder, Hørg, Húsdrápa, Heavy metal, Hedenskab, Heimskringla, Helgakviða Hjörvarðssonar, Helgakviða Hundingsbana I, Helgen, Helleristning, Henning Kure, Hervarar saga ok Heiðreks, Hervararkviða, Hilda Ellis Davidson, Historia de gentibus septentrionalibus, Historia Norvegiæ, Historie, Hversu Noregr byggðist, Hymiskviða, Hyndluljóð, Indoeuropæiske sprog, Intetkøn, Irak, Islandsk litteratur i middelalderen, J.R.R. Tolkien, Jætte, Jens Peter Schjødt, Jernalder, John Lindow, Jordanes, Jupiter (gud), Keltere, Kenning, Klerk, Kosmogoni, Kosmologi (religion), Krønike, Krigen mellem aser og vaner, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Kronologi, Kultur, Ladejarlerne, Laks, Lars-Henrik Olsen, Latin, Lausavísa, Lærebog, Legende, Lokasenna, Loke, Lokes væddemål med dværgene, Lorenz Frølich, Magi, Manowar, Margaret Clunies Ross, Mars (gud), Marvel Comics, Menneskeofring, Mennesket i nordisk religion, Merkur (gud), Merseburg-versene, Middelalderen, Mjølner, Morten Warmind, Mundtlig overlevering, Munk, Muren omkring Asgård, Muspel, Myte, Mytologi, N.F.S. Grundtvig, Nationalromantikken, Natur, Nazisme, Neil Gaiman, Nibelungenlied, Nibelungens Ring, Nidding, Nidhug, Nisse, Njord, Norden, Nordendorfspænderne, Nordisk bronzealder, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norna-Gests þáttr, Norne, Norrønt, Nyhedenskab, Odin, Odin stjæler skjaldemjøden, Ofring, Okkultisme, Olaus Magnus, Olav Tryggvasons saga, Ole Worm, Onsdag, Opera, Oversættelse, Paulus Diaconus, Paulus' Brev til Romerne, Pergament, Personnavn, Peter Madsen (tegner), Pioner, Posthum, Prædiken, Preben Meulengracht Sørensen, Procopius, Ragnarok, Ragnarok Online, Ragnarsdrápa, Regnar Lodbrog, Religiøs forandring, Religion, Religion i nordisk bronzealder, Religionshistorie, Renæssancen, Richard Wagner, Rigs vandring, Ringenes Herre, Ritual, Ritualer i nordisk religion, Rolf Krake, Rolf Krakes saga, Romantikken, Romerriget, Romersk jernalder, Romersk mytologi, Runealfabet, Runesten, Rydårbogen, Saga, Sagn, Sagnkonge, Samisk religion, Saxo Grammaticus, Sörla þáttr, Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi, Sejd, Semantik, Siklingerne, Silmarillion, Skabelsen (nordisk mytologi), Skade (nordisk mytologi), Skandinavien, Skáldskaparmál, Skæbne, Skinfaxe, Skirnismál, Skjald, Skjaldekunst, Skjoldungerne, Skjoldungesaga, Skriftsprog, Sleipner, Snorri Sturluson, Social ulighed, Solvognen, Stærkodder, Stednavn, Stenalder, Surt, Synode, Tacitus, Teologi, The Sandman, Thor, Thor (tegneserie), Thor hos Udgårdsloke, Thor og færgemanden, Thors besøg hos Gejrrød, Thors besøg hos Hymer, Thors brudefærd, Thors kamp med Hrungner, Tirsdag, Tjasse bortfører Idun, Tomb Raider: Underworld, Torsdag, Transcendent, Tro, Trold, Tyr (gud), Tyrfing-cirklen, Udgårdsloke, Uffe den Spage, Ugedage, Ull, Vafþrúðnismál, Valhal, Valhalla (tegneserie), Valkyrie, Valkyrien, Vaner, Vætte, Vølsunga saga, Vølsungerne, Vølund Smed, Vølundkvadet, Vølve, Vølvens spådom, Vendisk mytologi, Vidar den Tavse, Viking metal, Vikingetid, Vilhelm Grønbech, Widsith, World of Warcraft, Ymer (nordisk mytologi), Yngling (slægt), Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda, 1514, 1555, 1665, 1874, 2. verdenskrig, 98.