Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Suðuroys historie

Indeks Suðuroys historie

Fuglefangstmænd ved Trongisvágur i 1890erne Hov, det siges at Havgrímur ligger begravet her Mindesmærke over Sigmundur Brestisson i Sandvík, udført af Hans Pauli Olsen i 2006 Smiri lI sejlede fra 1932 til 1967 fra hovedøerne til Suðuroy Suðuroys historie begyndte for alvor omkring i år 700, hvor nordmændene bosatte sig mere eller mindre permanent på øen.

Indholdsfortegnelse

  1. 109 relationer: Akraberg, Alen, Christian 10., Dansk (sprog), Den sorte død, Færøerne, Fugle, Gud (monoteistisk), Hans Pauli Olsen, Havgrímur, Hebriderne, Holland, Hvalba, Irland (ø), Island, Isle of Man, Knob (fart), Kong Frode, Kul (bjergart), Lagtinget, Lastbil, Lítla Dímun, Lopra, Mallemuk, Monopol, Munk, Myte, Omgangslærer, Orkneyøerne, Pest, Pirat, Psittacosis, Rotter, Sagn, Sandoy, Sandvík, Shetlandsøerne, Sigmundur Brestisson, Skarvanes, Skúvoy, Skonnert, Skotland, Smyril M/F, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Sumba, Thorshavn, Tróndur í Gøtu, Tvøroyri, ... Expand indeks (59 mere) »

Akraberg

Akrabergs position på færøkortet Akraberg på Suðuroy er Færøernes næst sydligste punkt.

Se Suðuroys historie og Akraberg

Alen

rhinsk alen og fod, offentlige mål i Mannheims gamle rådhus (1711). En alen er en længdeenhed, som i Danmark udgjorde 62,77 cm, indtil metersystemet blev indført i 1907.

Se Suðuroys historie og Alen

Christian 10.

Christian 10.

Se Suðuroys historie og Christian 10.

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Suðuroys historie og Dansk (sprog)

Den sorte død

Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.

Se Suðuroys historie og Den sorte død

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Suðuroys historie og Færøerne

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Suðuroys historie og Fugle

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Se Suðuroys historie og Gud (monoteistisk)

Hans Pauli Olsen

Hans Pauli Olsen (født 24. august 1957 i Tórshavn) er en færøsk billedhugger, som bor i København.

Se Suðuroys historie og Hans Pauli Olsen

Havgrímur

Hov. Havgrímur står lodret, på grund af at han faldt i kamp Hov. I forgrunden graven med hans hest Havgrímur, også ofte kaldt Hafgrim (900-tallet i Hov, Færøerne – 970 på Stóra Dímun), var en kendt færøsk vikingehøvding.

Se Suðuroys historie og Havgrímur

Hebriderne

Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst. Hebriderne (skotsk/engelsk: The Hebrides, skotsk gælisk: Innse Gall) er en skotsk øgruppe med omkring 60.000 indbyggere i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst.

Se Suðuroys historie og Hebriderne

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Suðuroys historie og Holland

Hvalba

Hvalba Hvalba (eller på gammel dansk Kvalbø) er en færøsk bygd på det nordlige Suðuroy.

Se Suðuroys historie og Hvalba

Irland (ø)

Irlands placering Kort over Irland Satellitfoto af Irland Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km².

Se Suðuroys historie og Irland (ø)

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Suðuroys historie og Island

Isle of Man

Isle of Man er en ø i det Irske Hav.

Se Suðuroys historie og Isle of Man

Knob (fart)

Knob er en fartangivelse brugt til søs og i luften.

Se Suðuroys historie og Knob (fart)

Kong Frode

Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.

Se Suðuroys historie og Kong Frode

Kul (bjergart)

Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.

Se Suðuroys historie og Kul (bjergart)

Lagtinget

Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.

Se Suðuroys historie og Lagtinget

Lastbil

En lastbil er et motordrevet køretøj med åbent eller lukket lad indrettet til transport af genstande eller varer.

Se Suðuroys historie og Lastbil

Lítla Dímun

Lítla Dímuns placering på Færøerne. Lítla Dímun, læs luitla duimun er den eneste ubeboede ø på Færøerne og ligger mellem Stóra Dímun og Suðuroy og tilhører Hvalba kommune.

Se Suðuroys historie og Lítla Dímun

Lopra

Lopra er en bygd på Færøernes sydligste ø Suðuroy som ligger ved Lopransfjørður, der munder ud i Vágsfjørður.

Se Suðuroys historie og Lopra

Mallemuk

Mallemukken (Fulmarus glacialis) er en stormfugl, der er udbredt langs arktiske og tempererede kyster, især ved Island, Færøerne og de Britiske Øer.

Se Suðuroys historie og Mallemuk

Monopol

Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.

Se Suðuroys historie og Monopol

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Se Suðuroys historie og Munk

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Suðuroys historie og Myte

Omgangslærer

En omgangslærer eller vandrelærer var en lærer, der drog fra sted til sted i tyndt befolkede områder for at meddele nødtørftig undervisning.

Se Suðuroys historie og Omgangslærer

Orkneyøerne

Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.

Se Suðuroys historie og Orkneyøerne

Pest

Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.

Se Suðuroys historie og Pest

Pirat

Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.

Se Suðuroys historie og Pirat

Psittacosis

Psittacosis, ornithosis eller papegøjesyge er en infektionssygdom, som forekommer hos mange fuglearter.

Se Suðuroys historie og Psittacosis

Rotter

Rotter (Rattus) er en slægt af gnavere i musefamilien.

Se Suðuroys historie og Rotter

Sagn

Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.

Se Suðuroys historie og Sagn

Sandoy

Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².

Se Suðuroys historie og Sandoy

Sandvík

Sandvík (Postnummer: FO 860) 113 indb.

Se Suðuroys historie og Sandvík

Shetlandsøerne

Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.

Se Suðuroys historie og Shetlandsøerne

Sigmundur Brestisson

Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.

Se Suðuroys historie og Sigmundur Brestisson

Skarvanes

Skarvanes er en færøsk bygd på vestkysten af øen Sandoy Skarvanes danner sammen med bygderne Húsavík og Sandoy Húsavíkar kommuna.

Se Suðuroys historie og Skarvanes

Skúvoy

Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.

Se Suðuroys historie og Skúvoy

Skonnert

Skonnerten ''Lilla Dan'' i Øresund. Thomas W. Lawson'' bygget 1902, forlist 1907. En skonnert er i skibsterminologi betegnelsen for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast, som bærer langskibs sejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som bredfok.

Se Suðuroys historie og Skonnert

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Suðuroys historie og Skotland

Smyril M/F

M/F Smyril er en færge som sejler to til tre gange dagligt mellem Tórshavn og Suðuroy, ejet af det færøske offentlige trafikselskab Strandfaraskip Landsins.

Se Suðuroys historie og Smyril M/F

Stóra Dímun

Stóra Dímun er en ø på Færøerne, der ligger midt mellem Sandoy og Suðuroy.

Se Suðuroys historie og Stóra Dímun

Streymoy

Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.

Se Suðuroys historie og Streymoy

Suðuroy

Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.

Se Suðuroys historie og Suðuroy

Sumba

Kort over Sumbiar kommuna Sumba er en bygd og kommune på sydvestsiden af den sydligste færøske ø Suðuroy.

Se Suðuroys historie og Sumba

Thorshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.

Se Suðuroys historie og Thorshavn

Tróndur í Gøtu

Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne.

Se Suðuroys historie og Tróndur í Gøtu

Tvøroyri

Tvøroyri Tvøroyrar kirkja Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og Suðuroys næststørste bygd, der er center for Tvøroyrar kommuna, der også omfatter Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Ørðavík i syd.

Se Suðuroys historie og Tvøroyri

Vágar

Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.

Se Suðuroys historie og Vágar

Vágur

Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna.

Se Suðuroys historie og Vágur

Víkarbyrgi

Víkarbyrgi er en forladt bygd på Suðuroys sydøstkyst, ved Víkarfjørður og nordvest for holmen Baglhólmur.

Se Suðuroys historie og Víkarbyrgi

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Suðuroys historie og Vikinger

Westerbeek (skib)

Westerbeek var en Ostindiefarer, som den 27.

Se Suðuroys historie og Westerbeek (skib)

1005

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1005 (tal).

Se Suðuroys historie og 1005

1006

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1006 (tal).

Se Suðuroys historie og 1006

1300

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Se Suðuroys historie og 1300

1349

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1349 (tal) og norsk black metal-band 1349 (band).

Se Suðuroys historie og 1349

1383

---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1383 (tal).

Se Suðuroys historie og 1383

1400

---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1400 (tal).

Se Suðuroys historie og 1400

1538

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1538 (tal).

Se Suðuroys historie og 1538

1600

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1600 (tal).

Se Suðuroys historie og 1600

1615

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.

Se Suðuroys historie og 1615

1626

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1626 (tal).

Se Suðuroys historie og 1626

1630

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1630 (tal).

Se Suðuroys historie og 1630

1636

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1636 (tal).

Se Suðuroys historie og 1636

1721

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1721 (tal).

Se Suðuroys historie og 1721

1733

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1733 (tal).

Se Suðuroys historie og 1733

1737

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1737 (tal).

Se Suðuroys historie og 1737

1742

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1742 (tal).

Se Suðuroys historie og 1742

1755

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1755 (tal).

Se Suðuroys historie og 1755

1768

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1768 (tal).

Se Suðuroys historie og 1768

1780

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1780 (tal).

Se Suðuroys historie og 1780

1816

Året 1816 startede på en mandag, og er også kendt som Året uden sommer.

Se Suðuroys historie og 1816

1826

Året 1826 startede på en søndag.

Se Suðuroys historie og 1826

1836

Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.

Se Suðuroys historie og 1836

1839

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).

Se Suðuroys historie og 1839

1845

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1845 (tal).

Se Suðuroys historie og 1845

1852

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).

Se Suðuroys historie og 1852

1856

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).

Se Suðuroys historie og 1856

1878

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).

Se Suðuroys historie og 1878

1895

i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.

Se Suðuroys historie og 1895

1907

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1907 (tal).

Se Suðuroys historie og 1907

1911

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1911 (tal).

Se Suðuroys historie og 1911

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Suðuroys historie og 1918

1919

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).

Se Suðuroys historie og 1919

1921

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1921 (tal).

Se Suðuroys historie og 1921

1924

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).

Se Suðuroys historie og 1924

1926

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).

Se Suðuroys historie og 1926

1930

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).

Se Suðuroys historie og 1930

1931

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1931 (tal).

Se Suðuroys historie og 1931

1932

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1932 (tal).

Se Suðuroys historie og 1932

1935

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1935 (tal).

Se Suðuroys historie og 1935

1936

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).

Se Suðuroys historie og 1936

1940

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).

Se Suðuroys historie og 1940

1945

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).

Se Suðuroys historie og 1945

1954

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1954 (tal).

Se Suðuroys historie og 1954

1959

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1959 (tal).

Se Suðuroys historie og 1959

1963

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal).

Se Suðuroys historie og 1963

1968

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1968 (tal).

Se Suðuroys historie og 1968

1975

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).

Se Suðuroys historie og 1975

2. verdenskrig på Færøerne

Da Danmark blev besat d. 9.

Se Suðuroys historie og 2. verdenskrig på Færøerne

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Suðuroys historie og 2005

625

---- Se også 625 (tal) ----.

Se Suðuroys historie og 625

650

---- Se også 650 (tal) ----.

Se Suðuroys historie og 650

700

---- Se også 700 (tal) ----.

Se Suðuroys historie og 700

795

---- Se også 795 (tal) ----.

Se Suðuroys historie og 795

800

---- Se også 800 (tal) ----.

Se Suðuroys historie og 800

, Vágar, Vágur, Víkarbyrgi, Vikinger, Westerbeek (skib), 1005, 1006, 1300, 1349, 1383, 1400, 1538, 1600, 1615, 1626, 1630, 1636, 1721, 1733, 1737, 1742, 1755, 1768, 1780, 1816, 1826, 1836, 1839, 1845, 1852, 1856, 1878, 1895, 1907, 1911, 1918, 1919, 1921, 1924, 1926, 1930, 1931, 1932, 1935, 1936, 1940, 1945, 1954, 1959, 1963, 1968, 1975, 2. verdenskrig på Færøerne, 2005, 625, 650, 700, 795, 800.