Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Dansk (sprog)

Indeks Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Indholdsfortegnelse

  1. 96 relationer: Ablativ, Accent (tryk), Adverbialkasus, Afledning, Akkusativ, Arveord, Ø (bogstav), Østnordiske sprog, Öömrang, Æ, Å (bogstav), Bøkingherredfrisisk, Bornholm, Christian 1., Christiern Pedersen, Danmark, Danmarks historie (1047-1397), Dansk Sprognævn, Dativ, De facto, Det dansk-norske alfabet, Det latinske alfabet, Etnolekt, EU's officielle sprog, Fælleskøn, Færøerne, Fering, Fonologi, Forholdsordsled, Gammeldansk, Gøtudanskt, Genitiv, Germanske sprog, Gotland, Grammatisk køn, Græsk (sprog), Grønland, Grundsprog, Guldhornene, Gutnisk, Hamborg, Hanseforbundet, Hartvig Frisch, Højmiddelalder, Hertug, Historisk lingvistik, Huset Oldenborg, Indoeuropæiske sprog, Instrumentalis, Intetkøn, ... Expand indeks (46 mere) »

  2. Dansk sprog
  3. Nordiske sprog
  4. Sprog i Danmark
  5. Sprog i Færøerne
  6. Sprog i Grønland
  7. Sprog i Island
  8. Sprog i Norge
  9. Sprog i Sverige
  10. Sprog i Tyskland

Ablativ

Ablativ er en kasus, der angiver fjernelse væk fra et sted.

Se Dansk (sprog) og Ablativ

Accent (tryk)

Accent (udtalt) er tryk eller betoning en suprasegmental (lydoverskridende) egenskab ved stavelser, ord, ordgrupper og sætninger, hvorved de fremhæves eller adskilles enten ved en højere kraft ("dynamisk accent"), en stigende tone ("melodisk accent"), længere varighed ("temporal" eller "kvantitativ accent") eller en kombination af disse.

Se Dansk (sprog) og Accent (tryk)

Adverbialkasus

Adverbialkasus er i grammatik anvendelsen af kasus ved substantiver til at udtrykke noget adverbielt, fx tidsangivelser.

Se Dansk (sprog) og Adverbialkasus

Afledning

Afledning beskriver indenfor lingvistikken en morfologisk process, som danner nye leksemer af allerede eksisterende leksemer.

Se Dansk (sprog) og Afledning

Akkusativ

Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.

Se Dansk (sprog) og Akkusativ

Arveord

Arveord er ord, der ikke er indlånt, ikke er låneord og ikke kommet fra andet sprog.

Se Dansk (sprog) og Arveord

Ø (bogstav)

Bogstavet Ø Ø er det 28.

Se Dansk (sprog) og Ø (bogstav)

Østnordiske sprog

De nordiske sprog opdeles traditionelt i de østnordiske sprog og de vestnordiske sprog.

Se Dansk (sprog) og Østnordiske sprog

Öömrang

Mindesten ''Min öömrang lun'' Öömrang (på dansk Amring, Amrumfrisisk eller Ømrang) er en nordfrisisk dialekt på øen Amrum.

Se Dansk (sprog) og Öömrang

Æ

Bogstavet Æ Æ, æ er det 27.

Se Dansk (sprog) og Æ

Å (bogstav)

Bogstavet ''Å'' Håndskrivning af ''Å'' og ''å'' Å, å er det 29.

Se Dansk (sprog) og Å (bogstav)

Bøkingherredfrisisk

Nibøl på bøkingherredfrisisk Bøkingherredfrisisk eller Mooring, er den nordfrisiske dialekt, der tales i Bøkingherred i Nordfrisland.

Se Dansk (sprog) og Bøkingherredfrisisk

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Dansk (sprog) og Bornholm

Christian 1.

Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481.

Se Dansk (sprog) og Christian 1.

Christiern Pedersen

Titelsiden til ''Gesta Danorum'', 1514 Christiern Pedersen (født ca. 1480 i Hillerød, død 16. januar 1554 i Helsinge) var en dansk teolog, forfatter, bogtrykker og oversætter.

Se Dansk (sprog) og Christiern Pedersen

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Dansk (sprog) og Danmark

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Dansk (sprog) og Danmarks historie (1047-1397)

Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn (DSN) er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, der fastsætter den danske retskrivning.

Se Dansk (sprog) og Dansk Sprognævn

Dativ

Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.

Se Dansk (sprog) og Dativ

De facto

De facto er et latinsk udtryk der betyder "i virkeligheden", faktisk eller "i praksis".

Se Dansk (sprog) og De facto

Det dansk-norske alfabet

Æ Ø Å. Å. Det dansk-norske alfabet er en variant af det latinske alfabet brugt til dansk og norsk.

Se Dansk (sprog) og Det dansk-norske alfabet

Det latinske alfabet

Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.

Se Dansk (sprog) og Det latinske alfabet

Etnolekt

En etnolekt er en sprogstil, der er knyttet til en bestemt etnisk gruppe.

Se Dansk (sprog) og Etnolekt

EU's officielle sprog

EU's officielle sprog er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Se Dansk (sprog) og EU's officielle sprog

Fælleskøn

Fælleskøn eller utrum er, når grammatisk hankøn og hunkøn er slået sammen.

Se Dansk (sprog) og Fælleskøn

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Dansk (sprog) og Færøerne

Fering

Fering eller Føring er en nordfrisisk dialekt på Før (frisisk Feer).

Se Dansk (sprog) og Fering

Fonologi

Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.

Se Dansk (sprog) og Fonologi

Forholdsordsled

Forholdsordsled (præpositionsled) består af et forholdsord med tilhørende styrelse, fx gennem gården, til middag, mod forventning, uden ansvar, om torsdagen, på opfordring, bag facaden, i værelset, over forventning, under sengen, foran butikken, mellem tænderne.

Se Dansk (sprog) og Forholdsordsled

Gammeldansk

Gammeldansk (forkortet glda.) eller middeldansk er en betegnelse for den middelalderlige fase af det danske sprog.

Se Dansk (sprog) og Gammeldansk

Gøtudanskt

Gøtudanskt er bestemt variant af dansk, man tidligere ofte hørte på Færøerne og som stadig bruges ved afsyngningen af traditionelle danske sange og kvad.

Se Dansk (sprog) og Gøtudanskt

Genitiv

Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.

Se Dansk (sprog) og Genitiv

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Dansk (sprog) og Germanske sprog

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Se Dansk (sprog) og Gotland

Grammatisk køn

Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.

Se Dansk (sprog) og Grammatisk køn

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Dansk (sprog) og Græsk (sprog)

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Dansk (sprog) og Grønland

Grundsprog

Grundsprog - også ursprog eller protosprog - er en sprogteori der antager et fælles sprog, til en given tid, der herefter udvikler sig til flere sprog.

Se Dansk (sprog) og Grundsprog

Guldhornene

De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.

Se Dansk (sprog) og Guldhornene

Gutnisk

Gutnisk eller gutamål er et nordisk sprog, der tales på de svenske øer Gotland og Fårø.

Se Dansk (sprog) og Gutnisk

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se Dansk (sprog) og Hamborg

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Dansk (sprog) og Hanseforbundet

Hartvig Frisch

Hartvig Marcus Frisch (født 17. januar 1893 i Hillerød, død 11. februar 1950 i København) var en dansk socialdemokratisk politiker; undervisningsminister i regeringen Hans Hedtoft I. Han var uddannet klassisk filolog.

Se Dansk (sprog) og Hartvig Frisch

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Se Dansk (sprog) og Højmiddelalder

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Dansk (sprog) og Hertug

Historisk lingvistik

Historisk lingvistik, også kaldet historisk sprogvidenskab, sproghistorie, diakronisk sprogvidenskab, diakron lingvistik, sammenlignende lingvistik og komparativ lingvistik, er den gren af lingvistikken som studerer.

Se Dansk (sprog) og Historisk lingvistik

Huset Oldenborg

Huset Oldenborg er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Nordtyskland.

Se Dansk (sprog) og Huset Oldenborg

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Dansk (sprog) og Indoeuropæiske sprog

Instrumentalis

Instrumentalis er en kasus, som man på nogle sprog bruger til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med kæppen").

Se Dansk (sprog) og Instrumentalis

Intetkøn

Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.

Se Dansk (sprog) og Intetkøn

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Dansk (sprog) og Island

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Dansk (sprog) og Islandsk (sprog)

Jysk

Vest for den røde linje stilles artiklen foran navneordet.Tallet angiver antal grammatiske køn Danske dialekter. Jysk består af de dialekter, man traditionelt har talt i Jylland, herunder også i dele af Sydslesvig.

Se Dansk (sprog) og Jysk

Kancelli

Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.

Se Dansk (sprog) og Kancelli

Kasussprog

Kasussprog er sprog, der angiver syntaktiske relationer ved hjælp af kasus.

Se Dansk (sprog) og Kasussprog

Kompositum

Et kompositum (i flertal komposita; også sammensat ord, sammensætning eller i bredere forstand sammensat ordforbindelse) er en ordtype, der opstår ved sammensætning af to eller flere led, der hver især selv er et selvstændigt ord (f.eks. sommerfugl, der er sammensat af ordene sommer og fugl).

Se Dansk (sprog) og Kompositum

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Dansk (sprog) og Latin

Låneord

Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.

Se Dansk (sprog) og Låneord

Lokativ

Lokativ er et grammatisk fagudtryk, der betegner en kasus.

Se Dansk (sprog) og Lokativ

Morfologi (lingvistik)

Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.

Se Dansk (sprog) og Morfologi (lingvistik)

Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.

Se Dansk (sprog) og Navneord

Nominativ

Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.

Se Dansk (sprog) og Nominativ

Nordfrisisk (sprog)

Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).

Se Dansk (sprog) og Nordfrisisk (sprog)

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Dansk (sprog) og Nordiske sprog

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Dansk (sprog) og Norrønt

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Dansk (sprog) og Norsk (sprog)

Nydansk (sprog)

Nydansk er den sproghistoriske betegnelse for dansk fra 1500-tallet til nutiden.

Se Dansk (sprog) og Nydansk (sprog)

Officielt sprog

Et officielt sprog er et sprog som beskrives som sådan i landes, delstaters eller andre områders forfatninger eller love.

Se Dansk (sprog) og Officielt sprog

Olddansk

Olddansk eller runedansk betegner det sprog, som taltes og blev skrevet i Danmark ca.a 800 e. Kr.

Se Dansk (sprog) og Olddansk

Oldenburg

Oldenburg (Oldenborg) er en by i den tyske delstat Niedersachsen vest for Bremen i det nordvestlige Tyskland.

Se Dansk (sprog) og Oldenburg

Periodisering

den industrielle revolution. Periodisering er en betegnelse for det fænomen, der handler om, at mennesker inddeler fortiden i ”bidder”/perioder for at skabe forståelse og overblik.

Se Dansk (sprog) og Periodisering

Plattysk

Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.

Se Dansk (sprog) og Plattysk

Rasmus Rask

H.A. Brendekilde, ''Rasmus Rasks hjem i Brændekilde'', 1880 Rasmus Christian Rask (født 22. november 1787 i Brændekilde på Fyn, død 14. november 1832 i København) var en dansk lingvist.

Se Dansk (sprog) og Rasmus Rask

Retskrivningsloven

Lov om dansk retskrivning, også kaldet Retskrivningsloven, er en dansk lov, der bemyndiger Dansk Sprognævn til at fastsætte regler for dansk retskrivning.

Se Dansk (sprog) og Retskrivningsloven

Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen (RO) er en ordbog udgivet af Dansk Sprognævn med det formål at fastlægge den officielle retskrivning for det danske sprog.

Se Dansk (sprog) og Retskrivningsordbogen

Retskrivningsreformen i 1948

Retskrivningsreformen i 1948 var en gennemgribende reform af retskrivningsreglerne for dansk.

Se Dansk (sprog) og Retskrivningsreformen i 1948

Retsplejeloven

Retsplejeloven, egentlig lov om rettens pleje, indeholder reglerne om domstolenes, politiets og anklagemyndighedens struktur, om betingelser for at blive og fungere som advokat, samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv.

Se Dansk (sprog) og Retsplejeloven

Rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland.

Se Dansk (sprog) og Rigsfællesskabet

Sölring

Sild taltes dansk, på Ejdersted og Nordstrand taltes frisisk indtil stormfloden i 1634 Sölring (på dansk Sildring eller Sølring) er en nordfrisisk dialekt på øen Sild (på söring: Söl’ og på tysk: Sylt) i det nordvestlige Sydslesvig i den nortyske deltstat Slesvig-Holsten.

Se Dansk (sprog) og Sölring

Senmiddelalder

Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.

Se Dansk (sprog) og Senmiddelalder

Skånsk

Skånsk (på svensk også skånemål eller blot skånska) er dialekten i Skåne.

Se Dansk (sprog) og Skånsk

Slesvig

Slesvig har flere betydninger.

Se Dansk (sprog) og Slesvig

Stød (lingvistik)

Stødet i danske dialekter. I det lyserøde område forekommer stødet som på rigsdansk; i det grønne område er der musikalsk accent som på svensk og norsk; og i det blå område findes ingen af delene. Stødet (eller stødtonen) er en enhed i dansk fonologi.

Se Dansk (sprog) og Stød (lingvistik)

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Dansk (sprog) og Svensk (sprog)

Sydslesvig

Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.

Se Dansk (sprog) og Sydslesvig

Sydslesvigdansk

Sydslesvigdansk eller sydslesvigsk er en dansk dialekt, der tales af danske sydslesvigere.

Se Dansk (sprog) og Sydslesvigdansk

Syntaks

Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.

Se Dansk (sprog) og Syntaks

Temporalis (kasus)

Temporalis er i grammatik en kasus, som angiver et tidspunkt.

Se Dansk (sprog) og Temporalis (kasus)

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Dansk (sprog) og Tyskland

Urgermansk

Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.

Se Dansk (sprog) og Urgermansk

Urnordisk (sprog)

Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.

Se Dansk (sprog) og Urnordisk (sprog)

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Dansk (sprog) og Vikingetid

Vilhelm Tams Jørgensen

Vilhelm Tams Jørgensen (født 11. marts 1924 i Husum, død 19. april 1987 i Bredsted) var en nordfrisisk filolog og i flere år direktør for Nordfrisisk Institut.

Se Dansk (sprog) og Vilhelm Tams Jørgensen

Vimose

Balteus-beslag af forgyldt bronze fra Vimose Vimose er en offermose fra den tidligere jernalder, beliggende i Næsbyhoved-Broby sogn cirka 10 km nordvest for Odense på Fyn.

Se Dansk (sprog) og Vimose

1950'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.

Se Dansk (sprog) og 1950'erne

21. århundrede

20. århundrede – 21.

Se Dansk (sprog) og 21. århundrede

Se også

Dansk sprog

Nordiske sprog

Sprog i Danmark

Sprog i Færøerne

Sprog i Grønland

Sprog i Island

Sprog i Norge

Sprog i Sverige

Sprog i Tyskland

Også kendt som Dansk (Skriftsprog), Dansk sprog, Dansksproget, Det danske sprog.

, Island, Islandsk (sprog), Jysk, Kancelli, Kasussprog, Kompositum, Latin, Låneord, Lokativ, Morfologi (lingvistik), Navneord, Nominativ, Nordfrisisk (sprog), Nordiske sprog, Norrønt, Norsk (sprog), Nydansk (sprog), Officielt sprog, Olddansk, Oldenburg, Periodisering, Plattysk, Rasmus Rask, Retskrivningsloven, Retskrivningsordbogen, Retskrivningsreformen i 1948, Retsplejeloven, Rigsfællesskabet, Sölring, Senmiddelalder, Skånsk, Slesvig, Stød (lingvistik), Svensk (sprog), Sydslesvig, Sydslesvigdansk, Syntaks, Temporalis (kasus), Tyskland, Urgermansk, Urnordisk (sprog), Vikingetid, Vilhelm Tams Jørgensen, Vimose, 1950'erne, 21. århundrede.