Indholdsfortegnelse
19 relationer: Hest, Hud, Hund, Husholdningssalt, Hyperhidrose, Kemikalie, Krop, Menneske, Miliaria, Muskel, Nervøsitet, Pattedyr, Primater, Sygdom, Temperatur, Urin, Vand, Varme, Væske.
- Kropsvæsker
Hest
Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.
Se Sved og Hest
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.
Se Sved og Hud
Hund
Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os.
Se Sved og Hund
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Hyperhidrose
Patient med hyperhidrose med overaktivitet i svedkirtlerne i hånden Hyperhidrose (hyper + afl. af gr. hi'drōs sved) betyder afgivning af ekstrem sved og er en patologisk lidelse.
Kemikalie
Et kemikalie er et grundstof eller en forbindelse af grundstoffer, fremstilllet på et laboratorie eller industrielt.
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Se Sved og Krop
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Miliaria
Miliaria eller varmeknopper er en fællesbetegnelse for sygdomme i svedkirtlerne som viser sig som oftest kløende hududslæt.
Muskel
En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.
Nervøsitet
Nervøsitet er en angstrelateret fysisk reaktion, som følge af psykologiske vaner og/eller tanker.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Primater
Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.
Sygdom
Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Urin
En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.
Se Sved og Urin
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Sved og Vand
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Se også
Kropsvæsker
- Blodplasma
- Cerebrospinalvæske
- Ekstracellulærvæske
- Fosterhinde
- Galde
- Honningdug
- Kvindelig ejakulation
- Lymfevæske
- Mavesyre
- Modermælk
- Opkast
- Sæd
- Slim
- Spyt
- Sved
- Tårevæske
- Urin
Også kendt som Armsved.