Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Vand

Indeks Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

129 relationer: Aggregattilstand, Akvarium, Alkohol (stofklasse), Amfolyt, Anion, Anode, Asteroide, Bakterier, Base (kemi), Bæk, Blod, Brint, Buffer (kemi), CAS-nummer, Celsius, Centimeter, Cytoplasma, Dam, Danmark, De fire elementer, Destillation, Det Store Bombardement, Dipol, Dråbe, E-nummer, Elektrisk strøm, Elektrolyse, Elektron, Elektronegativitet, Enceladus (måne), Energi, Fagsprog, Fase (stof), Fastlandsklima, Filter (vand), Flod, Fordampningsvarme, Gas, Gram (enhed), Grøft, Grundvand, Harpiks, Hav, Havenes forsuring, Hårdhed (vand), Husholdningssalt, Hydrogenbinding, Hydrosfære, Hydroxid, Ild, ..., Ilt, International Union of Pure and Applied Chemistry, Ion, Is, Jord, Jorden, Jordens atmosfære, Kalk (mineral), Kanal, Kation, Katode, Kedelsten, Keltere, Kelvin, Kemisk forbindelse, Kogepunkt, Kogning, Komet, Kovalent binding, Kryosfære, Krystal, Krystalvand, Lipid, Liv, Luft, Massefylde, Masseuddøen, Metal, Mikroorganisme, Mol (enhed), Molekyle, Molvægt, Neptun (gud), Njord, Normaltryk, Oberon (måne), Olie, Omvendt osmose, Opløsning (kemi), Opløsningsmiddel, Osmose, PDFnet, Periodiske system, PH, Polymer, Salt (kemi), , Semipermeabel membran, Si (filter), Smeltepunkt, Smeltevarme, Stofskifte, Stuetemperatur, Sumformel, Superkritisk væske, Svovl, Svovlbrinte, Synonym, Syre, Syrestyrke, Temperatur, Træ (materiale), Trækul, Tripelpunkt, Tryk (fysik), Vakuum, Vanddamp, Vandhul, Vandløb, Vandrør, Vandvej, Vandverden, Varmeenergi, Varmekapacitet, Vådområde, Væske, Væskebeholder, Verdenshave, Xylem. Expand indeks (79 mere) »

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande er tilstande, som stoffer/materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Ny!!: Vand og Aggregattilstand · Se mere »

Akvarium

Nitrogens cyklus i et akvarium. Et akvarium (flertal akvarier) er en vandbeholder til sødyr, søplanter, havdyr og havplanter.

Ny!!: Vand og Akvarium · Se mere »

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Ny!!: Vand og Alkohol (stofklasse) · Se mere »

Amfolyt

En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.

Ny!!: Vand og Amfolyt · Se mere »

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Ny!!: Vand og Anion · Se mere »

Anode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse. Katoden er i elektronrør designet til at gøre det let for elektroner at undslippe. Anoden skal rammes af elektronerne og varmes op grundet elektronnedbremsningen i anoden. Varmen i anoden er uønsket og er derfor lavet stor så varmestråling har lettere ved at stråle væk. Husk at elektroner løber den modsatte vej af elektrisk strøm. En elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ind i udefra (har anodefunktion) eller er designet til at løbe ind i udefra, kaldes en anode.

Ny!!: Vand og Anode · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Ny!!: Vand og Asteroide · Se mere »

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον (baktērion), lille stav) er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Ny!!: Vand og Bakterier · Se mere »

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Ny!!: Vand og Base (kemi) · Se mere »

Bæk

En bæk i Indiana i USA. En bæk er betegnelsen for et vandløb, der er mindre i bredde og vandføring end en å. Bække er vigtige som strømningsveje i vandets cyklus, bidrager til grundvandlagenes genopfyldning og tjener som korridorer for fisk og vildtets vandringer.

Ny!!: Vand og Bæk · Se mere »

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Ny!!: Vand og Blod · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Vand og Brint · Se mere »

Buffer (kemi)

En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.

Ny!!: Vand og Buffer (kemi) · Se mere »

CAS-nummer

CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser.

Ny!!: Vand og CAS-nummer · Se mere »

Celsius

Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Ny!!: Vand og Celsius · Se mere »

Centimeter

Målebånd inddelt i centimeter med samtidig angivelse af millimeter Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde.

Ny!!: Vand og Centimeter · Se mere »

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Ny!!: Vand og Cytoplasma · Se mere »

Dam

Havedam Dam i skovlysning. Bydammen i Beder. Damme er små vandhuller, der er så lavvandede at lyset normalt kan trænge ned til bunden.

Ny!!: Vand og Dam · Se mere »

Danmark

Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Norden og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd.

Ny!!: Vand og Danmark · Se mere »

De fire elementer

Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.

Ny!!: Vand og De fire elementer · Se mere »

Destillation

Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.

Ny!!: Vand og Destillation · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Vand og Det Store Bombardement · Se mere »

Dipol

En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.

Ny!!: Vand og Dipol · Se mere »

Dråbe

En dråbe vand. En dråbe er en lille (kugleformet) væskemængde, f.eks.

Ny!!: Vand og Dråbe · Se mere »

E-nummer

E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.

Ny!!: Vand og E-nummer · Se mere »

Elektrisk strøm

Elektrisk strøm er pr.

Ny!!: Vand og Elektrisk strøm · Se mere »

Elektrolyse

. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.

Ny!!: Vand og Elektrolyse · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Vand og Elektron · Se mere »

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Ny!!: Vand og Elektronegativitet · Se mere »

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Ny!!: Vand og Enceladus (måne) · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Vand og Energi · Se mere »

Fagsprog

Fagsprog eller fagudtryk er ord og vendinger der benyttes indenfor et fag eller en branche, og som har en særlig betydning i forbindelse med faget.

Ny!!: Vand og Fagsprog · Se mere »

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Ny!!: Vand og Fase (stof) · Se mere »

Fastlandsklima

Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.

Ny!!: Vand og Fastlandsklima · Se mere »

Filter (vand)

Et filter til vandrensning kan have mange udformninger alt efter hvilke urenheder, der skal fjernes fra vandet.

Ny!!: Vand og Filter (vand) · Se mere »

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Ny!!: Vand og Flod · Se mere »

Fordampningsvarme

Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.

Ny!!: Vand og Fordampningsvarme · Se mere »

Gas

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Ny!!: Vand og Gas · Se mere »

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Ny!!: Vand og Gram (enhed) · Se mere »

Grøft

Grøft i Holland En grøft er et menneskeskabt vandløb, der fungerer som dræn i et område.

Ny!!: Vand og Grøft · Se mere »

Grundvand

Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.

Ny!!: Vand og Grundvand · Se mere »

Harpiks

En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.

Ny!!: Vand og Harpiks · Se mere »

Hav

71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Forenklet billede af Den termohaline cirkulation i verdenshavene. Kolde dybhavstrømme med høj saltholdighed bevæger sig mod øst (mørkelilla eller mørkeviolet) – og overflade havstrømme med lav saltholdighed mod vest (lyseblå). Et hav er det sammenhængende vandområde, som adskiller kontinenterne eller nogle dele af disse områder.

Ny!!: Vand og Hav · Se mere »

Havenes forsuring

Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof). De blå tal fortæller hvor meget kulstof, der bliver udvekslet mellem reservoirerne hvert år. Sedimenterne, som defineret i dette diagram, inkluderer ikke ca. 70 millioner giga-ton af kalksten) Forholdet mellem kuldioxid, hydrogencarbonat og carbonat som funktion af pH Havenes forsuring er et udtryk der bruges til at betegne den aftagende pH-værdi i havvand som skyldes optagelsen af kuldioxid (CO2) fra jordens atmosfæreRaven, John et al.

Ny!!: Vand og Havenes forsuring · Se mere »

Hårdhed (vand)

Vands totale indhold af opløst calcium og magnesium betegnes som hårdheden.

Ny!!: Vand og Hårdhed (vand) · Se mere »

Husholdningssalt

Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.

Ny!!: Vand og Husholdningssalt · Se mere »

Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en slags tiltrækkende kraft imellem molekyler (eller dele af molekyler), en binding som dannes imellem et svagt elektropositivt hydrogenatom og et af de elektronegative atomer som ilt, kvælstof eller fluor.

Ny!!: Vand og Hydrogenbinding · Se mere »

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Ny!!: Vand og Hydrosfære · Se mere »

Hydroxid

Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.

Ny!!: Vand og Hydroxid · Se mere »

Ild

Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.

Ny!!: Vand og Ild · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Vand og Ilt · Se mere »

International Union of Pure and Applied Chemistry

International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.

Ny!!: Vand og International Union of Pure and Applied Chemistry · Se mere »

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Ny!!: Vand og Ion · Se mere »

Is

En isblok Iskrystaller dannet ved temperaturer under −30°C ved Alta i Norge Is også kaldet vandis er vands faste tilstandsform.

Ny!!: Vand og Is · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Ny!!: Vand og Jord · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Vand og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter inklusivt vand i gasfase som vanddamp og desuden af vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer) og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Vand og Jordens atmosfære · Se mere »

Kalk (mineral)

Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalk - almenbetegnelse for kalcit.

Ny!!: Vand og Kalk (mineral) · Se mere »

Kanal

Marmorbroen i centrum. En kanal er en kunstigt skabt sejlbar vandrende, hvis længde næsten altid er betydeligt større end bredden.

Ny!!: Vand og Kanal · Se mere »

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Ny!!: Vand og Kation · Se mere »

Katode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse. Katoden er i elektronrør designet til at gøre det let for elektroner at undslippe. Anoden skal rammes af elektronerne og varmes op grundet elektronnedbremsningen i anoden. Varmen i anoden er uønsket og er derfor lavet stor så varmestråling har lettere ved at stråle væk. Husk at elektroner løber den modsatte vej af elektrisk strøm. En elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ud af set udefra (har katodefunktion) eller er designet til at løbe ud af set udefra, kaldes en katode.

Ny!!: Vand og Katode · Se mere »

Kedelsten

Kedelsten er en mineralsk aflejring som bundfældes ved kogning eller stilstand i vand, navnlig i kedler.

Ny!!: Vand og Kedelsten · Se mere »

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Ny!!: Vand og Keltere · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Ny!!: Vand og Kelvin · Se mere »

Kemisk forbindelse

En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Ny!!: Vand og Kemisk forbindelse · Se mere »

Kogepunkt

Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.

Ny!!: Vand og Kogepunkt · Se mere »

Kogning

Kogning af vand i en kande. Kogning er hurtig fordampning af væske, som opstår, når en væske opvarmes til dens kogepunkt.

Ny!!: Vand og Kogning · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Ny!!: Vand og Komet · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Ny!!: Vand og Kovalent binding · Se mere »

Kryosfære

Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.

Ny!!: Vand og Kryosfære · Se mere »

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Snekrystaller Et krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner.

Ny!!: Vand og Krystal · Se mere »

Krystalvand

Krystalvand er vandmolekyler, der sidder mellem ionerne i et iongitter.

Ny!!: Vand og Krystalvand · Se mere »

Lipid

Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Ny!!: Vand og Lipid · Se mere »

Liv

DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Vand og Liv · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Ny!!: Vand og Luft · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har lav massefylde - stort rumfang og lav vægt.Osmium er med en massefylde på ca. 22,57 g/cm3 det tætteste grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 – 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Vand og Massefylde · Se mere »

Masseuddøen

Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.

Ny!!: Vand og Masseuddøen · Se mere »

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Ny!!: Vand og Metal · Se mere »

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Ny!!: Vand og Mikroorganisme · Se mere »

Mol (enhed)

Et mol (udtale:, rimende på stol) er SI-enheden for stofmængde.

Ny!!: Vand og Mol (enhed) · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Vand og Molekyle · Se mere »

Molvægt

Den rigtige betegnelse er molar masse, evt.

Ny!!: Vand og Molvægt · Se mere »

Neptun (gud)

Poseidon/Neptun skulptur ved Københavns Havn Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.

Ny!!: Vand og Neptun (gud) · Se mere »

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Ny!!: Vand og Njord · Se mere »

Normaltryk

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Ny!!: Vand og Normaltryk · Se mere »

Oberon (måne)

Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Ny!!: Vand og Oberon (måne) · Se mere »

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Ny!!: Vand og Olie · Se mere »

Omvendt osmose

Diagram af et omvendt osmose system (afsaltning) ved anvendelse af en trykudligner.'''1''': Havvand indstrømning,'''2''': Ferskvand udstrømning (40%),'''3''': Koncentrat strøm (60%),'''4''': Havvand strøm (60%),'''5''': Koncentrat (dræn),'''A''': Højtrykspumpe (40%),'''B''': Cirkulationspumpe,'''C''': Osmose enhed med membran,'''D''': Trykudligner Omvendt osmose er en filtreringsmetode som ligner membranfiltrering, men der er vigtige forskelle mellem omvendt osmose og filtrering.

Ny!!: Vand og Omvendt osmose · Se mere »

Opløsning (kemi)

En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.

Ny!!: Vand og Opløsning (kemi) · Se mere »

Opløsningsmiddel

Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.

Ny!!: Vand og Opløsningsmiddel · Se mere »

Osmose

Eksempel på osmose Osmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellige koncentrationer af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen.

Ny!!: Vand og Osmose · Se mere »

PDFnet

PDFnet er navnet på et mindre, dansk opslagsværk på internet, hvor alt indhold er public domain og derfor frit kan kopieres og distribueres.

Ny!!: Vand og PDFnet · Se mere »

Periodiske system

Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.

Ny!!: Vand og Periodiske system · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af H+-ioner (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner", men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Ny!!: Vand og PH · Se mere »

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Ny!!: Vand og Polymer · Se mere »

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Ny!!: Vand og Salt (kemi) · Se mere »

Furesøen. thumbnail En sø består af et stort rumfang ferskvand.

Ny!!: Vand og Sø · Se mere »

Semipermeabel membran

En semipermeabel membran er en halvgennemtrængelig membran.

Ny!!: Vand og Semipermeabel membran · Se mere »

Si (filter)

En si lavet af metal. En si eller sigte er en beholder med huller i, som gør det muligt at filtrere en delmængde fra en mængde.

Ny!!: Vand og Si (filter) · Se mere »

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Ny!!: Vand og Smeltepunkt · Se mere »

Smeltevarme

Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.

Ny!!: Vand og Smeltevarme · Se mere »

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Ny!!: Vand og Stofskifte · Se mere »

Stuetemperatur

Stuetemperatur kan dække over flere ting.

Ny!!: Vand og Stuetemperatur · Se mere »

Sumformel

En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.

Ny!!: Vand og Sumformel · Se mere »

Superkritisk væske

En superkritisk væske er et stof, der befinder sig under så højt tryk og temperatur, at grænsen mellem væske- og gasfase er ikke-eksisterende.

Ny!!: Vand og Superkritisk væske · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Vand og Svovl · Se mere »

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid ((Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S. Brintsulfid er en giftig gas, hvis lugt ofte beskrives som ”rådne æg”. Men kan også godt kan være sundt for mennesker i små mængder. Svovlbrinte er brændbar, farveløs og en smule opløselig i vand, men noget bedre opløselig i alkohol. Det er en svag syre, hvis salte er sulfider og hydrogensulfider.

Ny!!: Vand og Svovlbrinte · Se mere »

Synonym

Et synonym (gr. syn-samme, onymon-navn) er et ord med samme eller næsten samme (nærsynonym) betydning som et andet.

Ny!!: Vand og Synonym · Se mere »

Syre

salmiak (NH4Cl). En syre er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan afgive en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at acceptere et elektronpar.

Ny!!: Vand og Syre · Se mere »

Syrestyrke

Syrestyrke er en betegnelse for en syres evne til at afgive en hydron (proton eller hydrogenion, H+).

Ny!!: Vand og Syrestyrke · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Vand og Temperatur · Se mere »

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (ved) er materialet fra døde træer.

Ny!!: Vand og Træ (materiale) · Se mere »

Trækul

Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.

Ny!!: Vand og Trækul · Se mere »

Tripelpunkt

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.

Ny!!: Vand og Tripelpunkt · Se mere »

Tryk (fysik)

Tryk er kraft pr.

Ny!!: Vand og Tryk (fysik) · Se mere »

Vakuum

Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Ny!!: Vand og Vakuum · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Ny!!: Vand og Vanddamp · Se mere »

Vandhul

Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Her er det fra Ungarn. Et vandhul er en lavning i jordoverfladen, der er vedvarende dækket af vand.

Ny!!: Vand og Vandhul · Se mere »

Vandløb

Århus Ås nedre løb, her set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Ny!!: Vand og Vandløb · Se mere »

Vandrør

romerske vandrør af bly i Bath, England Vandrør eller vandledninger er rør til transport af vand i ledningsnet eller i husstande, sædvanligvis brugsvand.

Ny!!: Vand og Vandrør · Se mere »

Vandvej

En vandvej kan betyde to ting.

Ny!!: Vand og Vandvej · Se mere »

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Ny!!: Vand og Vandverden · Se mere »

Varmeenergi

Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.

Ny!!: Vand og Varmeenergi · Se mere »

Varmekapacitet

Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.

Ny!!: Vand og Varmekapacitet · Se mere »

Vådområde

Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.

Ny!!: Vand og Vådområde · Se mere »

Væske

En væske er et flydende stof, der kan ligesom faste stoffer kun i ringe grad ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Ny!!: Vand og Væske · Se mere »

Væskebeholder

En væskebeholder eller væsketank er en genstand eller hulning, som anvendes til at opbevare eller transportere væske i. Tilsvarende anvendes en vandbeholder eller vandtank til vand.

Ny!!: Vand og Væskebeholder · Se mere »

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.

Ny!!: Vand og Verdenshave · Se mere »

Xylem

Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.

Ny!!: Vand og Xylem · Se mere »

Omdirigeringer her:

Brugsvand, Deioniseret vand, Dihydrogenmonooxid, Drikkevand, Havvand, Smeltevand, Vanddråbe, Vandrensning.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »