Indholdsfortegnelse
12 relationer: Billedsprog, Dialekt, Gruppesprog, Kronolekt, Kropssprog, Mening, Ord, Programmeringssprog, Skriftsprog, Slang, Sprog, Tegnsprog.
- Sprogvarianter og sprogstil
- Tale
Billedsprog
Først og fremmest benyttes betegnelsen billedsprog om sprog i overført betydning, herunder metaforer.
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Gruppesprog
Gruppesprog er en variation i sproget, benyttet internt i en gruppe, f.eks.
Kronolekt
Et kronolekt er sprog, der tilhører en gruppe bestemt ud fra alder eller generation.
Kropssprog
Kropssprog er en form for ordløs (non-verbal) kommunikation og består af sammensætningen af kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestus.
Mening
En mening udtrykker det ens information peger på er det rigtige (eller mest overlevelsesfremmende, set fra en naturvidenskabelig synsvinkel) indenfor noget givent.
Ord
Et ord består af et eller flere bogstaver, har en funktion (ordklasse) og en betydning (semantik).
Programmeringssprog
Indenfor datalogi er programmeringssprog kunstige sprog, som er designet til at udføre beregninger på en computer.
Se Talesprog og Programmeringssprog
Skriftsprog
Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.
Slang
Slang er brugen af uformelle ord og vendinger, der ikke er standard i brugerens dialekt eller sprog.
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Tegnsprog
Tegnsprogsalfabet ''Preservation of the Sign Language'' (1913) Tegnsprog er en gruppe sprog, som udtrykkes visuelt med bevægelser, gestik og mimik m.m., og som især døve benytter sig af til at kommunikere såvel med andre døve som med hørende medborgere.
Se også
Sprogvarianter og sprogstil
- Dialekt
- Etnolekt
- Idiolekt
- Kronolekt
- Samnorsk
- Skriftsprog
- Slang
- Sociolekt
- Stilistik
- Talesprog
- Tegnsprog
Tale
- Logopædi
- Public Address
- Talesprog
- Taleteknologi