Indholdsfortegnelse
94 relationer: Aleksej Rykov, Arbejderklasse, Armenien, Armensk (sprog), Aserbajdsjan, Aserbajdsjansk (sprog), Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik, Augustkuppet, Bessarabien, Bukhara-Emiratet, Bukovina, Centralisering, Chauvinisme, De facto, De jure, Den polsk-sovjetiske krig, Den Røde Hær, Den Russiske Borgerkrig, Det Russiske Kejserrige, Diskrimination, Engelsk (sprog), Estiske SSR, Føderalisme, Føderation, Finske Demokratiske Republik, Fjernøstlige Republik, Folkekommissærernes råd, For det fælles bedste, Fransk (sprog), Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti, Georgien, Georgiere, Georgij Tjitjerin, Georgisk (sprog), Georgiske SSR, GPU (efterretningstjeneste), Hviderussisk (sprog), Hviderussiske SSR, Internationale (sang), Irredentisme, Jan Rudsutak, Josef Stalin, Kapitalisme, Karelsk-finske SSR, Karelske ASSR, Khiva-khanatet, Kolonialisme, Komintern, Konføderation, Kreml (Moskva), ... Expand indeks (44 mere) »
Aleksej Rykov
Aleksej Ivanovitj Rykov (Алексе́й Ива́нович Ры́ков,; født 25. februar 1881, død 15. marts 1938) var en russisk bolsjevik og en sovjetisk politiker.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Aleksej Rykov
Arbejderklasse
Arbejderklassen er et begreb, der særligt tilskrives socialistiske eller marxistiske og anarkistiske ideer.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Arbejderklasse
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Armenien
Armensk (sprog)
300x300px Armensk (armensk: հայերեն hajeren) er et indoeuropæisk sprog, som er det eneste sprog på den armenske gren.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Armensk (sprog)
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Aserbajdsjan
Aserbajdsjansk (sprog)
Aserbajdsjansk sprog, også kaldet azeri, er det officielle sprog i Aserbajdsjan.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Aserbajdsjansk (sprog)
Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik
Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik eller Aserbajdsjanske SSR (Azərbaycan Sovet Sosialist Respublikası; Азербайджанская Советская Социалистическая Республика) var en unionsrepublik i Sovjetunionen i årene 1920 til 1991.
Augustkuppet
Ruslands Boris Jeltsin svinger det russiske flag den 22. august 1991 efter afslutningen af kuppet Augustkuppet (19. august – 21. august 1991), var et kupforsøg mod Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov begået af medlemmer af den sovjetiske regering.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Augustkuppet
Bessarabien
Våbenskjold i den Bessarabiske provins. 1878 Bessarabiens flag 1917-1918 Bessarabien er markeret med rødt Bessarabien er et geografisk område i Sydøsteuropa mellem floderne Prut og Dnestr på i alt ca.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Bessarabien
Bukhara-Emiratet
Bukhara-emiratet (Аморати Бухоро) var en centralasiatisk stat, som eksisterede fra 1785 til 1920.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Bukhara-Emiratet
Bukovina
Bukovinas flag frem til 1918 Bukovina (orange) på grænsen mellem Rumænien og Ukraine Bukovina (Bucovina; Буковина) er et historisk område i Østeuropa, der er i dag delt mellem Ukraine og Rumænien.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Bukovina
Centralisering
Centralisering er den proces, hvor aktiviteterne i en organisation, navnlig med hensyn til planlægning og beslutningstagen, bliver koncentreret på en bestemt lokalitet eller hos en mindre gruppe aktører inden for organisationen.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Centralisering
Chauvinisme
Chauvinisme betegner en overdreven nationalisme, dvs.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Chauvinisme
De facto
De facto er et latinsk udtryk der betyder "i virkeligheden", faktisk eller "i praksis".
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og De facto
De jure
De jure (de iure på klassisk latin) er et udtryk som betyder "ifølge loven", i modsætning til de facto, som betyder "i praksis".
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og De jure
Den polsk-sovjetiske krig
Den polsk-sovjetiske krig mellem februar 1919 og marts 1921 stod mellem Polen på den ene side og Russiske SFSR og Ukrainske SSR på den den anden.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Den polsk-sovjetiske krig
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Den Røde Hær
Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Den Russiske Borgerkrig
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Det Russiske Kejserrige
Diskrimination
Homofobi Diskrimination af latin for 'at adskille', anvendes på dansk hyppigst i betydningen forskelsbehandling af en person eller en gruppe på baggrund af en forudindtaget holdning om udseende, vaner, køn, religion, holdninger, hudfarve, handicap, etnicitet, alder o.m.a.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Diskrimination
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Engelsk (sprog)
Estiske SSR
Det sovjetestiske flag Det sovjetestiske våben Estiske SSRs beliggenhed i Sovjetunionen Estiske socialistiske sovjetrepublik, forkortet Estiske SSR (estisk: Eesti Nõukogude Sotsialistlik Vabariik, forkortet Eesti NSV eller ENSV; russisk: Эстонская Советская Социалистическая Республика, forkortet Эстонская ССР eller ЭССР, Estonskaja Sovetskaja Sotsialistitjeskaja Respublika, forkortet Estonskaja SSR eller ESSR), var navnet på Estland under årene som sovjetrepublik 1944-1991 samt under aksemagternes besættelse 1940-1941.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Estiske SSR
Føderalisme
Federationer Føderalisme (af latin foedus, foedera, "forbund") er et organisationsprincip og en politisk filosofi.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Føderalisme
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Føderation
Finske Demokratiske Republik
Den Finske Demokratiske Republik (fi: Suomen kansanvaltainen tasavalta, sv: Demokratiska Republiken Finland) var en kortlivet regering, som kun blev anerkendt af Sovjetunionen.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Finske Demokratiske Republik
Fjernøstlige Republik
Den Fjernøstlige Republik (russisk: Дальневосто́чная Респу́блика, ДВР, – Dalnevostotsjnaja Respublika, DVR), undertiden benævnt Tjita-republikken, var en nominelt uafhængig stat oprettet i Blagovesjtjensk den 6. april 1920 og omfattende det tidligere Russisk fjernøsten og Sibirien øst for Bajkalsøen.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Fjernøstlige Republik
Folkekommissærernes råd
Folkekommissærernes råd (Совет народныхкомиссаров) også kendt under forkortelsen Sovnarkom (Совнарком) var navnet på den sovjetiske regering fra oprettelsen den 25.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Folkekommissærernes råd
For det fælles bedste
Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv deltagelse i området for politik og offentlig myndighed.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og For det fælles bedste
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Fransk (sprog)
Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti
Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti er en liste over generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti fra 1922 til 1991.
Georgien
Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Georgien
Georgiere
Georgiere, eller kartvelere (ქართველები) er et folkeslag, der bl.a. har det tilfælles, at de taler det kartveliske sprog georgisk.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Georgiere
Georgij Tjitjerin
Georgij Tjitjerin (Георгий Васильевич Чичерин; født 24 november 1872 i guvernementet Tambov, død 7 juli 1936 i Moskva), var en sovjetisk politiker og udenrigsminister.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Georgij Tjitjerin
Georgisk (sprog)
Georgisk (ქართული ენა) er det største kartvelske sprog, og officielt sprog i Georgien.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Georgisk (sprog)
Georgiske SSR
Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Georgiske SSR
GPU (efterretningstjeneste)
Glawnoje polititscheskoje uprawlenije (Politiske hovedforvaltning, GPU) eller Objedinjonnoje gossudarstwennoje polititscheskoje uprawlenije (russisk: Объединённое государственное политическое управление, Forenede statslige politiske forvaltning, OGPU) var et statspoliti i Sovjetunionen og hørte under det russiske indenrigsministerium.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og GPU (efterretningstjeneste)
Hviderussisk (sprog)
Grænse mellem hviderussisk resp. russisk og ukrainsk (1980, Bevzenk) Hviderussisk sprog (hviderussisk: беларуская мова) er et østslavisk sprog som russisk og ukrainsk, men er også i høj grad påvirket af det vestslaviske polske, især i ordforråd.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Hviderussisk (sprog)
Hviderussiske SSR
Hviderussiske SSR (Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik eller blot Hviderusland; Беларуская Савецкая Сацыялістычная Рэспубліка,; Белорусская Советская Социалистическая Республика) var en af Sovjetunionens republikker.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Hviderussiske SSR
Internationale (sang)
Internationale er en berømt socialistisk sang.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Internationale (sang)
Irredentisme
Irredentisme er enhver politisk bevægelse, der kræver overførsel af et andet lands territorium til det land, hvor den irredentistiske bevægelse har hjemme oftest baseret på et tidligere eller på anden måde historisk tilhørsforhold.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Irredentisme
Jan Rudsutak
Jan Ernestovitj Rudsutak (Ян Эрнестович Рудзутак; Jānis Rudzutaks; 3. august 1887 – 29. juli 1938) var en kommunistisk revolutionær og sovjetisk politiker.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Jan Rudsutak
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Josef Stalin
Kapitalisme
Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Kapitalisme
Karelsk-finske SSR
Den Karelsk-finske SSR var en sovjetrepublik, dvs.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Karelsk-finske SSR
Karelske ASSR
Karelske Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Каре́льская Автоно́мная Сове́тская Социалисти́ческая Респу́блика,; Karjalan autonominen sosialistinen neuvostotasavalta) også kendt som Karelske ASSR var en autonom sovjetrepublik i Sovjetunionen i årene 1923-1940 og 1956-1991.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Karelske ASSR
Khiva-khanatet
Khiva-khanatet var indtil den russiske revolution et khanat og en russisk vasalstat i Turan syd for Aralsøen, 60.000 km2 med ca.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Khiva-khanatet
Kolonialisme
William Pitt og franske Napoleon opdeler Jorden mellem sig som en kage i 1805. Man bemærker, at den engelske "bid" er større end den franske. Kolonialisme (afledt af latin: colonia i betydningen landbrug og nybygger) er en større eller mindre befolkningsgruppes udvandring fra et land og dannelsen af en bosættelse på territorier uden for landets egne grænser i form af en koloni.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Kolonialisme
Komintern
Komintern eller Kommunistisk Internationale (forkortet KI eller Tredje Internationale) var en international sammenslutning af kommunistiske partier.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Komintern
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Konføderation
Kreml (Moskva)
Kreml i Moskva (Московский Кремль) er et historisk fæstningsværk midt i Ruslands hovedstad Moskva, med udsigt til Moskvafloden i syd, Vasilij-katedralen (som ofte fejlagtigt anses som en del af eller hele Kreml) og Den Røde Plads (øst) Alexanderhaven (vest).
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Kreml (Moskva)
Lettiske SSR
Den Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik (Lettiske SSR; Latvijas Padomju Sociālistiskā Republika; Латвийская Советская Социалистическая Республика) var en unionsrepublik i Sovjetunionen i årene 1940 til 1991.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Lettiske SSR
Lev Trotskij
Lev Davidovitj Trotskij (Лев Дави́дович Тро́цкий,, på engelsk Leo(n) Trotsky; født 7. november 1879, død 21. august 1940; oprindeligt Lev Davidovitj Bronstein var en russisk revolutionær, politisk tænker og politiker. Han var en af lederne af oktoberrevolutionen og regnes for dens næstkommanderende efter Lenin.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Lev Trotskij
Litauiske SSR
Den Litauiske SSR eller Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik (Lietuvos Tarybų Socialistinė Respublika; Литовская Советская Социалистическая Республика) var en sovjetrepublik i Sovjetunionen i årene 1940 til 1991.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Litauiske SSR
Lovgivende magt
I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Lovgivende magt
Mikhail Gorbatjov
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Mikhail Gorbatjov
Mikhail Kalinin
Mikhail Ivanovitj Kalinin (russisk Михаил Иванович Калинин) (19. november 1875 – 3. juni 1946) var en bolsjevik og blev det formelle statsoverhoved for den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik og ved Sovjetunionens oprettelse i december 1922, blev han statoverhoved for hele unionen.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Mikhail Kalinin
Mikhail Vasiljevitj Frunse
Mikhail Vasiljevitj Frunse (Михаи́л Васи́льевич Фру́нзе) (partimæssige aliasser: Mikhailov, Trifonytj, Arsenij litterære psudonymer: Sergej Petrov, A. Sjujskij, M. Mirskij) (født 2. februar 1885 i Pisjpek (nuværende Bisjkek), Semiretjenskaja oblast (nuværende delt mellem Kirgisistan og Kasakhstan), død 25.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Mikhail Vasiljevitj Frunse
Ministerium
Et ministerium er en specialiseret enhed, der er ansvarlig for at varetage et område indenfor centraladministrationen i en stat.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Ministerium
Minsk-aftalen
Underskrift af Minsk-aftalen Minsk-aftalen (Беловежские соглашения, Белавежскія пагадненьні,Біловезькі угоди) er den aftale, som erklærede Sovjetunionen opløst og etablerede SNG, Sammenslutningen af Uafhængige Stater i stedet.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Minsk-aftalen
Moldoviske SSR
rumænsk/moldovisktalende befolkning i gul Den Moldoviske sovjetsocialistiske republik var en unionsrepublik i Sovjetunionen i 1940-91.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Moldoviske SSR
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Moskva
NEP
Ny økonomisk politik, NEP (Новая экономическая политика) er betegnelsen for den økonomiske politik i Sovjetunionen, der blev fulgt fra 1921 til 1928 og som i stor grad var baseret på kapitalistiske principper.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og NEP
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Oktoberrevolutionen
Præambel
Begrebet præambel, etymologisk kan det føres tilbage til det latinske praeambulare (forgående) over det middelalderlatinske praeambulum (indledning).
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Præambel
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Rumænien
Ruslands Dag
Ruslands Dag er den Russiske Føderations nationaldag og markerer den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepubliks uafhængighedserklæring fra Sovjetunionen d. 12. juni 1990.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Ruslands Dag
Ruslands flag
Ruslands flag Ruslands orlogsflag Den russiske sovjetrepubliks flag (1918–1937). Forkortelsen er RSFSR, en forkortelse for republikkens fulde navn. Den russiske sovjetrepubliks flag (1954–1991) Ruslands flag (флаг России) er en trikolore med tre vandrette striber i ens bredde; fra øverst til nederst henholdsvis hvid, blå og rød.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Ruslands flag
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Russisk (sprog)
Russisk Turkestan
Russisk Turkestan (russisk: Русский Туркестан, Russkij Turkestan) var den vestlige del af Turkestan i det russiske imperium (administreret som en kraj eller generalguvernement), der omfatter oaseområdet syd for den kasakhiske steppe, men ikke protektoraterne Bokhara-emiratet og Khiva-khanatet.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Russisk Turkestan
Russiske SFSR
Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Russiske SFSR
Sergej Kirov
Sergej Mironovitj Kirov (Серге́й Миро́нович Ки́ров,; født Sergej Kostrikov; 27. marts 1886, død 1. december 1934) var en sovjetisk statsmand, politiker og medlem af det sovjetiske politbureau.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Sergej Kirov
SNG
Fællesskabet af Uafhængige Stater eller SNG (på russisk: Содружество НезависимыхГосударств (СНГ) – Sodruzhestvo Nezavisimykh Gosudarstv) er et mellemstatsligt samarbejde imellem tidligere sovjetrepublikker primært for at sikre en fredelig afvikling af Sovjetunionens opløsning.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og SNG
Social ulighed
Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Social ulighed
Socialisme
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Socialisme
Socialisme i ét land
Socialisme i ét land er en teori fremsat af Joseph Stalin i 1924 og udviklet af Nikolaj Bukharin i 1925 og vedtaget som sovjetisk politik.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Socialisme i ét land
Sovjetrepublik
Sovjetunionens øverste sovjet sammentrådte i Det Store Kremlpalads i Moskva. Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag En sovjetrepublik (Советская республика) er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en sovjet; et arbejderråd.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Sovjetrepublik
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Sovjetunionen
Sovjetunionens Øverste Sovjet
Den Øverste Sovjets mærke Den Øverste Sovjet (Верхо́вный Сове́т СССР) var det øverste folkevalgte lovgivende organ i Sovjetunionen, de sovjettiske unionsrepublikker og de autonome republikker fra 1936 og til unionens opløsning i december 1991 og derefter i Den Russiske Føderation og dens republikker frem til oktober 1993.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Sovjetunionens Øverste Sovjet
Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande er betegnelsen for den militære besættelse af Estland, Letland og Litauen, som Sovjetunionen gennemførte i sommeren 1940 inden for rammerne af Molotov-Ribbentrop-pagten, og som Sovjetunionen gentog i 1944 efter at have være fordrevet fra de baltiske lande af den tyske Wehrmacht i 1941.
Sovjetunionens flag
Sovjetisk flag: 1:2 forhold12. november 1923 – 15. august 1980 Sovjetisk flag: 1:2 forhold15. august 1980 – 25. december 1991 Sovjetisk flag: 1:2 forhold19. august 1955 – 26. december 1991 Sejrsbanneret krigen i Europa. Sovjetunionens flag blev indført i 1922, og har det meget kendte hammer og segl-symbol på.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Sovjetunionens flag
Sovjetunionens kommunistiske parti
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Sovjetunionens nationalvåben
Sovjetunionens statslige nationalvåben (Государственный герб СССР) blev indført i 1923 og blev benyttet indtil Sovjetunionens opløsning i 1991.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Sovjetunionens nationalvåben
Statsbudget
Et statsbudget (normalt omtalt i bestemt form: statsbudgettet), er et overslag over en stats indtægter og udgifter for et finansår.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Statsbudget
Statsdumaen
Statsdumaen (Государственная дума,, almindelig forkortelse: Госдума, Gosduma) er underhuset i Den Russiske Føderation føderale forsamling, overhuset er Føderationsrådet.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Statsdumaen
Tadsjikiske SSR
Den Tadsjikiske sovjetsocialistiske republik var en unionrepublik i Sovjetunionen i 1929-91.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Tadsjikiske SSR
Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik
Republikkens emblem (1930-36) Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Transkaukasiske SFSR eller TSFSR), var en sovjetrepublik i Sovjetunionen, og eksisterede fra den 12.
Turkestan
thumb Turkestan (persisk:ترکستان; også kaldet Turan, Turkistan eller Türkistan på tyrkisk) "tyrkernes land" er et landområde i Centralasien, som hovedsagelig er beboet af tyrkiske folkeslag som oghuz-tyrkere, kasakher, khazarer, kirgisere og uighurer.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Turkestan
Tyrkiske sprog
Den tyrkiske sprogfamilie er en vidtforgrenet sprogfamilie i Europa og Asien og omfatter 40 tæt beslægtede sprog, der bliver talt af ca.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Tyrkiske sprog
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Tysk (sprog)
Udøvende magt
Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Udøvende magt
Ukrainsk (sprog)
Ukrainsk (ukrainsk: українська мова) er et østslavisk sprog, beslægtet med russisk og hviderussisk.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Ukrainsk (sprog)
Ukrainske SSR
Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik ofte blot Ukraine eller Sovjetukraine (Ukrainske SSR; ukrainsk: Українська Радянська Соціалістична Республіка, Українська РСР; russisk: Украинская Советская Социалистическая Республика, Украинская ССР; se "navne" afsnit nedenfor) var en suveræn socialistisk sovjetrepublik og en af de 15 konstituerede republikker i Sovjetunionen fra dens dannelse i 1922 til dens opløsning i 1991.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Ukrainske SSR
Vinterkrigen
Vinterkrigen (også kaldet den russisk-finske krig eller den sovjetisk-finske krig) brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Josef Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig.
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Vinterkrigen
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Se Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker og Vladimir Lenin
Også kendt som Traktaten om oprettelse af Sovjetunionen.