Indholdsfortegnelse
11 relationer: Bogstav, Division (matematik), Interval (matematik), Lighedstegn, Ligning, Matematik, Multiplikation, Tal, Ubekendt, X, 0 (tal).
Bogstav
Bogstaver fra antikkens Grækenland på en vase. Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd.
Se Ulighed (matematik) og Bogstav
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Se Ulighed (matematik) og Division (matematik)
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Se Ulighed (matematik) og Interval (matematik)
Lighedstegn
Lighedstegn (.
Se Ulighed (matematik) og Lighedstegn
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Se Ulighed (matematik) og Ligning
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Ulighed (matematik) og Matematik
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Se Ulighed (matematik) og Multiplikation
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Ubekendt
En ubekendt er i matematiske sammenhænge en talstørrelse, som til at begynde med ikke kendes; typisk et x i en ligning som f.eks.
Se Ulighed (matematik) og Ubekendt
X
X, x er det 24.
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Se Ulighed (matematik) og 0 (tal)
Også kendt som Sammenligning (matematik).