Hurtigere adgang end browser!
18 relationer: Almindelig fuglegræs, Almindelig hasselurt, Almindelig rug, Asparges (art), Blomst, Botanik, Christen Raunkiær, Frø (plantedel), Grøntsag, Havejordbær, Havemorgenfrue, Karplanter, Livsformer (planter), Regnbuelupin, Skovstar, Skvalderkål, Staude, Vedplanter.
Almindelig fuglegræs
Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.
Ny!!: Urt og Almindelig fuglegræs · Se mere »
Almindelig hasselurt
Almindelig hasselurt (Asarum europaeum) eller blot Hasselurt er en stedsegrøn flerårig urt, der i Danmark dyrkes og desuden af og til findes fovildet i naturen.
Ny!!: Urt og Almindelig hasselurt · Se mere »
Almindelig rug
''Secale cereale'' Rug (Secale cereale) eller Almindelig Rug er et 50-150 cm højt græs, der er meget brugt som kornart på især sandede jorde.
Ny!!: Urt og Almindelig rug · Se mere »
Asparges (art)
Asparges (Asparagus officinalis, almindelig asparges) er en 60-100 centimeter høj urt, der i Danmark vokser på kystnære overdrev og skrænter.
Ny!!: Urt og Asparges (art) · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Urt og Blomst · Se mere »
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning. Linnés ''Systema naturae'' (1735). Oversigt over planteriget i Linnés ''Systema naturae'' (1735). Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskorides.
Ny!!: Urt og Botanik · Se mere »
Christen Raunkiær
Christen Christiansen Raunkiær (født 29. marts 1860 på Ravnkærgård, Lyne Sogn ved Varde, død 11. marts 1938 på Frederiksberg) var en dansk botaniker, far til Barclay Raunkiær.
Ny!!: Urt og Christen Raunkiær · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Urt og Frø (plantedel) · Se mere »
Grøntsag
Grøntsager Betegnelsen grøntsag eller grønsag anvendes indenfor ernæringslære og i kulinarisk sammenhæng om den gruppe af (dele af) planter, som bliver anvendt ernæringsmæssigt, men ikke regnes for at tilhøre grupperne blomst, frugt, nød, urt, krydderi, korn eller gryn.
Ny!!: Urt og Grøntsag · Se mere »
Havejordbær
Havejordbær Havejordbær Havejordbær (Fragaria x ananassa) og beslægtede kultivarer er stauder med en tuedannende vækst.
Ny!!: Urt og Havejordbær · Se mere »
Havemorgenfrue
Havemorgenfrue (Calendula officinalis), også skrevet have-morgenfrue, er en enårig plante med opret vækst.
Ny!!: Urt og Havemorgenfrue · Se mere »
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Ny!!: Urt og Karplanter · Se mere »
Livsformer (planter)
Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget. Planter kan klassificeres funktionelt, dvs.
Ny!!: Urt og Livsformer (planter) · Se mere »
Regnbuelupin
Regnbuelupin (Lupinus x regalis) er en kraftigt voksende staude med tueformet løv og oprette blomsterstængler.
Ny!!: Urt og Regnbuelupin · Se mere »
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Ny!!: Urt og Skovstar · Se mere »
Skvalderkål
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en 30-100 cm høj flerårig urt med tæppedannende vækst.
Ny!!: Urt og Skvalderkål · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Urt og Staude · Se mere »
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Ny!!: Urt og Vedplanter · Se mere »
