Indholdsfortegnelse
15 relationer: Alger, Almindelig engelsød, Flyverøn, Frøplanter, Helligdagskaktus, Jorden, Lav (symbiotisk organisme), Livsformer (planter), Mosser, Næringsstof (plantenæring), Orkide, Planter, Potteplante, Snylter, Værtsorganisme.
- Epifytter
- Plantetyper
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Se Epifyt og Almindelig engelsød
Flyverøn
Flyverøn er rønnebærtræer der vokser højt til vejrs i murrevner på bygninger og kirketårne og i toppen af stynede pile- og poppeltræer.
Frøplanter
Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.
Helligdagskaktus
Helligdagskaktus (Schlumbergera) er nært beslægtede arter, og de er alle sukkulente planter, der gror som epifytter i 1000-1700 meters højde i Orgelbjergene, Serra do Mar, i Brasilien.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Epifyt og Lav (symbiotisk organisme)
Livsformer (planter)
Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.
Se Epifyt og Livsformer (planter)
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Epifyt og Næringsstof (plantenæring)
Orkide
Phalaenopsis hybrid. Orkideen Aerenigis bilboa Orkidé er en plante der er medlem af Orkidé-familien (Orchidaceae).
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Potteplante
En varietet af ''Sansevieria trifasciata'' ('Laurentii'). En almindelig potteplante. ''Yucca gloriosa'' Pengetræ i en lerbeholder. En potteplante er en plante der dyrkes i en urtepotte.
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Værtsorganisme
Indenfor biologien er en værtsorganisme en organisme, der rummer en anden organisme, eksempelvis en virus eller en parasit.
Se også
Epifytter
- Engelsød
- Engelsød-familien
- Epifyt
- Epiphyllum
- Epiphyllum oxypetalum
- Fingerfilodendron
- Gummifigen
- Helligdagskaktus
- Liparis
- Misteltenkaktus
- Musehaleaks
- Nattens dronning
- Pitahaya
- Radeløv
- Rhipsalis salicornioides
Plantetyper
- Busk
- Christen Raunkiær
- Epifyt
- Græs-familien
- Halvbusk
- Lian
- Livsformer (planter)
- Raunkiærske system
- Træ (organisme)
- Urt
Også kendt som Epifytisk, Epifytter, Epiphyt.