Indholdsfortegnelse
41 relationer: Alghero, Alicante, Andalusien, Andorra, Aragonien, Aragoniens krone, Barak, Barcelona, Baskisk, Castilla-La Mancha, Catalansk (sprog), Catalonien, De Baleariske Øer, Dialekt, EU's forfatningstraktat, Folketælling, Frikativ konsonant, Galicisk (sprog), Heteronomi, Infinitiv, Kendeord, Kongeriget Castilien, Kongeriget Valencia, Konjunktiv, Lleida, Morfem, Murcia, Reconquista, Romanske sprog, Roussillon, Stedord, Tarragona, Tortosa, Udsagnsord, Valencia, Vokal (sprog), 15. århundrede, 1970'erne, 1980'erne, 2004, 2005.
Alghero
Alghero (sardisk: L'Alguer, S'Alighèra, L'Alièra) er en by og en kommune (comune) i provinsen Sassari i regionen Sardinien i Italien.
Alicante
Alicante (på valenciansk: Alacant) er en by i Spanien.
Andalusien
Andalusien er en region i det sydligste Spanien.
Andorra
Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra (Principat d'Andorra), er en suveræn mikrostat i Sydeuropa.
Aragonien
Aragonien eller Aragon (spansk Aragón) er en provins i det nordlige Spanien, men var tidligere et selvstændigt kongerige (el reino de Aragón), som i middelalderen bestod af de aragonske provinser: Aragonien, Catalonien og Valencia og de Baleariske Øer i alt 106.800 km².
Aragoniens krone
Aragoniens krone (Corona d'Aragón, Corona d'Aragó, Corona de Aragón) var et konfødereret, sammensat monarki, hvor en konge herskede med en personal og dynastisk union over kongeriget Aragonien og grevskabet Barcelona.
Se Valenciansk og Aragoniens krone
Barak
Østrigsk-ungarske krigsfanger i Rusland 1915, under 1. verdenskrig foran en militærbarak. En barak er et mindre typisk modulopbygget (træ)hus normalt beregnet til midlertidig ophold af mennesker.
Barcelona
Barcelona er hovedstad i den spanske region Catalonien i det nordøstlige Spanien ved Middelhavet.
Baskisk
Det baskiske alfabet. Baskiske dialekter. Baskisk (baskisk: euskera / euskara / eskuara) er et isoleret sprog, talt af omkring 690.000 personer i Baskerland, en spansk-fransk grænseregion ved atlanterhavskysten; men mange baskisktalende bor i andre dele af Europa og i USA, og det totale antal er omkring 800.000.
Castilla-La Mancha
Castilla-La Mancha er en autonom region i Spanien.
Se Valenciansk og Castilla-La Mancha
Catalansk (sprog)
Catalansk-Valenciansk (català-valencià) er et romansk sprog som tales af omkring 11,5 millioner i dele af Spanien, Frankrig, Italien og Andorra.
Se Valenciansk og Catalansk (sprog)
Catalonien
Catalonien (Catalunya, Catalonha, Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område.
De Baleariske Øer
De Baleariske Øer eller Balearerne (officielt catalansk navn: Illes Balears, spansk navn: Islas Baleares) er en øgruppe i det vestlige Middelhav.
Se Valenciansk og De Baleariske Øer
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
EU's forfatningstraktat
EU's forfatningstraktat, egentlig Traktat om en forfatning for Europa, er den traktat, som EU-landenes regeringer i juni 2004 blev enige om skulle afløse Nice-traktaten.
Se Valenciansk og EU's forfatningstraktat
Folketælling
En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle, som bor eller opholder sig på et bestemt område.
Se Valenciansk og Folketælling
Frikativ konsonant
Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).
Se Valenciansk og Frikativ konsonant
Galicisk (sprog)
Galicisk (på galicisk: galego) er et ibero-romansk sprog, der tales i Galicien, der er en selvstyrende region i det nordvestlige Spanien.
Se Valenciansk og Galicisk (sprog)
Heteronomi
Ordet heteronomi er græsk, hvor heteros betyder "anden" og nomos(i) betegner det græske ord for "lov".
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Kendeord
En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.
Kongeriget Castilien
Kongeriget Castilien var et af de middelalderlige kongeriger på Den Iberiske Halvø.
Se Valenciansk og Kongeriget Castilien
Kongeriget Valencia
Kongeriget Valencia (Regne de València; Reino de Valencia; Regnum Valentiae) var et kongerige på østkysten af den Iberiske Halvø, der eksisterede fra 1238 til 1707.
Se Valenciansk og Kongeriget Valencia
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Lleida
Lleida (spansk Lérida) er det catalanske navn for hovedbyen i den spanske provins af samme navn.
Morfem
Et morfem er en teoretisk enhed: det mindste sproglige element som kan have en meningsbærende funktion.
Murcia
Murcia er en by i Murcia-regionen i det østlige Spanien med et indbyggertal, hvilket gør den til landets syvendestørste by.
Reconquista
Mens moskeerne for det meste blev revet ned, omskabte man minareterne til klokketårne. Her ses tårnet i byen Ronda. Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurerne fra halvøen.
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Se Valenciansk og Romanske sprog
Roussillon
Roussillon (catalansk: Rosselló, spansk: Rosellón) er et landskab i det sydligste Frankrig, som svarer til departementet Pyrénées-Orientales bortset fra landskabet Fenouillèdes.
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Tarragona
Tarragona er en by ved Middelhavet i det sydlige Catalonien i Nordøstspanien, 60 km.
Tortosa
Tortosa er en spansk by ved Middelhavet i det sydlige Catalonien, ca.
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Valencia
Valencia (catalansk/valenciansk València) er den tredjestørste by i Spanien, og er samtidig navnet på den provins og den region, hvor byen er hovedby.
Vokal (sprog)
thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.
Se Valenciansk og Vokal (sprog)
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Valenciansk og 15. århundrede
1970'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.
1980'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
Også kendt som Valencisk.