Indholdsfortegnelse
9 relationer: Chordater, Drøvtygger, Dværghjorte, Dyr, Hvirveldyr, Latin, Parrettåede hovdyr, Pattedyr, 1841.
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Se Vanddværghjort og Chordater
Drøvtygger
Eksempler på drøvtyggere En drøvtygger er et klovdyr, som fordøjer sin føde i 2 trin, først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave.
Se Vanddværghjort og Drøvtygger
Dværghjorte
Dværgjorte (Tragulidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).
Se Vanddværghjort og Dværghjorte
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Se Vanddværghjort og Hvirveldyr
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Parrettåede hovdyr
Parrettåede hovdyr (latin: Artiodactyla) (også benævnt klovdyr) er en pattedyrsorden, der bærer deres vægt på 3.
Se Vanddværghjort og Parrettåede hovdyr
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
1841
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1841 (tal).
Også kendt som Hyemoschus aquaticus.