Indholdsfortegnelse
38 relationer: Ben, Benfisk, Brusk, Bruskfisk, Celle (biologi), Chordater, Coelacanth, Dinosaurus, DNA, Dyr, Elektrisk rokke, Embryon, Fisk, Fugle, Hajer, Havmus, Hvid haj, Hvilling, Kranium, Krybdyr, Lampretter, Latin, Lem (anatomi), Lungefisk, Padder, Pattedyr, Rokker, Rygsøjle, Søheste, Sømrokke, Sildehaj, Slimål, Småplettet rødhaj, Springpadder, Strålefinnede fisk, Tetrapoder, Torsk, Udryddelse.
Ben
Menneskets højre ben, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Ben er den del af et menneskets eller dyrs anatomi, der støtter resten af kroppen, og bruges til at bevæge sig med.
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Brusk
Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.
Bruskfisk
Bruskfisk (latin: Chondrichthyes) er en klasse af fisk hvis skelet består af brusk.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Hvirveldyr og Celle (biologi)
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Coelacanth
Coelacanther er fundet som flere hundreder millioner år gamle fossiler.
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Elektrisk rokke
En elektrisk rokke (latin: Torpediniformes) har elektriske organer omkring hovedet.
Se Hvirveldyr og Elektrisk rokke
Embryon
Embryon eller embryo er et kim fra en plante eller et foster fra et dyr i den tidlige udviklingsperiode.
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Havmus
Havmus (latin: Chimaera monstrosa) er en op til 1,5 meter lang (inklusive den piskeformede hale) og 2,5 kilo tung fisk af klassen bruskfisk.
Hvid haj
Den hvide haj (latin: Carcharodon carcharias), også kendt som hvidhajen eller den store hvide haj, er en bruskfisk, der tilhører sildehaj-familien (Lamnidae).
Hvilling
Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien.
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Lampretter
Havlampretter (Petromyzon Marinus) på en anden fisk thumb Lampretter hører sammen med slimål til gruppen af rundmunde, den mest primitive gruppe af hvirveldyr.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lem (anatomi)
Et lem er en arm eller et ben, dvs.
Se Hvirveldyr og Lem (anatomi)
Lungefisk
Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en eller to lunger.
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Rokker
Rokker (roche for ru; rokker har hudtænder) er bruskfisk ligesom hajer.
Rygsøjle
En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.
Søheste
Søheste (Hippocampaas) er en slægt inden for dyreriget, der er de bedst kendte fisk af nålefiskfamilien.
Sømrokke
Sømrokken (latin: Raja clavata) er en bruskfisk i ordenen rokker, der er udbredt fra Nordnorge til Middelhavet.
Sildehaj
Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk.
Slimål
Slimål (Myxiniformes) er en orden af kæbeløse hvirveldyr (Agnatha) og er de enklest byggede nulevende hvirveldyr.
Småplettet rødhaj
Den småplettede rødhaj (Scyliorhinus canicula) er en haj, der er helt ufarlig for mennesker.
Se Hvirveldyr og Småplettet rødhaj
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne.
Strålefinnede fisk
De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.
Se Hvirveldyr og Strålefinnede fisk
Tetrapoder
Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.
Torsk
Torsk eller atlantisk torsk (Gadus morhua) er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae.
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Også kendt som Vertebrata.