Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Verden som vilje og forestilling

Indeks Verden som vilje og forestilling

100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.

Indholdsfortegnelse

  1. 18 relationer: Arthur Schopenhauer, Død, Erkendelsesteori, Filosofi, Friedrich Nietzsche, Immanuel Kant, Michel Houellebecq, Platon, Søren R. Fauth, Seksualitet, Sigmund Freud, Tysk idealisme, Upanishaderne, Vilje, Vilje til magt, 1818, 1844, 2005.

Arthur Schopenhauer

Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.

Se Verden som vilje og forestilling og Arthur Schopenhauer

Død

''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau.

Se Verden som vilje og forestilling og Død

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Verden som vilje og forestilling og Erkendelsesteori

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Verden som vilje og forestilling og Filosofi

Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.

Se Verden som vilje og forestilling og Friedrich Nietzsche

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Se Verden som vilje og forestilling og Immanuel Kant

Michel Houellebecq

Michel Houellebecq (2008). Michel Houellebecq (født Michel Thomas 26. februar 1958 på Réunion) er en kontroversiel og prisvindende fransk forfatter.

Se Verden som vilje og forestilling og Michel Houellebecq

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Verden som vilje og forestilling og Platon

Søren R. Fauth

Søren Robert Fauth (født 13. september 1971) er en dansk forfatter, litteraturforsker og germanist, dr.

Se Verden som vilje og forestilling og Søren R. Fauth

Seksualitet

nøgent par Seksualitet er en rummelig betegnelse for alt som handler om kønsliv og kønsdrift, uanset om det er i forbindelse med reproduktion, lyststillelse eller fornøjelse.

Se Verden som vilje og forestilling og Seksualitet

Sigmund Freud

Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.

Se Verden som vilje og forestilling og Sigmund Freud

Tysk idealisme

Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.

Se Verden som vilje og forestilling og Tysk idealisme

Upanishaderne

Upanishaderne er en samling af religiøse og filosofiske skrifter i hinduismen.

Se Verden som vilje og forestilling og Upanishaderne

Vilje

Med vilje menes der et menneskes evne eller kapacitet til at vælge eller handle på en uafhængig og fri måde.

Se Verden som vilje og forestilling og Vilje

Vilje til magt

Vilje til magt (tysk: "Wille zur Macht") er et begreb fra Friedrich Nietzsches filosofi.

Se Verden som vilje og forestilling og Vilje til magt

1818

Året 1818 startede på en torsdag.

Se Verden som vilje og forestilling og 1818

1844

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).

Se Verden som vilje og forestilling og 1844

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Verden som vilje og forestilling og 2005

Også kendt som Die Welt als Wille und Vorstellung.