Indholdsfortegnelse
89 relationer: A priori, A.S. Ørsted, Antinomi, Arthur Schopenhauer, Bertrand Russell, Carl Leonhard Reinhold, Christian Hornemann, Claus Bratt Østergaard, David Hume, Den transcendentale logik, Det kategoriske imperativ, Domkirke, Empiri, Erkendelse, Erkendelsesteori, Erlangen, Ernst Cassirer, Etik, Filosofi, Friedrich Heinrich Jacobi, Friedrich Lahrs, Friedrich Nietzsche, Friedrich von Schelling, Frimærke, Geografi, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gotik, Grav, H.C. Ørsted, Hans Guldberg Sveistrup, Hermann Cohen, Jürgen Habermas, Jena, Jens Kragh Høst, Johann Gottlieb Fichte, John Locke, John Rawls, Justus Hartnack, Kaliningrad, Kausalitet, Kongeriget Preussen, Konsekvensetik, Kriterium, Kritik af den rene fornuft, Liberalisme, Logik, Matematik, Mausoleum, Metafysik, Motiv (årsag), ... Expand indeks (39 mere) »
- Døde i 1804
- Født i 1724
- Oplysningstiden
- Retsfilosoffer
A priori
A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.
A.S. Ørsted
Anders Sandøe Ørsted (født 21. december 1778 i Rudkøbing, død 1. maj 1860 i København) var en dansk retslærd, embedsmand og politiker.
Se Immanuel Kant og A.S. Ørsted
Antinomi
En antinomi er to udsagn der begge er logisk gyldige, men som samtidig modsiger hinanden.
Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.
Se Immanuel Kant og Arthur Schopenhauer
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Immanuel Kant og Bertrand Russell
Carl Leonhard Reinhold
Carl Leonard Reinhold (født 26. oktober 1758 i Wien, død 10. april 1823 i Kiel) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Carl Leonhard Reinhold
Christian Hornemann
Christian Hornemann (1759 – 23. oktober 1793) var en dansk filosof, bror til Jens Wilken Hornemann.
Se Immanuel Kant og Christian Hornemann
Claus Bratt Østergaard
Claus Bratt Østergaard (født 9. august 1943, død 24. januar 2023), søn af psykiater Anker Østergaard og psykoanalytiker Nancy Bratt, var en alsidig dansk oversætter og litteraturvidenskabelig forfatter.
Se Immanuel Kant og Claus Bratt Østergaard
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Se Immanuel Kant og David Hume
Den transcendentale logik
Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersøge den.
Se Immanuel Kant og Den transcendentale logik
Det kategoriske imperativ
Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).
Se Immanuel Kant og Det kategoriske imperativ
Domkirke
Katedralen i Chartres Helsinki Domkirke i Helsinki, Finland Domkirken i Salta City, Argentina En domkirke eller katedral (Latin: ecclesia major, cathedralis) er hovedkirken i et stift, hvortil der i middelalderen var knyttet et domkapitel.
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Erkendelse
Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.
Se Immanuel Kant og Erkendelse
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Immanuel Kant og Erkendelsesteori
Erlangen
Erlangen er en by i Tyskland i delstaten Bayern med omkring 105.000 indbyggere.
Ernst Cassirer
Ernst Cassirer (født 28. juli 1874, død 13. april 1945) var en tysk filosof af jødisk oprindelse.
Se Immanuel Kant og Ernst Cassirer
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Friedrich Heinrich Jacobi
Friedrich Heinrich Jacobi. Friedrich Heinrich Jacobi (født 25. januar 1743 i Düsseldorf, død 10. marts 1819 i München) var en tysk filosof, der mest huskes for at udråbe nihilismen som oplysningstidens største fejltagelse.
Se Immanuel Kant og Friedrich Heinrich Jacobi
Friedrich Lahrs
Friedrich Lahrs (født 11. juli 1880 i Königsberg, død 14. april 1964 i Thüringen) var en østpreussisk arkitekt, kunsthistoriker og højskolelærer.
Se Immanuel Kant og Friedrich Lahrs
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Se Immanuel Kant og Friedrich Nietzsche
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Friedrich von Schelling
Frimærke
Et frimærke er et lille papirmærke der bruges som betalingsmiddel, og bruges som forudbetaling for ydelser udført af postvæsenet.
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Gotik
Gotisk altertavle af Veit Stoss, Kraków, Polen. Katedralen i Bayeux med typiske stræbebuer, høje, spidsbuede vinduer og spidse tårne. Katedralen i Toulouse med karakteristiske høje hvælvinger. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550.
Grav
200px En grav er et kunstigt dannet hul i terrænets overflade.
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Se Immanuel Kant og H.C. Ørsted
Hans Guldberg Sveistrup
Hans Guldberg Sveistrup (født 31. marts 1770 i Ringsted, død 5. januar 1824 i Slagelse) var en dansk translatør og forfatter.
Se Immanuel Kant og Hans Guldberg Sveistrup
Hermann Cohen
Hermann Cohen (født 4. juli 1842, død 4. april 1918) var en tysk filosof af jødisk oprindelse.
Se Immanuel Kant og Hermann Cohen
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Se Immanuel Kant og Jürgen Habermas
Jena
Jena er en by i den tyske delstat Thüringen med et areal på 114,23 km² og en befolkning på 104.449 indbyggere (2009).
Jens Kragh Høst
Jens Kragh Høst (født 15. september 1772 på St. Thomas, død 26. marts 1844 på Islegaard ved København) var en dansk advokat, bladudgiver, litterat og historiker.
Se Immanuel Kant og Jens Kragh Høst
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Se Immanuel Kant og Johann Gottlieb Fichte
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Se Immanuel Kant og John Locke
John Rawls
John Rawls (født 21. februar 1921, død 24. november 2002) var en amerikansk politisk filosof og professor ved Harvard Universitet.
Se Immanuel Kant og John Rawls
Justus Hartnack
Johan Justus Daniel Gustav Volmer Hartnack (29. maj 1912 i København – 1. maj 2005) var en dansk filosof, dr.phil. og professor ved Aarhus Universitet.
Se Immanuel Kant og Justus Hartnack
Kaliningrad
| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.
Se Immanuel Kant og Kaliningrad
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Se Immanuel Kant og Kausalitet
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Immanuel Kant og Kongeriget Preussen
Konsekvensetik
Konsekvensetik, også kaldt nytteetik, konsekventialisme eller utilitarisme, er den form for etik, der vurderer en handling ud fra de konsekvenser, den medfører.
Se Immanuel Kant og Konsekvensetik
Kriterium
Et kriterium er et krav eller et princip som bruges ved bedømmelse af noget.
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Se Immanuel Kant og Kritik af den rene fornuft
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Immanuel Kant og Liberalisme
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Mausoleum
Mausoleum 200px Et mausoleum er et gravtempel.
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Motiv (årsag)
Et motiv som årsag er et individs begrundelse for at udføre bestemte handlinger.
Se Immanuel Kant og Motiv (årsag)
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Immanuel Kant og Naturvidenskab
Nicolai Hartmann
Paul Nicolai Hartmann (født 19 februar 1882 i Riga; død 9. Oktober 1950 in Göttingen) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Nicolai Hartmann
Novalis
Novalis, pseudonym for friherre Georg Philipp Friedrich Leopold Freiherr von Hardenberg (født 2. maj 1772 i Oberwiederstedt, Sachsen, død 25. marts 1801) var en tysk digter fra den tidlige romantik.
Nykantianisme
Nykantianisme eller neokantianisme er en fælles betegnelse for de retninger, væsentlig inden for tysk filosofi i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, der mere eller mindre har stillet sig i modsætning til den romantiske filosofi, og som hævder at en sund filosofi må vende tilbage til Kant, søge at forstå ham fuldt ud, og at bygge videre i overensstemmelse med hans synsmåder.
Se Immanuel Kant og Nykantianisme
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Immanuel Kant og Oplysningstiden
Paralogisme
En paralogisme er en form for transcendental illusion, som filosoffen Immanuel Kant gav kritik af i sit hovedværk Kritik af den rene fornuft.
Se Immanuel Kant og Paralogisme
Paul Natorp
Paul Gerhard Natorp (født 24. januar 1854 i Düsseldorf, død 18. august 1924 i Marburg) var en tysk filosof.
Se Immanuel Kant og Paul Natorp
Pædagogik
Pædagogik er læren om den teori og praksis, der bidrager til den enkeltes kunnen, viden og værdier.
Praktisk filosofi
Praktisk filosofi kaldes også anvendt filosofi.
Se Immanuel Kant og Praktisk filosofi
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Immanuel Kant og Rationalisme
Relativisme
Det filosofiske begreb relativisme, bygger på udtrykket "Alt er relativt" og betyder at alt skal sættes i et forhold før det har nogen værdi, sandhed eller betydning etc.
Se Immanuel Kant og Relativisme
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Se Immanuel Kant og Skepticisme
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Immanuel Kant og Sovjetunionen
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Tingen i sig selv
Tingen i sig selv (das Ding an sich) er et begreb, der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi eller i logikken, hvor man debatterer om det eksisterende.
Se Immanuel Kant og Tingen i sig selv
Transcendent
Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.
Se Immanuel Kant og Transcendent
Transcendental
Transcendental er et begreb, der især bruges inden for filosofien.
Se Immanuel Kant og Transcendental
Transcendentale illusioner
En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.
Se Immanuel Kant og Transcendentale illusioner
Tro
En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Immanuel Kant og Tysk (sprog)
Tysk idealisme
Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.
Se Immanuel Kant og Tysk idealisme
Tyskere
Tyskere (tysk die Deutschen) er mennesker af 'tysk oprindelse', eller personer som associerer sig med tysk kultur.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Utilitarisme
Utilitarisme betyder nyttefilosofi.
Se Immanuel Kant og Utilitarisme
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Wikiquote
''Wikiquote''-logo Wikiquote er en online citatsamling med åbent indhold, citatsamlingen er oprettet i samarbejde mellem brugerne.
Wikisource
Wikisources logo Wikisource er et af Wikipedias søsterprojekter, og sigter på at tilbyde et wikibaseret bibliotek med kildetekster til fri brug.
Se Immanuel Kant og Wikisource
12. februar
12.
Se Immanuel Kant og 12. februar
1724
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1724 (tal).
1755
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1755 (tal).
1770
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).
1781
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1781 (tal).
1804
Året 1804 startede på en søndag.
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
1880
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
1974
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1974 (tal).
22. april
22.
Se også
Døde i 1804
- Alexander Hamilton
- Anna Sophie Magdalene Frederikke Ulrikke
- Carolina af Parma
- Christian Felix Weisse
- Cornelius Høyer
- David Brown (handelsmand)
- Frantz Hohlenberg
- Frederik Christian Kaas (1727-1804)
- Friedrich Philipp Carl August Barth
- Henrik Gabriel Porthan
- Immanuel Kant
- Jørgen Landt
- Jacob Baden
- Jacques Necker
- Jean-Charles Pichegru
- Johann Adam Hiller
- Johann Friedrich Gmelin
- Johann Friedrich Unger
- Johann Joachim Spalding
- José Nicolás de Azara
- Joseph Priestley
- Maria Amalia af Østrig (1746-1804)
- Marie Martine Bonfils
- Martin Vahl (1749-1804)
- Peter Haas
- Pierre Joseph Bonnaterre
- Pietro Alessandro Guglielmi
- Poul Abraham Lehn
Født i 1724
- Ernst Frederik af Sachsen-Coburg-Saalfeld
- Eva Ekeblad
- Frederik Christian Rosenkrantz
- Frederik Michael af Zweibrücken-Birkenfeld
- Friedrich Gottlieb Klopstock
- George Stubbs
- Guy Carleton, 1. baron Dorchester
- Heinrich Schimmelmann
- Immanuel Kant
- Jens Krag-Juel-Vind
- Jens Schelderup Sneedorff
- Johann Bernhard Basedow
- John Michell
- John Smeaton
- Karl Theodor, kurfyrste af Pfalz og Bayern
- Louis-Jean-François Lagrenée
- Louise af Storbritannien
- Maria Franziska af Pfalz-Sulzbach
- Peter von Biron
Oplysningstiden
- Adam Smith
- Barokmusik
- Baruch de Spinoza
- Benjamin Franklin
- Bernard le Bovier de Fontenelle
- Carl Leonhard Reinhold
- Christian Thomasius
- Den amerikanske revolution
- Den galante stil
- Emanuel Swedenborg
- Encyclopédie
- Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
- Ernst Christian Gottlieb Reinhold
- Francis Bacon (filosof)
- Frederik den Store af Preussen
- Friedrich Schleiermacher
- Giambattista Vico
- Guillaume Thomas François Raynal
- Immanuel Kant
- Jean-Jacques Rousseau
- Johann Gottfried von Herder
- Joseph Haydn
- Liberalteologi
- Ludwig van Beethoven
- Maine de Biran
- Maximilian 3. Joseph af Bayern
- Nakaz
- Nicolas de Condorcet
- Nyklassicisme
- Oplysningens dialektik
- Oplysningstiden
- Oplyst enevælde
- Pierre Bayle
- Pierre Beaumarchais
- Polyhistor
- Rahel Varnhagen von Ense
- René Descartes
- Robert Hooke
- Samuel Pufendorf
- Stanisław Konarski
- Wilhelm von Humboldt
Retsfilosoffer
- Émile Durkheim
- Alexis de Tocqueville
- Alf Ross
- Aristoteles
- Bartolomé de las Casas
- Bertrand Russell
- Carl Schmitt
- Charles-Louis de Secondat Montesquieu
- Denis Diderot
- F.A. Hayek
- Francis Bacon (filosof)
- Georg Wilhelm Friedrich Hegel
- Giambattista Vico
- Gottfried Wilhelm Leibniz
- Hannah Arendt
- Hans Kelsen
- Hans-Hermann Hoppe
- Hugo Grotius
- Immanuel Kant
- Jacques Derrida
- Jeremy Bentham
- John Locke
- Karl Jaspers
- Karl Marx
- Konfutse
- Marcus Aurelius
- Martin Luther
- Paul Johann Anselm von Feuerbach
- Raphael Lemkin
- Samuel Pufendorf
- Thomas Aquinas
- Thomas Hobbes
Også kendt som Emmanuel Kant, Kantiansk, Kantianske.