Indholdsfortegnelse
14 relationer: Boltzmanns konstant, Effekt (fysik), Hældningskoefficient, Lysets hastighed, Numerisk analyse, Plancks konstant, Plancks strålingslov, Sortlegeme, Temperatur, Ultraviolet lys, Vakuum, Varmestråling, Wilhelm Wien, 1893.
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Se Wiens forskydningslov og Boltzmanns konstant
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Se Wiens forskydningslov og Effekt (fysik)
Hældningskoefficient
To rette linjer med de retvinklede trekanter der definerer deres hældningstal En hældningskoefficient, et hældningstal eller blot en hældning er indenfor den analytiske plangeometri et udtryk for hvor stejl en ret linje er i forhold til akserne i det koordinatsystem den er indtegnet i.
Se Wiens forskydningslov og Hældningskoefficient
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Wiens forskydningslov og Lysets hastighed
Numerisk analyse
Numerisk analyse er en disciplin inden for matematikken.
Se Wiens forskydningslov og Numerisk analyse
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Wiens forskydningslov og Plancks konstant
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Wiens forskydningslov og Plancks strålingslov
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Se Wiens forskydningslov og Sortlegeme
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Wiens forskydningslov og Temperatur
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Wiens forskydningslov og Ultraviolet lys
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Wiens forskydningslov og Vakuum
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.
Se Wiens forskydningslov og Varmestråling
Wilhelm Wien
Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien (født 13. januar 1864, død 30. august 1928) var en tysk fysiker, som i 1893 brugte teorier om varme og elektromagnetisme til at formulere Wiens forskydningslov, som relaterer maksimumemissionen for et sortlegeme til dets temperatur.
Se Wiens forskydningslov og Wilhelm Wien
1893
FRAM afsejler fra Oslo på sin første ekspedition Året 1893 startede på en søndag.