Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Plancks konstant

Indeks Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Indholdsfortegnelse

  1. 38 relationer: Bølgelængde, Berlin, Brydningsindeks, Deltafunktion, Diskret (matematik), Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetisme, Elektronvolt, Energi, Epsilon, Foton, Frekvens, Fysiske konstanter, Hall-effekt, Harmonisk oscillator, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Impuls (fysik), Impulsmoment, Invariant, Joule, Kilogram, Kommutator (matematik), Kontinuum, Kvantemekanik, Lambda (bogstav), Længde, Leopold Kronecker, Lys, Max Planck, Meter, Niels Bohr, Ny (bogstav), Paul Dirac, Schrödingers ligning, Sekund, Sortlegeme, Speciel relativitetsteori, Tid.

  2. Videnskab i 1900

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Se Plancks konstant og Bølgelængde

Berlin

Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.

Se Plancks konstant og Berlin

Brydningsindeks

Når bølgefænomener bevæger sig mellem områder med forskellige udbredelseshastigheder for pågældende bølger, ændres bølgernes bevægelsesretninger ved det fænomen der kaldes for refraktion.

Se Plancks konstant og Brydningsindeks

Deltafunktion

En delta funktion er en matematisk funktion der antager en værdi ved nul, mens funktionsværdien er nul for alle andre værdier, se.

Se Plancks konstant og Deltafunktion

Diskret (matematik)

En (diskret) binomialfordeling, tilnærmet med en normalfordeling Ordet diskret kommer af det latinske discretus, som direkte oversat betyder adskilt.

Se Plancks konstant og Diskret (matematik)

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Plancks konstant og Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.

Se Plancks konstant og Elektromagnetisme

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Se Plancks konstant og Elektronvolt

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Plancks konstant og Energi

Epsilon

Epsilon (Ε ε) er det femte bogstav i det græske alfabet.

Se Plancks konstant og Epsilon

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Plancks konstant og Foton

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.

Se Plancks konstant og Frekvens

Fysiske konstanter

En fysisk konstant eller naturkonstant er en fysisk størrelse, hvis numeriske værdi er uforanderlig.

Se Plancks konstant og Fysiske konstanter

Hall-effekt

Hall-effekten er et fænomen, der optræder i samspillet mellem elektrisk strøm og et magnetfelt: Hvis der går en elektrisk strøm i en tynd leder eller halvleder, som gennemkrydses af et magnetfelt, tvinges de ladningsbærende dele ud mod en af lederens sider.

Se Plancks konstant og Hall-effekt

Harmonisk oscillator

Harmonisk svingning I fysik betegner harmonisk oscillator en bestemt type svingende systemer.

Se Plancks konstant og Harmonisk oscillator

Heisenbergs ubestemthedsrelation

Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.

Se Plancks konstant og Heisenbergs ubestemthedsrelation

Impuls (fysik)

Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.

Se Plancks konstant og Impuls (fysik)

Impulsmoment

Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.

Se Plancks konstant og Impulsmoment

Invariant

I matematikken er en invariant en egenskab ved et objekt, som forbliver konstant under en bestemt operation.

Se Plancks konstant og Invariant

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Plancks konstant og Joule

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Se Plancks konstant og Kilogram

Kommutator (matematik)

I matematik indikerer kommutatoren hvor dårligt en bestemt binær operation kommuterer.

Se Plancks konstant og Kommutator (matematik)

Kontinuum

Kontinuum har flere betydninger.

Se Plancks konstant og Kontinuum

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Plancks konstant og Kvantemekanik

Lambda (bogstav)

Lambda (Λ λ) er 11.

Se Plancks konstant og Lambda (bogstav)

Længde

Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.

Se Plancks konstant og Længde

Leopold Kronecker

Leopold Kronecker (7. december 1823, Liegnitz – 29. december 1891, Berlin) var en tysk matematiker og logiker med den holdning, at aritmetik og analyse skulle baseres på "hele tal".

Se Plancks konstant og Leopold Kronecker

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Plancks konstant og Lys

Max Planck

Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.

Se Plancks konstant og Max Planck

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Plancks konstant og Meter

Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.

Se Plancks konstant og Niels Bohr

Ny (bogstav)

Ny (Ν ν) er et bogstav i det græske alfabet.

Se Plancks konstant og Ny (bogstav)

Paul Dirac

Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.

Se Plancks konstant og Paul Dirac

Schrödingers ligning

Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.

Se Plancks konstant og Schrödingers ligning

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Se Plancks konstant og Sekund

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Se Plancks konstant og Sortlegeme

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Se Plancks konstant og Speciel relativitetsteori

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Plancks konstant og Tid

Se også

Videnskab i 1900

Også kendt som Den reducerede Planck konstant, Den reducerede Planck-konstant, Dirac konstant, Dirac konstanten, Dirac-konstant, Dirac-konstanten, Diracs konstant, Planck's konstant, Plancks reducerede konstant, Plancks virkningskvant, Plancks-konstant, Reducerede Plancks konstant, Reduceret Planck-konstant.