Indholdsfortegnelse
30 relationer: Almindelig taks, Asgård, Ask (træ), Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, Drage (fabeldyr), Egentlige høge, Egern, Galge, Helheim, Hvergelmer, Jætte, Jotunheim, Mimers brønd, Nidhug, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Norne, Odin, Ragnarok, Ratatosk, Skæbne, Slanger, Snorri Sturluson, Tilnavn, Ting (folkeforsamling), Urd, Verdande og Skuld, Urds brønd, Vedfolner, Verdenstræ, Yngre Edda.
- Steder i nordisk mytologi
Almindelig taks
Naturlig udbredelse og isolerede bevoksninger Giftig Taks Hunrakler med bestøvningsdråber Hanrakler Frø af taks Bevoksning med almindelig taks ved Munkebjerg Tværsnit af en taksstamme Almindelig taks (Taxus baccata; yr eller ir), ofte blot kaldt taks, er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark.
Se Yggdrasil og Almindelig taks
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Dain, Dvalin, Dunør og Duratro
Yggdrasils fire hjorte. Fra et islandsk manuskript fra det 17. århundrede. I den nordiske mytologi lever fire hanhjorte i verdenstræet Yggdrasils top; Dain, Dvalin, Dunør, Duratro.
Se Yggdrasil og Dain, Dvalin, Dunør og Duratro
Drage (fabeldyr)
''Sankt Georg i kamp med dragen'' En drage er et fabeldyr oftest set i eventyr.
Se Yggdrasil og Drage (fabeldyr)
Egentlige høge
Accipiter er en slægt af fugle i høgefamilien med omkring 50 arter, der tilsammen er udbredt over næsten hele verden bortset fra Antarktis.
Se Yggdrasil og Egentlige høge
Egern
Egern (latin: Sciurus vulgaris), også kaldet rødt egern, europæisk egern eller almindeligt egern, er en gnaver i egernfamilien med en kropslængde på omkring 22 centimeter.
Galge
En galge ved ''Tombstone Courthouse State Historic Park'' i Arizona i USA. Galge ved Visby på Gotland Galge i koncentrationslejren Auschwitz i Polen En galge er et stativ til at henrette forbrydere ved hængning.
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Hvergelmer
Hvergelmer (norrønt: Hvergelmir "bobblende, brusende kilde"Orchard (1997:93)) er i nordisk mytologi navnet på den kilde, som står ved den af Yggdrasils tre rødder som løber over Niflheim.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Mimers brønd
Stedet Mimers brønd ligger under den ene af Yggdrasils rødder, hvor Mimers hoved ligger, efter at aserne balsamerede det og vakte det til live.
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Yggdrasil og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Yggdrasil og Nordisk mytologi
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Ratatosk
Ratatosk i et 1700-tals manuskript fra Island. I nordisk mytologi er Ratatosk et egern, der piler op og ned mellem Yggdrasils top og rødder for at bringe nyheder.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Yggdrasil og Snorri Sturluson
Tilnavn
Et tilnavn er et ekstra efternavn.
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Yggdrasil og Ting (folkeforsamling)
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Se Yggdrasil og Urd, Verdande og Skuld
Urds brønd
Lorenz Frølich: tre norner ved ''Urds brønd'', (1895) Urds brønd eller Urds kilde (”skæbnebrønden") var i nordisk mytologi en hellig kilde under en af Yggdrasils rødder, hvor guderne mødtes for at holde ting og afsige dom.
Vedfolner
Veðrfölnir mellem ørnens øjne Vedfolner (Veðrfölnir) er i nordisk mytologi en høg som sidder mellem en ørns øjne i Yggdrasil.
Verdenstræ
Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se også
Steder i nordisk mytologi
- Alfheim
- Amsvartner
- Asgård
- Barre (nordisk mytologi)
- Bifrost (nordisk mytologi)
- Bilskirner
- Breidablik
- Brimer
- Eljudnir
- Fensale
- Folkvang
- Fyrisvellir
- Gimle (nordisk mytologi)
- Ginnungagap
- Gjallerbroen
- Gladsheim
- Gnipahulen
- Himmelbjerget (nordisk mytologi)
- Hnitbjerg
- Hoddmimers skov
- Hvergelmer
- Idasletten
- Jernskoven
- Jotunheim
- Lidskjalv
- Mørkeskoven
- Midgård (nordisk mytologi)
- Mimers brønd
- Muspelheim
- Nåstrand
- Niðafjöll
- Nidavellir
- Niflheim
- Noatun
- Sesrumner
- Sindre
- Svartalheim
- Trudhjem
- Trudvang
- Trymheim
- Urds brønd
- Valhal
- Vanaheim
- Vigrid
- Ydale
- Yggdrasil
Også kendt som Ygdrasil, Yggdrasill.