Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Afstalinisering og Anastas Mikojan
Afstalinisering og Anastas Mikojan har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Armenske SSR, Østberlin, Bolsjevik, DDR, Den kolde krig, Georgij Malenkov, Jerevan, Josef Stalin, Lavrentij Pavlovitj Berija, Leonid Bresjnev, Nikita Khrusjtjov, Om personkulten og dens konsekvenser, Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Sovjetunionen, Sovjetunionens Øverste Sovjet, Sovjetunionens kommunistiske parti, Vjatjeslav Molotov.
Armenske SSR
Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik var en sovjetrepublik i Kaukasus, der fra grundlæggelsen af Sovjetunionen i 1922 var en del af USSR. Armenske SSR blev grundlagt i 1920, da bolsjevikkerne overtog kontrollen med den kortlivede Første armenske republik og blev opløst igen i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning. I tiden som en del af Sovjetunionen forandrede Armenske SSR sig fra at være et tilbagestående landbrugsland til et væsentligt industrielt produktionscenter og republikkens befolkning voksede fra omkring 880.000 i 1926 til 3,3 millioner i 1989 som følge af naturlig befolkningstilvækst og en større indvandring af overlevende fra det armenske folkedrab og disses efterkommere. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning erklærede Armenske SSR sig uafhængig af USSR og den 21. september 1991 blev uafhængigheden bekræftet ved en folkeaftemning. Uafhængighedserklæringen blev accepteret den 26. december 1991 i forbindelse med, at Sovjetunionen opløste sig selv. Efter Sovjetunionens opløsning bestod Armenske SSR fortsat indtil vedtagelsen af en ny forfatning i 1995.
Afstalinisering og Armenske SSR · Anastas Mikojan og Armenske SSR ·
Østberlin
Østberlin er den del af det delte Berlin, som fra 1945 til 1990 var hovedstad i den sovjetiske sektor efter Nazitysklands sammenbrud og senere DDR.
Østberlin og Afstalinisering · Østberlin og Anastas Mikojan ·
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Afstalinisering og Bolsjevik · Anastas Mikojan og Bolsjevik ·
DDR
Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.
Afstalinisering og DDR · Anastas Mikojan og DDR ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Afstalinisering og Den kolde krig · Anastas Mikojan og Den kolde krig ·
Georgij Malenkov
Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.
Afstalinisering og Georgij Malenkov · Anastas Mikojan og Georgij Malenkov ·
Jerevan
Jerevan (Երևան) er hovedstaden og den største by i Armenien.
Afstalinisering og Jerevan · Anastas Mikojan og Jerevan ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Afstalinisering og Josef Stalin · Anastas Mikojan og Josef Stalin ·
Lavrentij Pavlovitj Berija
Lavrentij Pavlovitj Berija også Lavrenti Beria (Лаврентий Павлович Берия,; ლავრენტი ბერია,; født 29. marts 1899 i Merkheul, Sukhumi okrug, Kutaisi guvernement, død 23. december 1953 i Moskva) var en sovjetisk politiker og leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.
Afstalinisering og Lavrentij Pavlovitj Berija · Anastas Mikojan og Lavrentij Pavlovitj Berija ·
Leonid Bresjnev
Leonid Iljitj Bresjnev (alt. translit.:Brezjnev eller Brezhnev; Леонид Ильич Брежнев; (19. december 1906 – 10. november 1982) var en sovjetisk politiker. Han blev landets øverste leder som generalsekretær i kommunistpartiet efter Nikita Khrusjtjov i 1964. Bresjnevs politiske periode var præget af stramninger samtidig med at landet oprustede militært. Bresjnev var ansvarlig for invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 og besættelsen af Afghanistan i 1979. Han efterfulgtes i 1982 af Jurij Andropov. Han var ad to gange tillige formelt statsoverhoved (formand for Den øverste sovjets præsidium), 1960-1964 hhv. 1977-1982.
Afstalinisering og Leonid Bresjnev · Anastas Mikojan og Leonid Bresjnev ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Afstalinisering og Nikita Khrusjtjov · Anastas Mikojan og Nikita Khrusjtjov ·
Om personkulten og dens konsekvenser
Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.
Afstalinisering og Om personkulten og dens konsekvenser · Anastas Mikojan og Om personkulten og dens konsekvenser ·
Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
Valgplakat for РСДРП i 1917 med teksten "Alle bevidste borgere i Den Russiske Republik stemmer for РСДРП" Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP) (russisk: Росси́йская социа́л-демократи́ческая рабо́чая па́ртия, РСДРП) eller Ruslands Socialdemokratiske Parti var et russisk socialdemokratiskt parti, som stiftedes 1898 i Minsk i Det Russiske Kejserrige og var aktivt under zarens sidste år.
Afstalinisering og Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti · Anastas Mikojan og Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Afstalinisering og Sovjetunionen · Anastas Mikojan og Sovjetunionen ·
Sovjetunionens Øverste Sovjet
Den Øverste Sovjets mærke Den Øverste Sovjet (Верхо́вный Сове́т СССР) var det øverste folkevalgte lovgivende organ i Sovjetunionen, de sovjettiske unionsrepublikker og de autonome republikker fra 1936 og til unionens opløsning i december 1991 og derefter i Den Russiske Føderation og dens republikker frem til oktober 1993.
Afstalinisering og Sovjetunionens Øverste Sovjet · Anastas Mikojan og Sovjetunionens Øverste Sovjet ·
Sovjetunionens kommunistiske parti
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Afstalinisering og Sovjetunionens kommunistiske parti · Anastas Mikojan og Sovjetunionens kommunistiske parti ·
Vjatjeslav Molotov
Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.
Afstalinisering og Vjatjeslav Molotov · Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Afstalinisering og Anastas Mikojan
- Hvad de har til fælles Afstalinisering og Anastas Mikojan
- Ligheder mellem Afstalinisering og Anastas Mikojan
Sammenligning mellem Afstalinisering og Anastas Mikojan
Afstalinisering har 66 relationer, mens Anastas Mikojan har 107. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 9.83% = 17 / (66 + 107).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Afstalinisering og Anastas Mikojan. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
