Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig benved og Drue-hyld
Almindelig benved og Drue-hyld har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig hyld, Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Busk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Gren (plantedel), Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Mineralrige, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Skovbryn, Spiring (plante), Tokimbladede, Vækstform.
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Almindelig benved og Almindelig hyld · Almindelig hyld og Drue-hyld ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig benved og Art · Art og Drue-hyld ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig benved og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Drue-hyld ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig benved og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Drue-hyld ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig benved og Bladrand · Bladrand og Drue-hyld ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig benved og Bladstilling · Bladstilling og Drue-hyld ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig benved og Blomst · Blomst og Drue-hyld ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Almindelig benved og Busk · Busk og Drue-hyld ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig benved og Carl von Linné · Carl von Linné og Drue-hyld ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig benved og Danmark · Danmark og Drue-hyld ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig benved og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Drue-hyld ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig benved og Europa · Drue-hyld og Europa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig benved og Frø (plantedel) · Drue-hyld og Frø (plantedel) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig benved og Frugt · Drue-hyld og Frugt ·
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Almindelig benved og Gift · Drue-hyld og Gift ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Almindelig benved og Gren (plantedel) · Drue-hyld og Gren (plantedel) ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Almindelig benved og Høstfarve · Drue-hyld og Høstfarve ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig benved og Knop (plantedel) · Drue-hyld og Knop (plantedel) ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig benved og Løvfældende · Drue-hyld og Løvfældende ·
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Almindelig benved og Mineralrige · Drue-hyld og Mineralrige ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig benved og Overdrev · Drue-hyld og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig benved og Planter · Drue-hyld og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig benved og Rod (plantedel) · Drue-hyld og Rod (plantedel) ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Almindelig benved og Skovbryn · Drue-hyld og Skovbryn ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Almindelig benved og Spiring (plante) · Drue-hyld og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig benved og Tokimbladede · Drue-hyld og Tokimbladede ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig benved og Drue-hyld
- Hvad de har til fælles Almindelig benved og Drue-hyld
- Ligheder mellem Almindelig benved og Drue-hyld
Sammenligning mellem Almindelig benved og Drue-hyld
Almindelig benved har 66 relationer, mens Drue-hyld har 63. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 20.93% = 27 / (66 + 63).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig benved og Drue-hyld. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
