Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Håret høgeurt
Almindelig gåsemad og Håret høgeurt har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig hvene, Almindelig røllike, Bakkenellike, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladroset, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Dræning, Europa, Frugt, Gul snerre, Jord, Liden klokke, Maj, Naturaliseret, Oktober, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Smalbladet timian, Tokimbladede, Trævlerod, Vellugtende gulaks.
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Almindelig gåsemad og Almindelig hvene · Almindelig hvene og Håret høgeurt ·
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig gåsemad og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Håret høgeurt ·
Bakkenellike
Bakkenellike (Dianthus deltoides), ofte skrevet bakke-nellike, er en 10-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og skrænter.
Almindelig gåsemad og Bakkenellike · Bakkenellike og Håret høgeurt ·
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Bidende stenurt · Bidende stenurt og Håret høgeurt ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig gåsemad og Biotop · Biotop og Håret høgeurt ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Håret høgeurt ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Almindelig gåsemad og Bladformer · Bladformer og Håret høgeurt ·
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Almindelig gåsemad og Bladroset · Bladroset og Håret høgeurt ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig gåsemad og Bladstilling · Bladstilling og Håret høgeurt ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig gåsemad og Blomst · Blomst og Håret høgeurt ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Håret høgeurt ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Håret høgeurt ·
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Almindelig gåsemad og Dræning · Dræning og Håret høgeurt ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig gåsemad og Europa · Europa og Håret høgeurt ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig gåsemad og Frugt · Frugt og Håret høgeurt ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Gul snerre · Gul snerre og Håret høgeurt ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig gåsemad og Jord · Håret høgeurt og Jord ·
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Almindelig gåsemad og Liden klokke · Håret høgeurt og Liden klokke ·
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Almindelig gåsemad og Maj · Håret høgeurt og Maj ·
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Almindelig gåsemad og Naturaliseret · Håret høgeurt og Naturaliseret ·
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Almindelig gåsemad og Oktober · Håret høgeurt og Oktober ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig gåsemad og Overdrev · Håret høgeurt og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig gåsemad og Planter · Håret høgeurt og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Håret høgeurt og Rod (plantedel) ·
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Almindelig gåsemad og Smalbladet timian · Håret høgeurt og Smalbladet timian ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig gåsemad og Tokimbladede · Håret høgeurt og Tokimbladede ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Almindelig gåsemad og Trævlerod · Håret høgeurt og Trævlerod ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks · Håret høgeurt og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig gåsemad og Håret høgeurt
- Hvad de har til fælles Almindelig gåsemad og Håret høgeurt
- Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Håret høgeurt
Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Håret høgeurt
Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Håret høgeurt har 62. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 20.29% = 28 / (76 + 62).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Håret høgeurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
