Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks
Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig røllike, Art, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Gul snerre, Jord, Lægeærenpris, Liden klokke, Overdrev, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Trævlerod.
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig gåsemad og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Vellugtende gulaks ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig gåsemad og Art · Art og Vellugtende gulaks ·
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Bidende stenurt · Bidende stenurt og Vellugtende gulaks ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig gåsemad og Biotop · Biotop og Vellugtende gulaks ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig gåsemad og Bladstilling · Bladstilling og Vellugtende gulaks ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Vellugtende gulaks ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Carl von Linné og Vellugtende gulaks ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Vellugtende gulaks ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig gåsemad og Europa · Europa og Vellugtende gulaks ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig gåsemad og Frugt · Frugt og Vellugtende gulaks ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Gul snerre · Gul snerre og Vellugtende gulaks ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig gåsemad og Jord · Jord og Vellugtende gulaks ·
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Almindelig gåsemad og Lægeærenpris · Lægeærenpris og Vellugtende gulaks ·
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Almindelig gåsemad og Liden klokke · Liden klokke og Vellugtende gulaks ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig gåsemad og Overdrev · Overdrev og Vellugtende gulaks ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig gåsemad og Planter · Planter og Vellugtende gulaks ·
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Almindelig gåsemad og Rød svingel · Rød svingel og Vellugtende gulaks ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Almindelig gåsemad og Trævlerod · Trævlerod og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks
- Hvad de har til fælles Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks
- Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks
Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks
Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Vellugtende gulaks har 39. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 17.39% = 20 / (76 + 39).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
