Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Liden klokke
Almindelig gåsemad og Liden klokke har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig hvene, Art, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Jord, Overdrev, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Skovbryn, Tokimbladede, Vellugtende gulaks.
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Almindelig gåsemad og Almindelig hvene · Almindelig hvene og Liden klokke ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig gåsemad og Art · Art og Liden klokke ·
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Bidende stenurt · Bidende stenurt og Liden klokke ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig gåsemad og Biotop · Biotop og Liden klokke ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Liden klokke ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Almindelig gåsemad og Bladformer · Bladformer og Liden klokke ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig gåsemad og Bladrand · Bladrand og Liden klokke ·
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Almindelig gåsemad og Bladroset · Bladroset og Liden klokke ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig gåsemad og Bladstilling · Bladstilling og Liden klokke ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig gåsemad og Blomst · Blomst og Liden klokke ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Almindelig gåsemad og Blomsterstand · Blomsterstand og Liden klokke ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Liden klokke ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Carl von Linné og Liden klokke ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Liden klokke ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig gåsemad og Europa · Europa og Liden klokke ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig gåsemad og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Liden klokke ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig gåsemad og Frugt · Frugt og Liden klokke ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig gåsemad og Jord · Jord og Liden klokke ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig gåsemad og Overdrev · Liden klokke og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig gåsemad og Planter · Liden klokke og Planter ·
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Almindelig gåsemad og Rød svingel · Liden klokke og Rød svingel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Liden klokke og Rod (plantedel) ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Almindelig gåsemad og Skovbryn · Liden klokke og Skovbryn ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig gåsemad og Tokimbladede · Liden klokke og Tokimbladede ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks · Liden klokke og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig gåsemad og Liden klokke
- Hvad de har til fælles Almindelig gåsemad og Liden klokke
- Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Liden klokke
Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Liden klokke
Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Liden klokke har 49. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 20.00% = 25 / (76 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Liden klokke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
