Ligheder mellem Almindelig humlebøg og Vellugtende pibeved
Almindelig humlebøg og Vellugtende pibeved har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Knop (plantedel), Løvfældende, Mannaask, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Vækstform.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Almindelig humlebøg og Anatolien · Anatolien og Vellugtende pibeved ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig humlebøg og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Vellugtende pibeved ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig humlebøg og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vellugtende pibeved ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig humlebøg og Bladrand · Bladrand og Vellugtende pibeved ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig humlebøg og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Vellugtende pibeved ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig humlebøg og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Vellugtende pibeved ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig humlebøg og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Vellugtende pibeved ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig humlebøg og Løvfældende · Løvfældende og Vellugtende pibeved ·
Mannaask
Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemløbende stamme og en åben, rund krone.
Almindelig humlebøg og Mannaask · Mannaask og Vellugtende pibeved ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig humlebøg og Planter · Planter og Vellugtende pibeved ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig humlebøg og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vellugtende pibeved ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig humlebøg og Tokimbladede · Tokimbladede og Vellugtende pibeved ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Almindelig humlebøg og Vækstform · Vækstform og Vellugtende pibeved ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig humlebøg og Vellugtende pibeved
- Hvad de har til fælles Almindelig humlebøg og Vellugtende pibeved
- Ligheder mellem Almindelig humlebøg og Vellugtende pibeved
Sammenligning mellem Almindelig humlebøg og Vellugtende pibeved
Almindelig humlebøg har 31 relationer, mens Vellugtende pibeved har 42. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 17.81% = 13 / (31 + 42).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig humlebøg og Vellugtende pibeved. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: