Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Moskuskatost
Almindelig kællingetand og Moskuskatost har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig røllike, Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Blomst, Blomstereng, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Februar, Frugt, Gul snerre, Jord, Kaukasus, Mellemøsten, Nød, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Sølvpotentil, Stængel, Tjærenellike (art), Tokimbladede, Urt, Vellugtende gulaks.
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig kællingetand og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Moskuskatost ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Moskuskatost ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Moskuskatost ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Moskuskatost ·
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig kællingetand og Bladindskæringer · Bladindskæringer og Moskuskatost ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Moskuskatost ·
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens''). Blomstereng er et fast begreb i dagligsproget.
Almindelig kællingetand og Blomstereng · Blomstereng og Moskuskatost ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Moskuskatost ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Moskuskatost ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Europa og Moskuskatost ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Almindelig kællingetand og Februar · Februar og Moskuskatost ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Frugt og Moskuskatost ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig kællingetand og Gul snerre · Gul snerre og Moskuskatost ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Jord og Moskuskatost ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Almindelig kællingetand og Kaukasus · Kaukasus og Moskuskatost ·
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Almindelig kællingetand og Mellemøsten · Mellemøsten og Moskuskatost ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Almindelig kællingetand og Nød · Moskuskatost og Nød ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Moskuskatost og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Moskuskatost og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Moskuskatost og Rod (plantedel) ·
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Almindelig kællingetand og Sølvpotentil · Moskuskatost og Sølvpotentil ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Moskuskatost og Stængel ·
Tjærenellike (art)
Tjærenellike (Silene viscaria) er en vildstaude, som er let kendelig på de klæbrige, brune felter, som findes under hvert bladpar.
Almindelig kællingetand og Tjærenellike (art) · Moskuskatost og Tjærenellike (art) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Moskuskatost og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig kællingetand og Urt · Moskuskatost og Urt ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks · Moskuskatost og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Moskuskatost
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Moskuskatost
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Moskuskatost
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Moskuskatost
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Moskuskatost har 75. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 19.26% = 26 / (60 + 75).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Moskuskatost. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
