Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Ononis spinosa
Almindelig kællingetand og Ononis spinosa har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bælgfrugt, Biotop, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Grå/grøn klit, Gul snerre, Jord, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Sandstar, Stængel, Tokimbladede, Urt, Vellugtende gulaks.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Ononis spinosa ·
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ærteblomst-familien og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-familien og Ononis spinosa ·
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ærteblomst-ordenen og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-ordenen og Ononis spinosa ·
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Almindelig kællingetand og Bælgfrugt · Bælgfrugt og Ononis spinosa ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Ononis spinosa ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Ononis spinosa ·
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig kællingetand og Bladindskæringer · Bladindskæringer og Ononis spinosa ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Ononis spinosa ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Ononis spinosa ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Ononis spinosa ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Europa og Ononis spinosa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Ononis spinosa ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Frugt og Ononis spinosa ·
Grå/grøn klit
Bevoksede indlandsklitter ved Kærsgård Strand Klitter, hvor bevoksningen dækker klitområdet og sikrer dens stabilitet, kaldes grå klit eller grønsværsklit.
Almindelig kællingetand og Grå/grøn klit · Grå/grøn klit og Ononis spinosa ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig kællingetand og Gul snerre · Gul snerre og Ononis spinosa ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Jord og Ononis spinosa ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Ononis spinosa og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Ononis spinosa og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Ononis spinosa og Rod (plantedel) ·
Sandstar
Sand-star (Carex arenaria) er et 10-40 cm højt halvgræs, der i Danmark vokser i klitter og på heder, sandede overdrev og bakker.
Almindelig kællingetand og Sandstar · Ononis spinosa og Sandstar ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Ononis spinosa og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Ononis spinosa og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig kællingetand og Urt · Ononis spinosa og Urt ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks · Ononis spinosa og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Ononis spinosa
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Ononis spinosa
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Ononis spinosa
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Ononis spinosa
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Ononis spinosa har 60. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 20.00% = 24 / (60 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Ononis spinosa. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: