Ligheder mellem Anastas Mikojan og Sovjetunionen
Anastas Mikojan og Sovjetunionen har 39 ting til fælles (i Unionpedia): Aleksej Kosygin, Armenien, Armeniere, Armenske SSR, Ateisme, Baku, Bolsjevik, Cuba, Cubakrisen, DDR, Den kolde krig, Den Røde Hær, Det Russiske Kejserrige, Februarrevolutionen (Rusland), Georgij Malenkov, Grigorij Sinovjev, Josef Stalin, Kaukasus, Leonid Bresjnev, Lev Kamenev, Liberalisme, Molotov-Ribbentrop-pagten, Moskva, Nazi-Tyskland, Nikita Khrusjtjov, Nikolaj Bukharin, Nikolaj Podgornyj, NKVD, Opstanden i Ungarn, Socialisme, ..., Sovjet (råd), Sovjetunionen, Sovjetunionens Øverste Sovjet, Sovjetunionens kommunistiske parti, Sovjetunionens politbureau, Ungarn, USA, Vladimir Lenin, 1. februar. Expand indeks (9 mere) »
Aleksej Kosygin
Aleksej Nikolajevitj Kosygin (Алексе́й Никола́евич Косы́гин,; født 20. februar 1904 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 18. december 1980 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk statsmand under den kolde krig.
Aleksej Kosygin og Anastas Mikojan · Aleksej Kosygin og Sovjetunionen ·
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Anastas Mikojan og Armenien · Armenien og Sovjetunionen ·
Armeniere
Armeniere er et indoeuropæisk folkeslag med oprindelse i Kaukasus og det armenske højland, hvor det en stor del af dem fortsat bor.
Anastas Mikojan og Armeniere · Armeniere og Sovjetunionen ·
Armenske SSR
Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik var en sovjetrepublik i Kaukasus, der fra grundlæggelsen af Sovjetunionen i 1922 var en del af USSR. Armenske SSR blev grundlagt i 1920, da bolsjevikkerne overtog kontrollen med den kortlivede Første armenske republik og blev opløst igen i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning. I tiden som en del af Sovjetunionen forandrede Armenske SSR sig fra at være et tilbagestående landbrugsland til et væsentligt industrielt produktionscenter og republikkens befolkning voksede fra omkring 880.000 i 1926 til 3,3 millioner i 1989 som følge af naturlig befolkningstilvækst og en større indvandring af overlevende fra det armenske folkedrab og disses efterkommere. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning erklærede Armenske SSR sig uafhængig af USSR og den 21. september 1991 blev uafhængigheden bekræftet ved en folkeaftemning. Uafhængighedserklæringen blev accepteret den 26. december 1991 i forbindelse med, at Sovjetunionen opløste sig selv. Efter Sovjetunionens opløsning bestod Armenske SSR fortsat indtil vedtagelsen af en ny forfatning i 1995.
Anastas Mikojan og Armenske SSR · Armenske SSR og Sovjetunionen ·
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Anastas Mikojan og Ateisme · Ateisme og Sovjetunionen ·
Baku
Baku (Bakı; باراکا) er hovedstaden og den største by i Aserbajdsjan.
Anastas Mikojan og Baku · Baku og Sovjetunionen ·
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Anastas Mikojan og Bolsjevik · Bolsjevik og Sovjetunionen ·
Cuba
Cuba, officielt Republikken Cuba (República de Cuba, er et ørige bestående af øen Cuba, samt Isla de la Juventud og flere mindre øgrupper. Cuba ligger, hvor det nordlige Caribiske Hav, den Mexicanske Golf, og Atlanterhavet mødes. Cuba ligger øst for Yucatán-halvøen (Mexico), syd for både den amerikanske stat Florida og Bahamas, vest for Hispaniola (Haiti/den Dominikanske Republik), og nord for både Jamaica og Caymanøerne. Havana er den største by og hovedstad; andre større byer omfatter Santiago de Cuba og Camagüey. Det officielle område for Republikken Cuba udgør 109.884 km² (uden territorialfarvandet). Hovedøen Cuba er den største ø i Cuba og i Caribien, med et areal på 104.556 km². Cuba er det næstmest folkerige land i Caribien efter Haiti, med over 11 millioner indbyggere.. World Bank, 2021. Hentet 22. august 2022. Kulturelt betragtes Cuba som en del af Latinamerika. Det er en multietnisk land, hvis folk, kultur og skikke har forskellige oprindelser, herunder Neo-Taíno folket Ciboney, den lange periode af spansk kolonialisme, indførelsen af slaveri i det Det spanske koloniimperium og et tæt forhold til Sovjetunionen i den kolde krig. Cuba er et stiftende medlem af De Forenede Nationer, G77, De alliancefrie landes bevægelse, AVS-landene, ALBA, og Organisationen af Amerikanske Stater. Det har i øjeblikket en af verdens eneste planøkonomier, og Cubas økonomi er domineret af turistindustrien og eksporten af faglært arbejdskraft, sukker, tobak og kaffe. Cuba har historisk – både før og under det kommunistiske styre – præsteret bedre end andre lande i regionen på en række socioøkonomiske indikatorer, såsom læsefærdighed, spædbørnsdødelighed og forventet levetid. Cuba har et etparti autoritært regime, hvor en politisk opposition ikke er tilladt. Der afholdes valg i Cuba, men de betragtes ikke som demokratiske. Censur af information (inklusive begrænsning af internetadgang) er omfattende og uafhængig og kritisk journalistik er undertrykt i Cuba; Journalister uden grænser har karakteriseret Cuba som et de lande i verden med mindst pressefrihed., Reporters Without Borders. Retrieved 12 November 2015.
Anastas Mikojan og Cuba · Cuba og Sovjetunionen ·
Cubakrisen
Lockheed SP-2H Neptune over et sovjetisk fragtskib, der fragtede 12 Iljusjin Il-28-fly til Cuba i 1962. Cubakrisen er en betegnelse for de 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt fremsatte trusler om at anvende atomvåben om nødvendigt.
Anastas Mikojan og Cubakrisen · Cubakrisen og Sovjetunionen ·
DDR
Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.
Anastas Mikojan og DDR · DDR og Sovjetunionen ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Anastas Mikojan og Den kolde krig · Den kolde krig og Sovjetunionen ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Anastas Mikojan og Den Røde Hær · Den Røde Hær og Sovjetunionen ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Anastas Mikojan og Det Russiske Kejserrige · Det Russiske Kejserrige og Sovjetunionen ·
Februarrevolutionen (Rusland)
Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.
Anastas Mikojan og Februarrevolutionen (Rusland) · Februarrevolutionen (Rusland) og Sovjetunionen ·
Georgij Malenkov
Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.
Anastas Mikojan og Georgij Malenkov · Georgij Malenkov og Sovjetunionen ·
Grigorij Sinovjev
Grigorij Jevsejevitj Sinovjev (Григо́рий Евсе́евич Зино́вьев,; født 8. september 1883, død 25. august 1936) var en sovjetisk politiker, statsmand og revolutionær.
Anastas Mikojan og Grigorij Sinovjev · Grigorij Sinovjev og Sovjetunionen ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Anastas Mikojan og Josef Stalin · Josef Stalin og Sovjetunionen ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Anastas Mikojan og Kaukasus · Kaukasus og Sovjetunionen ·
Leonid Bresjnev
Leonid Iljitj Bresjnev (alt. translit.:Brezjnev eller Brezhnev; Леонид Ильич Брежнев; (19. december 1906 – 10. november 1982) var en sovjetisk politiker. Han blev landets øverste leder som generalsekretær i kommunistpartiet efter Nikita Khrusjtjov i 1964. Bresjnevs politiske periode var præget af stramninger samtidig med at landet oprustede militært. Bresjnev var ansvarlig for invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 og besættelsen af Afghanistan i 1979. Han efterfulgtes i 1982 af Jurij Andropov. Han var ad to gange tillige formelt statsoverhoved (formand for Den øverste sovjets præsidium), 1960-1964 hhv. 1977-1982.
Anastas Mikojan og Leonid Bresjnev · Leonid Bresjnev og Sovjetunionen ·
Lev Kamenev
Lev Borisovitj Kamenev (Лев Бори́сович Ка́менев,; født 6. juli 1883, død 25. august 1936) var en sovjetisk parti- og statsleder, bolsjevik og revolutionær.
Anastas Mikojan og Lev Kamenev · Lev Kamenev og Sovjetunionen ·
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Anastas Mikojan og Liberalisme · Liberalisme og Sovjetunionen ·
Molotov-Ribbentrop-pagten
Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2. verdenskrig med angrebet på Polen.
Anastas Mikojan og Molotov-Ribbentrop-pagten · Molotov-Ribbentrop-pagten og Sovjetunionen ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Anastas Mikojan og Moskva · Moskva og Sovjetunionen ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Anastas Mikojan og Nazi-Tyskland · Nazi-Tyskland og Sovjetunionen ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Anastas Mikojan og Nikita Khrusjtjov · Nikita Khrusjtjov og Sovjetunionen ·
Nikolaj Bukharin
Nikolaj Ivanovitj Bukharin (Никола́й Ива́нович Буха́рин,; født 9. oktober 1888 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 13. marts 1938 i Kommunarka, Leninskij rajon, Moskva oblast, Sovjetunionen) var en russisk kommunist og sovjetisk politiker.
Anastas Mikojan og Nikolaj Bukharin · Nikolaj Bukharin og Sovjetunionen ·
Nikolaj Podgornyj
Nikolaj Viktorovitj Podgornyj (Никола́й Ви́кторович Подго́рный,; født 5. februar 1903 i Karlovka, (Ukraine), Det Russiske Kejserrige, død 11. januar 1983 i Moskva, Sovjetunionen) var sovjetisk politiker og præsident for Sovjetunionens øverste sovjets præsidium fra 1965 til 1977.
Anastas Mikojan og Nikolaj Podgornyj · Nikolaj Podgornyj og Sovjetunionen ·
NKVD
NKVD (Народный комиссариат внутреннихдел,; "Folkekommissariatet for indenrigs anliggender"), var Sovjetunionens kombinerede sikkerhedstjenste fra 1934 til 1946.
Anastas Mikojan og NKVD · NKVD og Sovjetunionen ·
Opstanden i Ungarn
Det ungarske flag, hvor de kommunistiske symboler er skåret væk, et symbol på opstanden. Opstanden i Ungarn var en ungarsk opstand rettet mod de sovjetiske besættelsesstyrker i Ungarn.
Anastas Mikojan og Opstanden i Ungarn · Opstanden i Ungarn og Sovjetunionen ·
Socialisme
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.
Anastas Mikojan og Socialisme · Socialisme og Sovjetunionen ·
Sovjet (råd)
Sovjet (Совет) er russisk for "råd" og er et begreb anvendt inden for den russiske socialisme i det tidlige 1900-tal samt et statsretsligt begreb i Sovjetunionen.
Anastas Mikojan og Sovjet (råd) · Sovjet (råd) og Sovjetunionen ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Anastas Mikojan og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Sovjetunionen ·
Sovjetunionens Øverste Sovjet
Den Øverste Sovjets mærke Den Øverste Sovjet (Верхо́вный Сове́т СССР) var det øverste folkevalgte lovgivende organ i Sovjetunionen, de sovjettiske unionsrepublikker og de autonome republikker fra 1936 og til unionens opløsning i december 1991 og derefter i Den Russiske Føderation og dens republikker frem til oktober 1993.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens Øverste Sovjet · Sovjetunionen og Sovjetunionens Øverste Sovjet ·
Sovjetunionens kommunistiske parti
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens kommunistiske parti · Sovjetunionen og Sovjetunionens kommunistiske parti ·
Sovjetunionens politbureau
Stalin centralt i billedet. Et enkelt udrenset medlem har fået sit ansigt fjernet. Sovjetunionens politbureau (Политбюро,, fork. politisk bureau) var 1917-1952 og 1966-1991 det ledende udvalg i Sovjetunionens kommunistiske partis centralkomité.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens politbureau · Sovjetunionen og Sovjetunionens politbureau ·
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Anastas Mikojan og Ungarn · Sovjetunionen og Ungarn ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Anastas Mikojan og USA · Sovjetunionen og USA ·
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Anastas Mikojan og Vladimir Lenin · Sovjetunionen og Vladimir Lenin ·
1. februar
1.
1. februar og Anastas Mikojan · 1. februar og Sovjetunionen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Anastas Mikojan og Sovjetunionen
- Hvad de har til fælles Anastas Mikojan og Sovjetunionen
- Ligheder mellem Anastas Mikojan og Sovjetunionen
Sammenligning mellem Anastas Mikojan og Sovjetunionen
Anastas Mikojan har 107 relationer, mens Sovjetunionen har 396. Da de har til fælles 39, den Jaccard indekset er 7.75% = 39 / (107 + 396).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Anastas Mikojan og Sovjetunionen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: