Ligheder mellem Anastas Mikojan og Armenske SSR
Anastas Mikojan og Armenske SSR har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Afstalinisering, Armenien, Armeniere, Baku, Bolsjevik, Den Armenske Apostolske Kirke, Den Røde Hær, Den store udrensning, Det Russiske Kejserrige, Georgij Malenkov, Jerevan, Josef Stalin, Kaukasus, Lavrentij Pavlovitj Berija, Leonid Bresjnev, Mikojan, Moskva, Nikita Khrusjtjov, NKVD, Om personkulten og dens konsekvenser, Sovjetunionen, Sovjetunionens kommunistiske parti, Sovjetunionens politbureau, Vjatjeslav Molotov, Vladimir Lenin.
Afstalinisering
Afstaliniseringens fader, Nikita Khrusjtjov. Eisenhüttenstadt, da byen i 1953 fik navnet Stalinstadt. Byen fik sit oprindelige navn igen i 1961. Afstalinisering (translit) omfattede en række politiske reformer i Sovjetunionen efter den mangeårige leder Josef Stalins død i 1953, og optøningen forårsaget af Nikita Khrusjtjovs opstigning til magten og hans ”hemmelige” tale fra 1956, "Om personkulten og dens konsekvenser", som fordømte Stalins persondyrkelse og det Stalins politiske styre.
Afstalinisering og Anastas Mikojan · Afstalinisering og Armenske SSR ·
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Anastas Mikojan og Armenien · Armenien og Armenske SSR ·
Armeniere
Armeniere er et indoeuropæisk folkeslag med oprindelse i Kaukasus og det armenske højland, hvor det en stor del af dem fortsat bor.
Anastas Mikojan og Armeniere · Armeniere og Armenske SSR ·
Baku
Baku (Bakı; باراکا) er hovedstaden og den største by i Aserbajdsjan.
Anastas Mikojan og Baku · Armenske SSR og Baku ·
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Anastas Mikojan og Bolsjevik · Armenske SSR og Bolsjevik ·
Den Armenske Apostolske Kirke
Armensk kloster i Gandzasar i Nagorno-Karabakh. Et symbol for det meget tidligt kristne Armenien. Den Armenske Apostolske Kirke (armensk: Հայաստանեայց Առաքելական Եկեղեցի, Hajastaneajts Arakelakan Jekeghetsi) officielt: En Hellig Universel Apostolsk Ortodoks Armenske Kirke eller Den armenske ortodokse kirke er et kristent trossamfund i Armenien, der med sine otte mio.
Anastas Mikojan og Den Armenske Apostolske Kirke · Armenske SSR og Den Armenske Apostolske Kirke ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Anastas Mikojan og Den Røde Hær · Armenske SSR og Den Røde Hær ·
Den store udrensning
Den store udrensning eller den store terror (Большая чистка) var en undertrykkelses- og forfølgelseskampagne, der blev igangsat af Josef Stalin i Sovjetunionen i 1936.
Anastas Mikojan og Den store udrensning · Armenske SSR og Den store udrensning ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Anastas Mikojan og Det Russiske Kejserrige · Armenske SSR og Det Russiske Kejserrige ·
Georgij Malenkov
Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.
Anastas Mikojan og Georgij Malenkov · Armenske SSR og Georgij Malenkov ·
Jerevan
Jerevan (Երևան) er hovedstaden og den største by i Armenien.
Anastas Mikojan og Jerevan · Armenske SSR og Jerevan ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Anastas Mikojan og Josef Stalin · Armenske SSR og Josef Stalin ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Anastas Mikojan og Kaukasus · Armenske SSR og Kaukasus ·
Lavrentij Pavlovitj Berija
Lavrentij Pavlovitj Berija også Lavrenti Beria (Лаврентий Павлович Берия,; ლავრენტი ბერია,; født 29. marts 1899 i Merkheul, Sukhumi okrug, Kutaisi guvernement, død 23. december 1953 i Moskva) var en sovjetisk politiker og leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.
Anastas Mikojan og Lavrentij Pavlovitj Berija · Armenske SSR og Lavrentij Pavlovitj Berija ·
Leonid Bresjnev
Leonid Iljitj Bresjnev (alt. translit.:Brezjnev eller Brezhnev; Леонид Ильич Брежнев; (19. december 1906 – 10. november 1982) var en sovjetisk politiker. Han blev landets øverste leder som generalsekretær i kommunistpartiet efter Nikita Khrusjtjov i 1964. Bresjnevs politiske periode var præget af stramninger samtidig med at landet oprustede militært. Bresjnev var ansvarlig for invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 og besættelsen af Afghanistan i 1979. Han efterfulgtes i 1982 af Jurij Andropov. Han var ad to gange tillige formelt statsoverhoved (formand for Den øverste sovjets præsidium), 1960-1964 hhv. 1977-1982.
Anastas Mikojan og Leonid Bresjnev · Armenske SSR og Leonid Bresjnev ·
Mikojan
Mikojan, tidligere kendt som Mikojan-Gurevitj (russisk: Микоян и Гуревич, МиГ), er et russisk militærflydesignbureau, mest af jagerfly.
Anastas Mikojan og Mikojan · Armenske SSR og Mikojan ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Anastas Mikojan og Moskva · Armenske SSR og Moskva ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Anastas Mikojan og Nikita Khrusjtjov · Armenske SSR og Nikita Khrusjtjov ·
NKVD
NKVD (Народный комиссариат внутреннихдел,; "Folkekommissariatet for indenrigs anliggender"), var Sovjetunionens kombinerede sikkerhedstjenste fra 1934 til 1946.
Anastas Mikojan og NKVD · Armenske SSR og NKVD ·
Om personkulten og dens konsekvenser
Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.
Anastas Mikojan og Om personkulten og dens konsekvenser · Armenske SSR og Om personkulten og dens konsekvenser ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Anastas Mikojan og Sovjetunionen · Armenske SSR og Sovjetunionen ·
Sovjetunionens kommunistiske parti
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens kommunistiske parti · Armenske SSR og Sovjetunionens kommunistiske parti ·
Sovjetunionens politbureau
Stalin centralt i billedet. Et enkelt udrenset medlem har fået sit ansigt fjernet. Sovjetunionens politbureau (Политбюро,, fork. politisk bureau) var 1917-1952 og 1966-1991 det ledende udvalg i Sovjetunionens kommunistiske partis centralkomité.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens politbureau · Armenske SSR og Sovjetunionens politbureau ·
Vjatjeslav Molotov
Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.
Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov · Armenske SSR og Vjatjeslav Molotov ·
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Anastas Mikojan og Vladimir Lenin · Armenske SSR og Vladimir Lenin ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Anastas Mikojan og Armenske SSR
- Hvad de har til fælles Anastas Mikojan og Armenske SSR
- Ligheder mellem Anastas Mikojan og Armenske SSR
Sammenligning mellem Anastas Mikojan og Armenske SSR
Anastas Mikojan har 107 relationer, mens Armenske SSR har 100. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 12.08% = 25 / (107 + 100).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Anastas Mikojan og Armenske SSR. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: