Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov
Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Afstalinisering, Ateisme, Berlin, Bolsjevik, Den kolde krig, Den Røde Hær, Den store udrensning, Det Russiske Kejserrige, Februarrevolutionen (Rusland), Georgij Malenkov, Grigorij Sinovjev, Josef Stalin, Katynmassakren, Lavrentij Pavlovitj Berija, Leonid Bresjnev, Lev Kamenev, Molotov-Ribbentrop-pagten, Moskva, Nazi-Tyskland, Nikita Khrusjtjov, Nikolaj Bukharin, Nikolaj Bulganin, Novodevitjekirkegården, Om personkulten og dens konsekvenser, Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Sovjetunionen, Sovjetunionens kommunistiske parti, Sovjetunionens politbureau, Time Magazine, USA, ..., Vladimir Lenin, 4. marts. Expand indeks (2 mere) »
Afstalinisering
Afstaliniseringens fader, Nikita Khrusjtjov. Eisenhüttenstadt, da byen i 1953 fik navnet Stalinstadt. Byen fik sit oprindelige navn igen i 1961. Afstalinisering (translit) omfattede en række politiske reformer i Sovjetunionen efter den mangeårige leder Josef Stalins død i 1953, og optøningen forårsaget af Nikita Khrusjtjovs opstigning til magten og hans ”hemmelige” tale fra 1956, "Om personkulten og dens konsekvenser", som fordømte Stalins persondyrkelse og det Stalins politiske styre.
Afstalinisering og Anastas Mikojan · Afstalinisering og Vjatjeslav Molotov ·
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Anastas Mikojan og Ateisme · Ateisme og Vjatjeslav Molotov ·
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Anastas Mikojan og Berlin · Berlin og Vjatjeslav Molotov ·
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Anastas Mikojan og Bolsjevik · Bolsjevik og Vjatjeslav Molotov ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Anastas Mikojan og Den kolde krig · Den kolde krig og Vjatjeslav Molotov ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Anastas Mikojan og Den Røde Hær · Den Røde Hær og Vjatjeslav Molotov ·
Den store udrensning
Den store udrensning eller den store terror (Большая чистка) var en undertrykkelses- og forfølgelseskampagne, der blev igangsat af Josef Stalin i Sovjetunionen i 1936.
Anastas Mikojan og Den store udrensning · Den store udrensning og Vjatjeslav Molotov ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Anastas Mikojan og Det Russiske Kejserrige · Det Russiske Kejserrige og Vjatjeslav Molotov ·
Februarrevolutionen (Rusland)
Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.
Anastas Mikojan og Februarrevolutionen (Rusland) · Februarrevolutionen (Rusland) og Vjatjeslav Molotov ·
Georgij Malenkov
Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.
Anastas Mikojan og Georgij Malenkov · Georgij Malenkov og Vjatjeslav Molotov ·
Grigorij Sinovjev
Grigorij Jevsejevitj Sinovjev (Григо́рий Евсе́евич Зино́вьев,; født 8. september 1883, død 25. august 1936) var en sovjetisk politiker, statsmand og revolutionær.
Anastas Mikojan og Grigorij Sinovjev · Grigorij Sinovjev og Vjatjeslav Molotov ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Anastas Mikojan og Josef Stalin · Josef Stalin og Vjatjeslav Molotov ·
Katynmassakren
En af massegravene i Katynskoven. Katynmassakren var sovjetiske styrkers masselikvidering af polakker.
Anastas Mikojan og Katynmassakren · Katynmassakren og Vjatjeslav Molotov ·
Lavrentij Pavlovitj Berija
Lavrentij Pavlovitj Berija også Lavrenti Beria (Лаврентий Павлович Берия,; ლავრენტი ბერია,; født 29. marts 1899 i Merkheul, Sukhumi okrug, Kutaisi guvernement, død 23. december 1953 i Moskva) var en sovjetisk politiker og leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.
Anastas Mikojan og Lavrentij Pavlovitj Berija · Lavrentij Pavlovitj Berija og Vjatjeslav Molotov ·
Leonid Bresjnev
Leonid Iljitj Bresjnev (alt. translit.:Brezjnev eller Brezhnev; Леонид Ильич Брежнев; (19. december 1906 – 10. november 1982) var en sovjetisk politiker. Han blev landets øverste leder som generalsekretær i kommunistpartiet efter Nikita Khrusjtjov i 1964. Bresjnevs politiske periode var præget af stramninger samtidig med at landet oprustede militært. Bresjnev var ansvarlig for invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 og besættelsen af Afghanistan i 1979. Han efterfulgtes i 1982 af Jurij Andropov. Han var ad to gange tillige formelt statsoverhoved (formand for Den øverste sovjets præsidium), 1960-1964 hhv. 1977-1982.
Anastas Mikojan og Leonid Bresjnev · Leonid Bresjnev og Vjatjeslav Molotov ·
Lev Kamenev
Lev Borisovitj Kamenev (Лев Бори́сович Ка́менев,; født 6. juli 1883, død 25. august 1936) var en sovjetisk parti- og statsleder, bolsjevik og revolutionær.
Anastas Mikojan og Lev Kamenev · Lev Kamenev og Vjatjeslav Molotov ·
Molotov-Ribbentrop-pagten
Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2. verdenskrig med angrebet på Polen.
Anastas Mikojan og Molotov-Ribbentrop-pagten · Molotov-Ribbentrop-pagten og Vjatjeslav Molotov ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Anastas Mikojan og Moskva · Moskva og Vjatjeslav Molotov ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Anastas Mikojan og Nazi-Tyskland · Nazi-Tyskland og Vjatjeslav Molotov ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Anastas Mikojan og Nikita Khrusjtjov · Nikita Khrusjtjov og Vjatjeslav Molotov ·
Nikolaj Bukharin
Nikolaj Ivanovitj Bukharin (Никола́й Ива́нович Буха́рин,; født 9. oktober 1888 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 13. marts 1938 i Kommunarka, Leninskij rajon, Moskva oblast, Sovjetunionen) var en russisk kommunist og sovjetisk politiker.
Anastas Mikojan og Nikolaj Bukharin · Nikolaj Bukharin og Vjatjeslav Molotov ·
Nikolaj Bulganin
Nikolaj Aleksandrovitj Bulganin (Николай Александрович Булганин), (født 30. marts 1895 i Nisjnij Novgorod, død 24. februar 1975 i Moskva) var en fremstående politiker i Sovjetunionen.
Anastas Mikojan og Nikolaj Bulganin · Nikolaj Bulganin og Vjatjeslav Molotov ·
Novodevitjekirkegården
Indgangen til kirkegården Novodevitjekirkegården (Новоде́вичье кла́дбище, Novodevitje kladbisjtje) er den mest berømte kirkegård i Moskva.
Anastas Mikojan og Novodevitjekirkegården · Novodevitjekirkegården og Vjatjeslav Molotov ·
Om personkulten og dens konsekvenser
Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.
Anastas Mikojan og Om personkulten og dens konsekvenser · Om personkulten og dens konsekvenser og Vjatjeslav Molotov ·
Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
Valgplakat for РСДРП i 1917 med teksten "Alle bevidste borgere i Den Russiske Republik stemmer for РСДРП" Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP) (russisk: Росси́йская социа́л-демократи́ческая рабо́чая па́ртия, РСДРП) eller Ruslands Socialdemokratiske Parti var et russisk socialdemokratiskt parti, som stiftedes 1898 i Minsk i Det Russiske Kejserrige og var aktivt under zarens sidste år.
Anastas Mikojan og Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti · Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti og Vjatjeslav Molotov ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Anastas Mikojan og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Vjatjeslav Molotov ·
Sovjetunionens kommunistiske parti
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens kommunistiske parti · Sovjetunionens kommunistiske parti og Vjatjeslav Molotov ·
Sovjetunionens politbureau
Stalin centralt i billedet. Et enkelt udrenset medlem har fået sit ansigt fjernet. Sovjetunionens politbureau (Политбюро,, fork. politisk bureau) var 1917-1952 og 1966-1991 det ledende udvalg i Sovjetunionens kommunistiske partis centralkomité.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens politbureau · Sovjetunionens politbureau og Vjatjeslav Molotov ·
Time Magazine
right Den kinesiske politiker Wang Jing-wei på forsiden af ''TIME'' i 1935. Time Magazine, eller bare TIME, er et stort amerikansk nyhedsmagasin, der udgives ugentligt af Time, Inc. Magasinet findes i flere regionalt forskellige udgaver, bl.a. Time Europe, der udgives fra London.
Anastas Mikojan og Time Magazine · Time Magazine og Vjatjeslav Molotov ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Anastas Mikojan og USA · USA og Vjatjeslav Molotov ·
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Anastas Mikojan og Vladimir Lenin · Vjatjeslav Molotov og Vladimir Lenin ·
4. marts
4.
4. marts og Anastas Mikojan · 4. marts og Vjatjeslav Molotov ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov
- Hvad de har til fælles Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov
- Ligheder mellem Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov
Sammenligning mellem Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov
Anastas Mikojan har 107 relationer, mens Vjatjeslav Molotov har 161. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 11.94% = 32 / (107 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
