Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi
Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Angelsaksisk (sprog), Aser, Beda, Beovulfkvadet, Den vilde jagt, Frigg, Germansk religion, Germanske sprog, Jætte, Keltere, Kristendom, Latin, Munk, Nordisk religion, Odin, Ofring, Onsdag, Religion, Ritual, Romerriget, Runealfabet, Skjald, Stednavn, Thor, Tirsdag, Torsdag, Tyr (gud), Valkyrie, Vølund Smed.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Angelsaksisk religion · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Angelsaksisk religion · Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Angelsaksisk religion og Aser · Aser og Nordisk mytologi ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Angelsaksisk religion og Beda · Beda og Nordisk mytologi ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Angelsaksisk religion og Beovulfkvadet · Beovulfkvadet og Nordisk mytologi ·
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Angelsaksisk religion og Den vilde jagt · Den vilde jagt og Nordisk mytologi ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Angelsaksisk religion og Frigg · Frigg og Nordisk mytologi ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Angelsaksisk religion og Germansk religion · Germansk religion og Nordisk mytologi ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Angelsaksisk religion og Germanske sprog · Germanske sprog og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Angelsaksisk religion og Jætte · Jætte og Nordisk mytologi ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Angelsaksisk religion og Keltere · Keltere og Nordisk mytologi ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Angelsaksisk religion og Kristendom · Kristendom og Nordisk mytologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Angelsaksisk religion og Latin · Latin og Nordisk mytologi ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Angelsaksisk religion og Munk · Munk og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Angelsaksisk religion og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Angelsaksisk religion og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Angelsaksisk religion og Ofring · Nordisk mytologi og Ofring ·
Onsdag
Onsdag er en ugedag.
Angelsaksisk religion og Onsdag · Nordisk mytologi og Onsdag ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Angelsaksisk religion og Religion · Nordisk mytologi og Religion ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Angelsaksisk religion og Ritual · Nordisk mytologi og Ritual ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Angelsaksisk religion og Romerriget · Nordisk mytologi og Romerriget ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Angelsaksisk religion og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Angelsaksisk religion og Skjald · Nordisk mytologi og Skjald ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Angelsaksisk religion og Stednavn · Nordisk mytologi og Stednavn ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Angelsaksisk religion og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Tirsdag
Tirsdag er en ugedag.
Angelsaksisk religion og Tirsdag · Nordisk mytologi og Tirsdag ·
Torsdag
Torsdag er den 4.
Angelsaksisk religion og Torsdag · Nordisk mytologi og Torsdag ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Angelsaksisk religion og Tyr (gud) · Nordisk mytologi og Tyr (gud) ·
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Angelsaksisk religion og Valkyrie · Nordisk mytologi og Valkyrie ·
Vølund Smed
Vølund afbildet Vølund Smed var i nordisk mytologi alfernes høvding, søn af en samisk konge.
Angelsaksisk religion og Vølund Smed · Nordisk mytologi og Vølund Smed ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi
Angelsaksisk religion har 68 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 7.75% = 30 / (68 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
