Ligheder mellem Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige
Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige har 40 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Anglere, Attila, Balkanhalvøen, Córdoba, Dacia, Det romerske Senat, Det tysk-romerske Rige, Flavius Honorius, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankere, Gallien, Germanske folkeslag, Græsk (sprog), Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hispania, Hunnere, Justinian 1., Karl den Store, Karsten Fledelius, Karthago, Katolicisme, Konstans 2., Konstantinopels fald, Kristendom, Langobarder, Latin, Middelalderen, Procopius, ..., Ravenna, Romersk Britannien, Romulus Augustus, Saksere, Sassaniderne, Slaveri, Teoderik den Store, Theodosius den Store, Vandaler, Vestromerske rige. Expand indeks (10 mere) »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Antikkens slutning · Anatolien og Det Byzantinske Rige ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Antikkens slutning · Anglere og Det Byzantinske Rige ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Antikkens slutning og Attila · Attila og Det Byzantinske Rige ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Antikkens slutning og Balkanhalvøen · Balkanhalvøen og Det Byzantinske Rige ·
Córdoba
Romersk bro og Mezquita katedralen Mezquita katedralen Cordoba (Córdoba) er en by i Andalusien i Spanien med berømte mauriske bygningsværker.
Antikkens slutning og Córdoba · Córdoba og Det Byzantinske Rige ·
Dacia
romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.
Antikkens slutning og Dacia · Dacia og Det Byzantinske Rige ·
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Antikkens slutning og Det romerske Senat · Det Byzantinske Rige og Det romerske Senat ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Antikkens slutning og Det tysk-romerske Rige · Det Byzantinske Rige og Det tysk-romerske Rige ·
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Antikkens slutning og Flavius Honorius · Det Byzantinske Rige og Flavius Honorius ·
Foederatus
S.P.Q.R.
Antikkens slutning og Foederatus · Det Byzantinske Rige og Foederatus ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Antikkens slutning og Folkevandringstiden · Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Antikkens slutning og Frankere · Det Byzantinske Rige og Frankere ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Antikkens slutning og Gallien · Det Byzantinske Rige og Gallien ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Antikkens slutning og Germanske folkeslag · Det Byzantinske Rige og Germanske folkeslag ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Antikkens slutning og Græsk (sprog) · Det Byzantinske Rige og Græsk (sprog) ·
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Antikkens slutning og Heraklios den yngre (østromersk kejser) · Det Byzantinske Rige og Heraklios den yngre (østromersk kejser) ·
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Antikkens slutning og Hispania · Det Byzantinske Rige og Hispania ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Antikkens slutning og Hunnere · Det Byzantinske Rige og Hunnere ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Antikkens slutning og Justinian 1. · Det Byzantinske Rige og Justinian 1. ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Antikkens slutning og Karl den Store · Det Byzantinske Rige og Karl den Store ·
Karsten Fledelius
Karsten Fledelius (født 23. februar 1940 i København) er en dansk forfatter og universitetslektor.
Antikkens slutning og Karsten Fledelius · Det Byzantinske Rige og Karsten Fledelius ·
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Antikkens slutning og Karthago · Det Byzantinske Rige og Karthago ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Antikkens slutning og Katolicisme · Det Byzantinske Rige og Katolicisme ·
Konstans 2.
Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.
Antikkens slutning og Konstans 2. · Det Byzantinske Rige og Konstans 2. ·
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Antikkens slutning og Konstantinopels fald · Det Byzantinske Rige og Konstantinopels fald ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Antikkens slutning og Kristendom · Det Byzantinske Rige og Kristendom ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Antikkens slutning og Langobarder · Det Byzantinske Rige og Langobarder ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Antikkens slutning og Latin · Det Byzantinske Rige og Latin ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Antikkens slutning og Middelalderen · Det Byzantinske Rige og Middelalderen ·
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Antikkens slutning og Procopius · Det Byzantinske Rige og Procopius ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Antikkens slutning og Ravenna · Det Byzantinske Rige og Ravenna ·
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Antikkens slutning og Romersk Britannien · Det Byzantinske Rige og Romersk Britannien ·
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Antikkens slutning og Romulus Augustus · Det Byzantinske Rige og Romulus Augustus ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Antikkens slutning og Saksere · Det Byzantinske Rige og Saksere ·
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Antikkens slutning og Sassaniderne · Det Byzantinske Rige og Sassaniderne ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Antikkens slutning og Slaveri · Det Byzantinske Rige og Slaveri ·
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Antikkens slutning og Teoderik den Store · Det Byzantinske Rige og Teoderik den Store ·
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Antikkens slutning og Theodosius den Store · Det Byzantinske Rige og Theodosius den Store ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Antikkens slutning og Vandaler · Det Byzantinske Rige og Vandaler ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Antikkens slutning og Vestromerske rige · Det Byzantinske Rige og Vestromerske rige ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige
- Hvad de har til fælles Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige
- Ligheder mellem Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige
Sammenligning mellem Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige
Antikkens slutning har 149 relationer, mens Det Byzantinske Rige har 269. Da de har til fælles 40, den Jaccard indekset er 9.57% = 40 / (149 + 269).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: