Ligheder mellem Antikkens slutning og Middelalderen
Antikkens slutning og Middelalderen har 48 ting til fælles (i Unionpedia): Africa (romersk provins), Alemannere, Anatolien, Anglere, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Attila, Balkanhalvøen, Beda, Cassiodor, Det Byzantinske Rige, Det tysk-romerske Rige, Flavius Aëtius, Folkevandringstiden, Frankere, Gallien, Germanske folkeslag, Græsk (sprog), Henri Pirenne, Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hunnere, Islamiske ekspansion, Italiensk renæssance, Justinian 1., Jyder (germansk folkeslag), Karl den Store, Karolingisk renæssance, Konstantinopels fald, Kristendom, Langobarder, ..., Latin, Mønt, Merovinger, Muhammed, Nyere tid (historisk periode), Otto den Store, Piktere, Ravenna, Ricimer, Romanske sprog, Romulus Augustus, Saksere, Sassaniderne, Senantikken, Tidlig middelalder, Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter. Expand indeks (18 mere) »
Africa (romersk provins)
Romerriget omkring år 120 med provinsen Africa markeret. Africa var en romersk provins, der omtrent omfattede det nuværende Tunesien, samt dele af Libyens middelhavskyst.
Africa (romersk provins) og Antikkens slutning · Africa (romersk provins) og Middelalderen ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Antikkens slutning · Alemannere og Middelalderen ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Antikkens slutning · Anatolien og Middelalderen ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Antikkens slutning · Anglere og Middelalderen ·
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Anicius Manlius Severinus Boëthius og Antikkens slutning · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Middelalderen ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Antikkens slutning · Antikken og Middelalderen ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Antikkens slutning og Attila · Attila og Middelalderen ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Antikkens slutning og Balkanhalvøen · Balkanhalvøen og Middelalderen ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Antikkens slutning og Beda · Beda og Middelalderen ·
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Antikkens slutning og Cassiodor · Cassiodor og Middelalderen ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige · Det Byzantinske Rige og Middelalderen ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Antikkens slutning og Det tysk-romerske Rige · Det tysk-romerske Rige og Middelalderen ·
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Antikkens slutning og Flavius Aëtius · Flavius Aëtius og Middelalderen ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Antikkens slutning og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Middelalderen ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Antikkens slutning og Frankere · Frankere og Middelalderen ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Antikkens slutning og Gallien · Gallien og Middelalderen ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Antikkens slutning og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Middelalderen ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Antikkens slutning og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Middelalderen ·
Henri Pirenne
Henri Pirenne (født 23. december 1862 i Verviers, provinsen Liège i Belgien, død 25. oktober 1935 i Uccle) var en belgisk historiker.
Antikkens slutning og Henri Pirenne · Henri Pirenne og Middelalderen ·
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Antikkens slutning og Heraklios den yngre (østromersk kejser) · Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Middelalderen ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Antikkens slutning og Hunnere · Hunnere og Middelalderen ·
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Antikkens slutning og Islamiske ekspansion · Islamiske ekspansion og Middelalderen ·
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Antikkens slutning og Italiensk renæssance · Italiensk renæssance og Middelalderen ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Antikkens slutning og Justinian 1. · Justinian 1. og Middelalderen ·
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Antikkens slutning og Jyder (germansk folkeslag) · Jyder (germansk folkeslag) og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Antikkens slutning og Karl den Store · Karl den Store og Middelalderen ·
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8. århundrede og begyndelsen af 9. århundrede.
Antikkens slutning og Karolingisk renæssance · Karolingisk renæssance og Middelalderen ·
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Antikkens slutning og Konstantinopels fald · Konstantinopels fald og Middelalderen ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Antikkens slutning og Kristendom · Kristendom og Middelalderen ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Antikkens slutning og Langobarder · Langobarder og Middelalderen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Antikkens slutning og Latin · Latin og Middelalderen ·
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Antikkens slutning og Mønt · Mønt og Middelalderen ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Antikkens slutning og Merovinger · Merovinger og Middelalderen ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Antikkens slutning og Muhammed · Middelalderen og Muhammed ·
Nyere tid (historisk periode)
Nyere tid eller moderne tid er en historisk periode, der omfatter tiden efter middelalderen, alternativt tiden efter renæssancen.
Antikkens slutning og Nyere tid (historisk periode) · Middelalderen og Nyere tid (historisk periode) ·
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Antikkens slutning og Otto den Store · Middelalderen og Otto den Store ·
Piktere
Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.
Antikkens slutning og Piktere · Middelalderen og Piktere ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Antikkens slutning og Ravenna · Middelalderen og Ravenna ·
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Antikkens slutning og Ricimer · Middelalderen og Ricimer ·
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk. Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fra vulgærlatin, som Romerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget.
Antikkens slutning og Romanske sprog · Middelalderen og Romanske sprog ·
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Antikkens slutning og Romulus Augustus · Middelalderen og Romulus Augustus ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Antikkens slutning og Saksere · Middelalderen og Saksere ·
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Antikkens slutning og Sassaniderne · Middelalderen og Sassaniderne ·
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Antikkens slutning og Senantikken · Middelalderen og Senantikken ·
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Antikkens slutning og Tidlig middelalder · Middelalderen og Tidlig middelalder ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Antikkens slutning og Vandaler · Middelalderen og Vandaler ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Antikkens slutning og Vestromerske rige · Middelalderen og Vestromerske rige ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Antikkens slutning og Visigoter · Middelalderen og Visigoter ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Antikkens slutning og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Antikkens slutning og Middelalderen
- Ligheder mellem Antikkens slutning og Middelalderen
Sammenligning mellem Antikkens slutning og Middelalderen
Antikkens slutning har 149 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 48, den Jaccard indekset er 6.55% = 48 / (149 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Antikkens slutning og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: