Armenske SSR og Georgiske SSR

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Armenske SSR og Georgiske SSR

Armenske SSR vs. Georgiske SSR

Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik var en sovjetrepublik i Kaukasus, der fra grundlæggelsen af Sovjetunionen i 1922 var en del af USSR. Armenske SSR blev grundlagt i 1920, da bolsjevikkerne overtog kontrollen med den kortlivede Første armenske republik og blev opløst igen i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning. I tiden som en del af Sovjetunionen forandrede Armenske SSR sig fra at være et tilbagestående landbrugsland til et væsentligt industrielt produktionscenter og republikkens befolkning voksede fra omkring 880.000 i 1926 til 3,3 millioner i 1989 som følge af naturlig befolkningstilvækst og en større indvandring af overlevende fra det armenske folkedrab og disses efterkommere. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning erklærede Armenske SSR sig uafhængig af USSR og den 21. september 1991 blev uafhængigheden bekræftet ved en folkeaftemning. Uafhængighedserklæringen blev accepteret den 26. december 1991 i forbindelse med, at Sovjetunionen opløste sig selv. Efter Sovjetunionens opløsning bestod Armenske SSR fortsat indtil vedtagelsen af en ny forfatning i 1995. Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium. Georgiske SSR blev dannet i 1921 og blev allerede i 1922 sammenlagt med Armenien og Aserbajdsjan i Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, der var blandt de stiftende sovjetrepublikker, der senere i 1992 grundlagde Unionen af Sovjetrepublikker, Sovjetunionen. I 1936 blev Transkaukasiske SFSR opdelt og Georgiske SSR blev gendannet, stadig som en del af Sovjetunionen. Den 18. november 1989 erklærede Georgiske SSR autonomi i forhold til USSR's love og den 14. november 1990 ændrede republikken navn til Republikken Georgien, og efter en folkeafstemning om uafhængighed erklærede republikken sig uafhængig af USSR den 9. april 1991. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning senere på året blev uafhængigheden anerkendt af det herefter ophørte USSR. Geografisk havde Georgiske SSR grænser mod Tyrkiet mod sydvest og Sortehavet mod vest. Indenfor Sovjetunionen havde republikken grænse mod Russiske SFSR mod nord, Armenske SSR mod syd Aserbajdsjanske SSR mod sydøst.

Afstalinisering

Afstaliniseringens fader, Nikita Khrusjtjov. Eisenhüttenstadt, da byen i 1953 fik navnet Stalinstadt. Byen fik sit oprindelige navn igen i 1961. Afstalinisering (translit) omfattede en række politiske reformer i Sovjetunionen efter den mangeårige leder Josef Stalins død i 1953, og optøningen forårsaget af Nikita Khrusjtjovs opstigning til magten og hans ”hemmelige” tale fra 1956, "Om personkulten og dens konsekvenser", som fordømte Stalins persondyrkelse og det Stalins politiske styre.

Afstalinisering og Armenske SSR · Afstalinisering og Georgiske SSR · Se mere »

Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik

Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik eller Aserbajdsjanske SSR (Azərbaycan Sovet Sosialist Respublikası; Азербайджанская Советская Социалистическая Республика) var en unionsrepublik i Sovjetunionen i årene 1920 til 1991.

Armenske SSR og Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik · Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik og Georgiske SSR · Se mere »

Bolsjevik

Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.

Armenske SSR og Bolsjevik · Bolsjevik og Georgiske SSR · Se mere »

Demokratiske republik Georgien

Den Demokratiske republik Georgiens grænser Den demokratiske republik Georgien (საქართველოს დემოკრატიული რესპუბლიკა, Sakartvelos Demokratiuli Respublika) var en kortvarig statsdannelse, der blev oprettet den 26. maj 1918 og ophørte i februar 1921 og var den første dannelse af en georgisk republik.

Armenske SSR og Demokratiske republik Georgien · Demokratiske republik Georgien og Georgiske SSR · Se mere »

Den Røde Hær

Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.

Armenske SSR og Den Røde Hær · Den Røde Hær og Georgiske SSR · Se mere »

Den store udrensning

Den store udrensning eller den store terror (Большая чистка) var en undertrykkelses- og forfølgelseskampagne, der blev igangsat af Josef Stalin i Sovjetunionen i 1936.

Armenske SSR og Den store udrensning · Den store udrensning og Georgiske SSR · Se mere »

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Armenske SSR og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Georgiske SSR · Se mere »

Det Russiske Kejserrige

Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.

Armenske SSR og Det Russiske Kejserrige · Det Russiske Kejserrige og Georgiske SSR · Se mere »

Glasnost

Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".

Armenske SSR og Glasnost · Georgiske SSR og Glasnost · Se mere »

Gulag

Kort over Gulaglejre 1923-1961. Gulagfanger på arbejde. Fanger på fangeøen Sakhalin omkring 1903. Gulag (Гла́вное управле́ние лагере́й и мест заключе́ния (ГУЛа́г),; ~ Generaldirektoratet for lejre og fængsler (Gulag)) blev almindeligt kendt under navnet "Gulaglejrene".

Armenske SSR og Gulag · Georgiske SSR og Gulag · Se mere »

Kars-traktaten

Ingen beskrivelse.

Armenske SSR og Kars-traktaten · Georgiske SSR og Kars-traktaten · Se mere »

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Armenske SSR og Kaukasus · Georgiske SSR og Kaukasus · Se mere »

Korruption

Korruption i verden. Mørkegrønne er mindst korrupte, mørkerøde er mest korrupte. De Forenede Nationers konvention mod korruption Korruption (fra latin corruptio) betyder fordærvet tilstand, forfald eller beskadigelse.

Armenske SSR og Korruption · Georgiske SSR og Korruption · Se mere »

Lavrentij Pavlovitj Berija

Lavrentij Pavlovitj Berija også Lavrenti Beria (Лаврентий Павлович Берия,; ლავრენტი ბერია,; født 29. marts 1899 i Merkheul, Sukhumi okrug, Kutaisi guvernement, død 23. december 1953 i Moskva) var en sovjetisk politiker og leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.

Armenske SSR og Lavrentij Pavlovitj Berija · Georgiske SSR og Lavrentij Pavlovitj Berija · Se mere »

Mikhail Gorbatjov

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.

Armenske SSR og Mikhail Gorbatjov · Georgiske SSR og Mikhail Gorbatjov · Se mere »

Nikita Khrusjtjov

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.

Armenske SSR og Nikita Khrusjtjov · Georgiske SSR og Nikita Khrusjtjov · Se mere »

NKVD

NKVD (Народный комиссариат внутреннихдел,; "Folkekommissariatet for indenrigs anliggender"), var Sovjetunionens kombinerede sikkerhedstjenste fra 1934 til 1946.

Armenske SSR og NKVD · Georgiske SSR og NKVD · Se mere »

Oktoberrevolutionen

Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.

Armenske SSR og Oktoberrevolutionen · Georgiske SSR og Oktoberrevolutionen · Se mere »

Om personkulten og dens konsekvenser

Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.

Armenske SSR og Om personkulten og dens konsekvenser · Georgiske SSR og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Perestrojka

Perestrojka poststempel fra 1988. Perestrojka.

Armenske SSR og Perestrojka · Georgiske SSR og Perestrojka · Se mere »

Russere

Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.

Armenske SSR og Russere · Georgiske SSR og Russere · Se mere »

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Armenske SSR og Russisk (sprog) · Georgiske SSR og Russisk (sprog) · Se mere »

Russiske SFSR

Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.

Armenske SSR og Russiske SFSR · Georgiske SSR og Russiske SFSR · Se mere »

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Armenske SSR og Sibirien · Georgiske SSR og Sibirien · Se mere »

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Armenske SSR og Sortehavet · Georgiske SSR og Sortehavet · Se mere »

Sovjetrepublik

Sovjetunionens øverste sovjet sammentrådte i Det Store Kremlpalads i Moskva. Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag En sovjetrepublik (Советская республика) er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en sovjet; et arbejderråd.

Armenske SSR og Sovjetrepublik · Georgiske SSR og Sovjetrepublik · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Armenske SSR og Sovjetunionen · Georgiske SSR og Sovjetunionen · Se mere »

Sovjetunionens kommunistiske parti

Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.

Armenske SSR og Sovjetunionens kommunistiske parti · Georgiske SSR og Sovjetunionens kommunistiske parti · Se mere »

Tjekaen

K-G-B") Tsjeka, eller Vetsjeka, (forkortelse for Tsjrezvytsjajnaja komissija, (Ekstraordinær kommission), også kaldet ЧК eller ВЧК, Всероссийская чрезвычайная комиссия по борьбе с контрреволюцией и саботажем, Den alrussiske ekstraordinære kommission til bekæmpelse af kontrarevolution og sabotage) var en hemmelig polititjeneste i Den russiske sovjetiske føderative socialistrepublik i perioden fra december 1917 til februar 1922.

Armenske SSR og Tjekaen · Georgiske SSR og Tjekaen · Se mere »

Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker

Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker oprettede officielt Unionen af sovjetiske socialistiske republikker (USSR), almindeligvis kendt som Sovjetunionen. Traktaten legaliserede de jure en sammenslutning af flere sovjetrepublikker, der havde eksisteret siden 1919 og skabte en ny centraliseret føderal regering. Den nye føderale stat var organiseret med lovgivende organer Sovjetkongressen i Sovjetunionen og Sovjetunionens centrale eksekutivkomité (TsIK) og Folkekommissærernes råd som den udøvende magt. Nøglefunktionerne blev centraliseret i Moskva. Traktaten sammen med deklarationen oprettelsen af Sovjetunionen blev godkendt den 30. december 1922 på en konference med delegationer fra den Russiske SFSR, den Transkaukasiske SFSR, den Ukrainske SSR og den Hviderussiske SSR. Traktaten og erklæringen blev bekræftet ved Sovjetunionens 1. sovjetkongres og underskrevet af delegationscheferneMikhail Kalinin, Mikhail Tskhakajaa, Mikhail Frunze og Grigorij Petrovskij, Aleksandr Chervjaakov samme dag. Traktaten gav mulighed for at optage nye medlemmer. Sovjetunionen voksede fra 1940 fra de grundlæggende fire republikker (eller seks, afhængigt af om 1922 eller 1940-definitioner anvendes) til 15 republikker ved Sovjetunionens ophør i 1991 ved Minsk-aftalen, hvor de stiftende republikker erklærede Sovjetunionen opløst, og samtidig oprettede SNG. Den 10. december Minsk-aftalen blev aftalen ratificeret af det ukrainske og hviderussiske parlament. Den 12. december blev aftalen ratificeret af det russiske parlament, hvorefter Russiske SFSR opsagde traktaten om oprettelse af USSR og erklærede Ruslands uafhængighed af USSR. Den 26. december 1991 blev Sovjetunionen formelt opløst.

Armenske SSR og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker · Georgiske SSR og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker · Se mere »

Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik

Republikkens emblem (1930-36) Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Transkaukasiske SFSR eller TSFSR), var en sovjetrepublik i Sovjetunionen, og eksisterede fra den 12.

Armenske SSR og Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik · Georgiske SSR og Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik · Se mere »