Armenske SSR og Om personkulten og dens konsekvenser

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Armenske SSR og Om personkulten og dens konsekvenser

Armenske SSR vs. Om personkulten og dens konsekvenser

Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik var en sovjetrepublik i Kaukasus, der fra grundlæggelsen af Sovjetunionen i 1922 var en del af USSR. Armenske SSR blev grundlagt i 1920, da bolsjevikkerne overtog kontrollen med den kortlivede Første armenske republik og blev opløst igen i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning. I tiden som en del af Sovjetunionen forandrede Armenske SSR sig fra at være et tilbagestående landbrugsland til et væsentligt industrielt produktionscenter og republikkens befolkning voksede fra omkring 880.000 i 1926 til 3,3 millioner i 1989 som følge af naturlig befolkningstilvækst og en større indvandring af overlevende fra det armenske folkedrab og disses efterkommere. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning erklærede Armenske SSR sig uafhængig af USSR og den 21. september 1991 blev uafhængigheden bekræftet ved en folkeaftemning. Uafhængighedserklæringen blev accepteret den 26. december 1991 i forbindelse med, at Sovjetunionen opløste sig selv. Efter Sovjetunionens opløsning bestod Armenske SSR fortsat indtil vedtagelsen af en ny forfatning i 1995. Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.

Afstalinisering

Afstaliniseringens fader, Nikita Khrusjtjov. Eisenhüttenstadt, da byen i 1953 fik navnet Stalinstadt. Byen fik sit oprindelige navn igen i 1961. Afstalinisering (translit) omfattede en række politiske reformer i Sovjetunionen efter den mangeårige leder Josef Stalins død i 1953, og optøningen forårsaget af Nikita Khrusjtjovs opstigning til magten og hans ”hemmelige” tale fra 1956, "Om personkulten og dens konsekvenser", som fordømte Stalins persondyrkelse og det Stalins politiske styre.

Afstalinisering og Armenske SSR · Afstalinisering og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Den store udrensning

Den store udrensning eller den store terror (Большая чистка) var en undertrykkelses- og forfølgelseskampagne, der blev igangsat af Josef Stalin i Sovjetunionen i 1936.

Armenske SSR og Den store udrensning · Den store udrensning og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Georgiere

Georgiere, eller kartvelere (ქართველები) er et folkeslag, der bl.a. har det tilfælles, at de taler det kartveliske sprog georgisk.

Armenske SSR og Georgiere · Georgiere og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Georgij Malenkov

Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.

Armenske SSR og Georgij Malenkov · Georgij Malenkov og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Georgiske SSR

Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium. Georgiske SSR blev dannet i 1921 og blev allerede i 1922 sammenlagt med Armenien og Aserbajdsjan i Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, der var blandt de stiftende sovjetrepublikker, der senere i 1992 grundlagde Unionen af Sovjetrepublikker, Sovjetunionen. I 1936 blev Transkaukasiske SFSR opdelt og Georgiske SSR blev gendannet, stadig som en del af Sovjetunionen. Den 18. november 1989 erklærede Georgiske SSR autonomi i forhold til USSR's love og den 14. november 1990 ændrede republikken navn til Republikken Georgien, og efter en folkeafstemning om uafhængighed erklærede republikken sig uafhængig af USSR den 9. april 1991. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning senere på året blev uafhængigheden anerkendt af det herefter ophørte USSR. Geografisk havde Georgiske SSR grænser mod Tyrkiet mod sydvest og Sortehavet mod vest. Indenfor Sovjetunionen havde republikken grænse mod Russiske SFSR mod nord, Armenske SSR mod syd Aserbajdsjanske SSR mod sydøst.

Armenske SSR og Georgiske SSR · Georgiske SSR og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Glasnost

Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".

Armenske SSR og Glasnost · Glasnost og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Josef Stalin

Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.

Armenske SSR og Josef Stalin · Josef Stalin og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Mikhail Gorbatjov

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.

Armenske SSR og Mikhail Gorbatjov · Mikhail Gorbatjov og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Nikita Khrusjtjov

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.

Armenske SSR og Nikita Khrusjtjov · Nikita Khrusjtjov og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Armenske SSR og Sovjetunionen · Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionen · Se mere »

Sovjetunionens kommunistiske parti

Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.

Armenske SSR og Sovjetunionens kommunistiske parti · Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionens kommunistiske parti · Se mere »

Vjatjeslav Molotov

Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.

Armenske SSR og Vjatjeslav Molotov · Om personkulten og dens konsekvenser og Vjatjeslav Molotov · Se mere »