Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Atmosfære (himmellegeme) og Meteoritnedslag

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Atmosfære (himmellegeme) og Meteoritnedslag

Atmosfære (himmellegeme) vs. Meteoritnedslag

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse. En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Ligheder mellem Atmosfære (himmellegeme) og Meteoritnedslag

Atmosfære (himmellegeme) og Meteoritnedslag har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Europa (måne), Io (måne), Jorden, Jordens atmosfære, Jupiter (planet), Kuldioxid, Mars (planet), Måne, Månen, Merkur (planet), Saturn, Solsystemet, Titan (måne), Venus (planet).

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Atmosfære (himmellegeme) og Europa (måne) · Europa (måne) og Meteoritnedslag · Se mere »

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Atmosfære (himmellegeme) og Io (måne) · Io (måne) og Meteoritnedslag · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Atmosfære (himmellegeme) og Jorden · Jorden og Meteoritnedslag · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Atmosfære (himmellegeme) og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Meteoritnedslag · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Atmosfære (himmellegeme) og Jupiter (planet) · Jupiter (planet) og Meteoritnedslag · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Atmosfære (himmellegeme) og Kuldioxid · Kuldioxid og Meteoritnedslag · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Atmosfære (himmellegeme) og Mars (planet) · Mars (planet) og Meteoritnedslag · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Atmosfære (himmellegeme) og Måne · Måne og Meteoritnedslag · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Atmosfære (himmellegeme) og Månen · Månen og Meteoritnedslag · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Atmosfære (himmellegeme) og Merkur (planet) · Merkur (planet) og Meteoritnedslag · Se mere »

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Atmosfære (himmellegeme) og Saturn · Meteoritnedslag og Saturn · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Atmosfære (himmellegeme) og Solsystemet · Meteoritnedslag og Solsystemet · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Atmosfære (himmellegeme) og Titan (måne) · Meteoritnedslag og Titan (måne) · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Atmosfære (himmellegeme) og Venus (planet) · Meteoritnedslag og Venus (planet) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Atmosfære (himmellegeme) og Meteoritnedslag

Atmosfære (himmellegeme) har 31 relationer, mens Meteoritnedslag har 87. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 11.86% = 14 / (31 + 87).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Atmosfære (himmellegeme) og Meteoritnedslag. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: