Atom og Elektronkonfiguration

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Atom og Elektronkonfiguration

Atom vs. Elektronkonfiguration

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien. Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atom og Atomkerne · Atomkerne og Elektronkonfiguration · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Atom og Brint · Brint og Elektronkonfiguration · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Atom og Elektron · Elektron og Elektronkonfiguration · Se mere »

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.

Atom og Elektronskal · Elektronkonfiguration og Elektronskal · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Atom og Foton · Elektronkonfiguration og Foton · Se mere »

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Atom og Kobber · Elektronkonfiguration og Kobber · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Atom og Molekyle · Elektronkonfiguration og Molekyle · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Atom og Neutron · Elektronkonfiguration og Neutron · Se mere »

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Atom og Periodiske system · Elektronkonfiguration og Periodiske system · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Atom og Proton · Elektronkonfiguration og Proton · Se mere »

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Atom og Spektroskopi · Elektronkonfiguration og Spektroskopi · Se mere »