Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Berlins fald og Josef Stalin

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Berlins fald og Josef Stalin

Berlins fald vs. Josef Stalin

Berlins fald (Падение Берлина, da.: Padenie Berlina) er en sovjetisk krigs- og propagandafilm i to dele fra 1950 produceret af Mosfilm og instrueret af Michail Tjiaureli. Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.

Ligheder mellem Berlins fald og Josef Stalin

Berlins fald og Josef Stalin har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Adolf Hitler, Østfronten under 2. verdenskrig, Franklin D. Roosevelt, Georgij Sjukov, Gulag, Jakov Dsjugasjvili, Jaltakonferencen, Julianske kalender, Leninordenen, Moskva, Nikita Khrusjtjov, Om personkulten og dens konsekvenser, Operation Barbarossa, Pravda, Slaget om Stalingrad, Sovjetunionen, Svetlana Allilujeva, Vjatjeslav Molotov, Vladimir Lenin, Winston Churchill.

Adolf Hitler

Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.

Adolf Hitler og Berlins fald · Adolf Hitler og Josef Stalin · Se mere »

Østfronten under 2. verdenskrig

Østfronten under 2.

Østfronten under 2. verdenskrig og Berlins fald · Østfronten under 2. verdenskrig og Josef Stalin · Se mere »

Franklin D. Roosevelt

Franklin Delano Roosevelt (født 30. januar 1882, død 12. april 1945) var en amerikansk politiker og USA's 32.

Berlins fald og Franklin D. Roosevelt · Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin · Se mere »

Georgij Sjukov

Georgij Konstantinovitj Sjukov (Гео́ргий Константи́нович Жу́ков,; født 1. december 1896 i landsbyen Strelkovka, Kaluga guvernement (nu Kaluga oblast), Det Russiske Kejserrige, død 18. juni 1974 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk marskal, der var internationalt kendt for sin ledelse under slaget om Moskva (1941) og slaget om Berlin (1945).

Berlins fald og Georgij Sjukov · Georgij Sjukov og Josef Stalin · Se mere »

Gulag

Kort over Gulaglejre 1923-1961. Gulagfanger på arbejde. Fanger på fangeøen Sakhalin omkring 1903. Gulag (Гла́вное управле́ние лагере́й и мест заключе́ния (ГУЛа́г),; ~ Generaldirektoratet for lejre og fængsler (Gulag)) blev almindeligt kendt under navnet "Gulaglejrene".

Berlins fald og Gulag · Gulag og Josef Stalin · Se mere »

Jakov Dsjugasjvili

Jakov Iosifovitj Dsjugasjvili (იაკობ იოსების ძე ჯუღაშვილი; Яков Иосифович Джугашвили,; født 18. marts 1907, død 14. april 1943) var Josef Stalins ældste søn.

Berlins fald og Jakov Dsjugasjvili · Jakov Dsjugasjvili og Josef Stalin · Se mere »

Jaltakonferencen

Livadiapaladset, stedet, hvor konferencen blev afholdt Et af mødelokalerne for ''De Tre Store'' Jaltakonferencen var et topmøde der blev afholdt fra den 4. til den 11. februar 1945 mellem statslederne fra USA (Franklin D. Roosevelt), Storbritannien (Winston Churchill) og Sovjetunionen (Josef Stalin).

Berlins fald og Jaltakonferencen · Jaltakonferencen og Josef Stalin · Se mere »

Julianske kalender

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs.

Berlins fald og Julianske kalender · Josef Stalin og Julianske kalender · Se mere »

Leninordenen

Leninordenens ordenstegn. Leninordenen (Орден Ленина) var en orden, som blev uddelt i Sovjetunionen.

Berlins fald og Leninordenen · Josef Stalin og Leninordenen · Se mere »

Moskva

Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.

Berlins fald og Moskva · Josef Stalin og Moskva · Se mere »

Nikita Khrusjtjov

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.

Berlins fald og Nikita Khrusjtjov · Josef Stalin og Nikita Khrusjtjov · Se mere »

Om personkulten og dens konsekvenser

Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.

Berlins fald og Om personkulten og dens konsekvenser · Josef Stalin og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Operation Barbarossa

Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.

Berlins fald og Operation Barbarossa · Josef Stalin og Operation Barbarossa · Se mere »

Pravda

Pravda (Пра́вда,; ~ Sandheden) er en avis fra Sovjetunionen, der fortsat udgives i Moskva, Rusland.

Berlins fald og Pravda · Josef Stalin og Pravda · Se mere »

Slaget om Stalingrad

Tyske tropper i Stalingrads gader. Sovjetiske soldater i den ødelagte by. Slaget om Stalingrad var et af vendepunkterne i Anden Verdenskrig og regnes som 1900-tallets største militære katastrofe, der efterlod omkring 850.000 tyske soldater døde, savnet eller såret i kamp, og mere end en million sovjetiske soldater faldet, savnet eller såret.

Berlins fald og Slaget om Stalingrad · Josef Stalin og Slaget om Stalingrad · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Berlins fald og Sovjetunionen · Josef Stalin og Sovjetunionen · Se mere »

Svetlana Allilujeva

Svetlana Iosifovna Allilujeva (Светлана Иосифовна Аллилуева, født Stalina (Сталина); სვეტლანა იოსების ასული ალილუევა, født 28. februar 1926, død 22. november 2011), senere kaldet Lana Peters, var det yngste barn og eneste datter af den Sovjetunionens leder Josef Stalin og dennes ægtefælle Nadesjda Allilujeva.

Berlins fald og Svetlana Allilujeva · Josef Stalin og Svetlana Allilujeva · Se mere »

Vjatjeslav Molotov

Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.

Berlins fald og Vjatjeslav Molotov · Josef Stalin og Vjatjeslav Molotov · Se mere »

Vladimir Lenin

Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).

Berlins fald og Vladimir Lenin · Josef Stalin og Vladimir Lenin · Se mere »

Winston Churchill

Sir Winston Leonard Spencer-Churchill (30. november 1874 – 24. januar 1965) var en britisk politiker og statsmand, som er kendt for sit lederskab af Storbritannien under 2. verdenskrig.

Berlins fald og Winston Churchill · Josef Stalin og Winston Churchill · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Berlins fald og Josef Stalin

Berlins fald har 121 relationer, mens Josef Stalin har 125. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 8.13% = 20 / (121 + 125).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Berlins fald og Josef Stalin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: