Ligheder mellem Berlins fald og Vjatjeslav Molotov
Berlins fald og Vjatjeslav Molotov har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Adolf Hitler, Anastas Mikojan, Berlin, Den Røde Hær, Franklin D. Roosevelt, Jaltakonferencen, James F. Byrnes, Josef Stalin, Kina, Kliment Vorosjilov, Lasar Kaganovitj, Lavrentij Pavlovitj Berija, Moskva, Nazi-Tyskland, Nikita Khrusjtjov, Nikolaj Bulganin, Oktoberrevolutionen, Om personkulten og dens konsekvenser, Operation Barbarossa, Pravda, Sovjetunionen, Stalinisme, Svetlana Allilujeva, Vladimir Lenin, Winston Churchill, 2. verdenskrig.
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Adolf Hitler og Berlins fald · Adolf Hitler og Vjatjeslav Molotov ·
Anastas Mikojan
Anastas Ivanovitj Mikojan (Անաստաս Հովհաննեսի Միկոյան, Anastas Hovhannesi Mikojan; Анаста́с Ива́нович Микоя́н; (født 25. november 1895, død 21. oktober 1978)) var en gammel bolsjevik og sovjetisk statsmand under Vladimir Lenin, Josef Stalin, Nikita Khrusjtjov og Leonid Bresjnev.
Anastas Mikojan og Berlins fald · Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov ·
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Berlin og Berlins fald · Berlin og Vjatjeslav Molotov ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Berlins fald og Den Røde Hær · Den Røde Hær og Vjatjeslav Molotov ·
Franklin D. Roosevelt
Franklin Delano Roosevelt (født 30. januar 1882, død 12. april 1945) var en amerikansk politiker og USA's 32.
Berlins fald og Franklin D. Roosevelt · Franklin D. Roosevelt og Vjatjeslav Molotov ·
Jaltakonferencen
Livadiapaladset, stedet, hvor konferencen blev afholdt Et af mødelokalerne for ''De Tre Store'' Jaltakonferencen var et topmøde der blev afholdt fra den 4. til den 11. februar 1945 mellem statslederne fra USA (Franklin D. Roosevelt), Storbritannien (Winston Churchill) og Sovjetunionen (Josef Stalin).
Berlins fald og Jaltakonferencen · Jaltakonferencen og Vjatjeslav Molotov ·
James F. Byrnes
James Francis Byrnes (født 2. maj 1879, død 9. april 1972) var en amerikansk politiker og landets 49.
Berlins fald og James F. Byrnes · James F. Byrnes og Vjatjeslav Molotov ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Berlins fald og Josef Stalin · Josef Stalin og Vjatjeslav Molotov ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Berlins fald og Kina · Kina og Vjatjeslav Molotov ·
Kliment Vorosjilov
Kliment Jefremovitj Vorosjilov (Климе́нт Ефре́мович Вороши́лов,, populært kendt som Klim Vorosjilov, født 4. februar 1881 i Verkhneje i Jekaterinoslav guvernement (nær Lisitjansk i det nuværende Lugansk oblast) i Det Russiske Kejserrige, død 2. december 1969 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk officer og politiker.
Berlins fald og Kliment Vorosjilov · Kliment Vorosjilov og Vjatjeslav Molotov ·
Lasar Kaganovitj
Lasar Moisejevitj Kaganovitj (Ла́зарь Моисе́евич Кагано́вич,; født 22. november 1893 i Kabane nordøstlige Ukraine; død 25. juli 1991 i Moskva, Den Russiske Føderation) var en sovjetisk politiker.
Berlins fald og Lasar Kaganovitj · Lasar Kaganovitj og Vjatjeslav Molotov ·
Lavrentij Pavlovitj Berija
Lavrentij Pavlovitj Berija også Lavrenti Beria (Лаврентий Павлович Берия,; ლავრენტი ბერია,; født 29. marts 1899 i Merkheul, Sukhumi okrug, Kutaisi guvernement, død 23. december 1953 i Moskva) var en sovjetisk politiker og leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.
Berlins fald og Lavrentij Pavlovitj Berija · Lavrentij Pavlovitj Berija og Vjatjeslav Molotov ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Berlins fald og Moskva · Moskva og Vjatjeslav Molotov ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Berlins fald og Nazi-Tyskland · Nazi-Tyskland og Vjatjeslav Molotov ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Berlins fald og Nikita Khrusjtjov · Nikita Khrusjtjov og Vjatjeslav Molotov ·
Nikolaj Bulganin
Nikolaj Aleksandrovitj Bulganin (Николай Александрович Булганин), (født 30. marts 1895 i Nisjnij Novgorod, død 24. februar 1975 i Moskva) var en fremstående politiker i Sovjetunionen.
Berlins fald og Nikolaj Bulganin · Nikolaj Bulganin og Vjatjeslav Molotov ·
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Berlins fald og Oktoberrevolutionen · Oktoberrevolutionen og Vjatjeslav Molotov ·
Om personkulten og dens konsekvenser
Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.
Berlins fald og Om personkulten og dens konsekvenser · Om personkulten og dens konsekvenser og Vjatjeslav Molotov ·
Operation Barbarossa
Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Berlins fald og Operation Barbarossa · Operation Barbarossa og Vjatjeslav Molotov ·
Pravda
Pravda (Пра́вда,; ~ Sandheden) er en avis fra Sovjetunionen, der fortsat udgives i Moskva, Rusland.
Berlins fald og Pravda · Pravda og Vjatjeslav Molotov ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Berlins fald og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Vjatjeslav Molotov ·
Stalinisme
Kinesiske kommunister fejrer Stalins fødselsdag i 1949. Stalinisme er betegnelsen for den politiske og økonomiske teori Josef Stalin var fader til i sin tid som statsleder af Sovjetunionen.
Berlins fald og Stalinisme · Stalinisme og Vjatjeslav Molotov ·
Svetlana Allilujeva
Svetlana Iosifovna Allilujeva (Светлана Иосифовна Аллилуева, født Stalina (Сталина); სვეტლანა იოსების ასული ალილუევა, født 28. februar 1926, død 22. november 2011), senere kaldet Lana Peters, var det yngste barn og eneste datter af den Sovjetunionens leder Josef Stalin og dennes ægtefælle Nadesjda Allilujeva.
Berlins fald og Svetlana Allilujeva · Svetlana Allilujeva og Vjatjeslav Molotov ·
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Berlins fald og Vladimir Lenin · Vjatjeslav Molotov og Vladimir Lenin ·
Winston Churchill
Sir Winston Leonard Spencer-Churchill (30. november 1874 – 24. januar 1965) var en britisk politiker og statsmand, som er kendt for sit lederskab af Storbritannien under 2. verdenskrig.
Berlins fald og Winston Churchill · Vjatjeslav Molotov og Winston Churchill ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Berlins fald · 2. verdenskrig og Vjatjeslav Molotov ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Berlins fald og Vjatjeslav Molotov
- Hvad de har til fælles Berlins fald og Vjatjeslav Molotov
- Ligheder mellem Berlins fald og Vjatjeslav Molotov
Sammenligning mellem Berlins fald og Vjatjeslav Molotov
Berlins fald har 121 relationer, mens Vjatjeslav Molotov har 161. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 9.22% = 26 / (121 + 161).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Berlins fald og Vjatjeslav Molotov. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: