Ligheder mellem Blad (plantedel) og Plantemorfologi
Blad (plantedel) og Plantemorfologi har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Alger, Blad (plantedel), Blomst, Bregne, Celle (biologi), Evolution (biologi), Fotosyntese, Frø (plantedel), Frøplanter, Fyrreslægten, Græs-familien, Inderbark, Kaktus-familien, Karotin, Karplanter, Kimblad, Klorofyl, Kronblad, Kvælstof, Løg (plantedel), Mosser, Nåletræer, Nøgenfrøede, Rod (plantedel), Stængel, Sukkulent, Tokimbladede, Væv (biologi).
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.
Alger og Blad (plantedel) · Alger og Plantemorfologi ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Plantemorfologi ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blad (plantedel) og Blomst · Blomst og Plantemorfologi ·
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Blad (plantedel) og Bregne · Bregne og Plantemorfologi ·
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Blad (plantedel) og Celle (biologi) · Celle (biologi) og Plantemorfologi ·
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Blad (plantedel) og Evolution (biologi) · Evolution (biologi) og Plantemorfologi ·
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Blad (plantedel) og Fotosyntese · Fotosyntese og Plantemorfologi ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Blad (plantedel) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Plantemorfologi ·
Frøplanter
Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.
Blad (plantedel) og Frøplanter · Frøplanter og Plantemorfologi ·
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.
Blad (plantedel) og Fyrreslægten · Fyrreslægten og Plantemorfologi ·
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Blad (plantedel) og Græs-familien · Græs-familien og Plantemorfologi ·
Inderbark
Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.
Blad (plantedel) og Inderbark · Inderbark og Plantemorfologi ·
Kaktus-familien
Cactaceae serre massey Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca.
Blad (plantedel) og Kaktus-familien · Kaktus-familien og Plantemorfologi ·
Karotin
Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.
Blad (plantedel) og Karotin · Karotin og Plantemorfologi ·
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Blad (plantedel) og Karplanter · Karplanter og Plantemorfologi ·
Kimblad
Kimbladene ligger parat i uudfoldet tilstand i den lille kim, som ligger inde i frøet.
Blad (plantedel) og Kimblad · Kimblad og Plantemorfologi ·
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Blad (plantedel) og Klorofyl · Klorofyl og Plantemorfologi ·
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Blad (plantedel) og Kronblad · Kronblad og Plantemorfologi ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Blad (plantedel) og Kvælstof · Kvælstof og Plantemorfologi ·
Løg (plantedel)
Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Blad (plantedel) og Løg (plantedel) · Løg (plantedel) og Plantemorfologi ·
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Blad (plantedel) og Mosser · Mosser og Plantemorfologi ·
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Blad (plantedel) og Nåletræer · Nåletræer og Plantemorfologi ·
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Blad (plantedel) og Nøgenfrøede · Nøgenfrøede og Plantemorfologi ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Plantemorfologi og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Blad (plantedel) og Stængel · Plantemorfologi og Stængel ·
Sukkulent
Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.
Blad (plantedel) og Sukkulent · Plantemorfologi og Sukkulent ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Blad (plantedel) og Tokimbladede · Plantemorfologi og Tokimbladede ·
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Blad (plantedel) og Væv (biologi) · Plantemorfologi og Væv (biologi) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Blad (plantedel) og Plantemorfologi
- Hvad de har til fælles Blad (plantedel) og Plantemorfologi
- Ligheder mellem Blad (plantedel) og Plantemorfologi
Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Plantemorfologi
Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Plantemorfologi har 91. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 10.65% = 28 / (172 + 91).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Plantemorfologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: