Ligheder mellem Blad (plantedel) og Planternes evolution
Blad (plantedel) og Planternes evolution har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Alger, Ammoniumion, Blad (plantedel), Bregne, Diffusion, Enzym, Fotosyntese, Frø (plantedel), Græs-familien, Inderbark, Kaktus-familien, Kalium, Kutikula, Løvfældende, Magnesium, Mosser, Nåletræer, Nøgenfrøede, Planter, Rod (plantedel), Silur, Skæltræ, Spalteåbning, Svampe, Tempeltræ-rækken, Thallus, Tokimbladede, Transpiration (botanik), Ulvefodsplanter, Xylem.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.
Alger og Blad (plantedel) · Alger og Planternes evolution ·
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Ammoniumion og Blad (plantedel) · Ammoniumion og Planternes evolution ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Planternes evolution ·
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Blad (plantedel) og Bregne · Bregne og Planternes evolution ·
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Blad (plantedel) og Diffusion · Diffusion og Planternes evolution ·
Enzym
date.
Blad (plantedel) og Enzym · Enzym og Planternes evolution ·
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Blad (plantedel) og Fotosyntese · Fotosyntese og Planternes evolution ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Blad (plantedel) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Planternes evolution ·
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Blad (plantedel) og Græs-familien · Græs-familien og Planternes evolution ·
Inderbark
Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.
Blad (plantedel) og Inderbark · Inderbark og Planternes evolution ·
Kaktus-familien
Cactaceae serre massey Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca.
Blad (plantedel) og Kaktus-familien · Kaktus-familien og Planternes evolution ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Blad (plantedel) og Kalium · Kalium og Planternes evolution ·
Kutikula
Kutikula (fra latin cuticula, diminutiv form af cutis, hud) bruges om forskellige former for beskyttende ydre lag på organismer.
Blad (plantedel) og Kutikula · Kutikula og Planternes evolution ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Blad (plantedel) og Løvfældende · Løvfældende og Planternes evolution ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Blad (plantedel) og Magnesium · Magnesium og Planternes evolution ·
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Blad (plantedel) og Mosser · Mosser og Planternes evolution ·
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Blad (plantedel) og Nåletræer · Nåletræer og Planternes evolution ·
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Blad (plantedel) og Nøgenfrøede · Nøgenfrøede og Planternes evolution ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Blad (plantedel) og Planter · Planter og Planternes evolution ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Planternes evolution og Rod (plantedel) ·
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Blad (plantedel) og Silur · Planternes evolution og Silur ·
Skæltræ
Skæltræ (Lepidodendron) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom i kultiden.
Blad (plantedel) og Skæltræ · Planternes evolution og Skæltræ ·
Spalteåbning
En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.
Blad (plantedel) og Spalteåbning · Planternes evolution og Spalteåbning ·
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Blad (plantedel) og Svampe · Planternes evolution og Svampe ·
Tempeltræ-rækken
Et karakteristisk blad fra et tempeltræ Tempeltræ-rækken (Ginkgophyta) har kun én nulevende art, som er systematiseret i grupperne.
Blad (plantedel) og Tempeltræ-rækken · Planternes evolution og Tempeltræ-rækken ·
Thallus
Hermann Schachner Et thallus (oprindeligt græsk thallos) kan opfattes som en "plantekrop" og bruges om vegetativt væv ved primitive planter, f.eks.
Blad (plantedel) og Thallus · Planternes evolution og Thallus ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Blad (plantedel) og Tokimbladede · Planternes evolution og Tokimbladede ·
Transpiration (botanik)
Spalteåbning i et tomatblad. Her vist på et farvelagt billede fra et elektronmikroskop. Transpiration (egentlig trans-spiration af latin: trans.
Blad (plantedel) og Transpiration (botanik) · Planternes evolution og Transpiration (botanik) ·
Ulvefodsplanter
Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.
Blad (plantedel) og Ulvefodsplanter · Planternes evolution og Ulvefodsplanter ·
Xylem
Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Blad (plantedel) og Planternes evolution
- Hvad de har til fælles Blad (plantedel) og Planternes evolution
- Ligheder mellem Blad (plantedel) og Planternes evolution
Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Planternes evolution
Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Planternes evolution har 122. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 10.20% = 30 / (172 + 122).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Planternes evolution. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: