Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Carbon og Kovalent binding

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Carbon og Kovalent binding

Carbon vs. Kovalent binding

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles. Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Ligheder mellem Carbon og Kovalent binding

Carbon og Kovalent binding har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Atom, Atomkerne, Carbon, Carbonylgruppe, Elektricitet, Elektron, Funktionel gruppe, Ikkemetal, Ilt, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kovalent binding, Massefylde, Organisk kemi, Vand.

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Atom og Carbon · Atom og Kovalent binding · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Carbon · Atomkerne og Kovalent binding · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Carbon · Carbon og Kovalent binding · Se mere »

Carbonylgruppe

Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).

Carbon og Carbonylgruppe · Carbonylgruppe og Kovalent binding · Se mere »

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Carbon og Elektricitet · Elektricitet og Kovalent binding · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Carbon og Elektron · Elektron og Kovalent binding · Se mere »

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Carbon og Funktionel gruppe · Funktionel gruppe og Kovalent binding · Se mere »

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Carbon og Ikkemetal · Ikkemetal og Kovalent binding · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Carbon og Ilt · Ilt og Kovalent binding · Se mere »

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Carbon og Kemisk binding · Kemisk binding og Kovalent binding · Se mere »

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Carbon og Kemisk forbindelse · Kemisk forbindelse og Kovalent binding · Se mere »

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig). I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.

Carbon og Kemisk polaritet · Kemisk polaritet og Kovalent binding · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Carbon og Kovalent binding · Kovalent binding og Kovalent binding · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Carbon og Massefylde · Kovalent binding og Massefylde · Se mere »

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Carbon og Organisk kemi · Kovalent binding og Organisk kemi · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Carbon og Vand · Kovalent binding og Vand · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Carbon og Kovalent binding

Carbon har 320 relationer, mens Kovalent binding har 34. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 4.52% = 16 / (320 + 34).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Carbon og Kovalent binding. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »