Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Carbon og Kvælstof

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Carbon og Kvælstof

Carbon vs. Kvælstof

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles. Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Ligheder mellem Carbon og Kvælstof

Carbon og Kvælstof har 51 ting til fælles (i Unionpedia): Absorption, Alkaloid, Allotropi, Aminosyre, Antoine Lavoisier, Biosfære, Brændstof, Brint, Carbon, Carl Wilhelm Scheele, Cellulose, Cyanid, Dansk (sprog), Diamagnetisme, Diamant, DNA, Elektron, Elektronik, Grundstof, Guld, Halveringstid, Ikkemetal, Ilt, Integreret kredsløb, Isotop, Jern, Jordens atmosfære, Katalysator (kemi), Kølemiddel, Kemisk forbindelse, ..., Kemisk Ordbog, Klor, Kovalent binding, Kuldioxid, Latin, Massefylde, Metal, NASA, Normaltryk, Organisk forbindelse, Overgangsmetal, Oxid, Periodiske system, Planet, Protein, RNA, Stjerne, Syre, Tysk (sprog), Vand, Wolfram. Expand indeks (21 mere) »

Absorption

Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.

Absorption og Carbon · Absorption og Kvælstof · Se mere »

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Alkaloid og Carbon · Alkaloid og Kvælstof · Se mere »

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Allotropi og Carbon · Allotropi og Kvælstof · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Aminosyre og Carbon · Aminosyre og Kvælstof · Se mere »

Antoine Lavoisier

Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).

Antoine Lavoisier og Carbon · Antoine Lavoisier og Kvælstof · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Biosfære og Carbon · Biosfære og Kvælstof · Se mere »

Brændstof

Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Brændstof og Carbon · Brændstof og Kvælstof · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Carbon · Brint og Kvælstof · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Carbon · Carbon og Kvælstof · Se mere »

Carl Wilhelm Scheele

Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.

Carbon og Carl Wilhelm Scheele · Carl Wilhelm Scheele og Kvælstof · Se mere »

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Carbon og Cellulose · Cellulose og Kvælstof · Se mere »

Cyanid

Cyanid (Kemisk formel: CN-) tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også carbonmonoxid/kulilte og svovlbrinte findes.

Carbon og Cyanid · Cyanid og Kvælstof · Se mere »

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Carbon og Dansk (sprog) · Dansk (sprog) og Kvælstof · Se mere »

Diamagnetisme

Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.

Carbon og Diamagnetisme · Diamagnetisme og Kvælstof · Se mere »

Diamant

Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.

Carbon og Diamant · Diamant og Kvælstof · Se mere »

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Carbon og DNA · DNA og Kvælstof · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Carbon og Elektron · Elektron og Kvælstof · Se mere »

Elektronik

filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler. Eksempel på et kompliceret elektrisk prototype-/test-kredsløb. Elektronik er videnskaben og teknologien om elektroniske kredsløb bestående af komponenter såsom transistorer, integrerede kredsløb, modstande og spoler.

Carbon og Elektronik · Elektronik og Kvælstof · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Carbon og Grundstof · Grundstof og Kvælstof · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Carbon og Guld · Guld og Kvælstof · Se mere »

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Carbon og Halveringstid · Halveringstid og Kvælstof · Se mere »

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Carbon og Ikkemetal · Ikkemetal og Kvælstof · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Carbon og Ilt · Ilt og Kvælstof · Se mere »

Integreret kredsløb

UV-lys. Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.

Carbon og Integreret kredsløb · Integreret kredsløb og Kvælstof · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Carbon og Isotop · Isotop og Kvælstof · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Carbon og Jern · Jern og Kvælstof · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Carbon og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Kvælstof · Se mere »

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Carbon og Katalysator (kemi) · Katalysator (kemi) og Kvælstof · Se mere »

Kølemiddel

Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.

Carbon og Kølemiddel · Kølemiddel og Kvælstof · Se mere »

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Carbon og Kemisk forbindelse · Kemisk forbindelse og Kvælstof · Se mere »

Kemisk Ordbog

Kemisk Ordbog er et opslagsværk, der beskriver retningslinjer og anbefalede stavemåder for godt 13.500 kemiske forbindelser, lægemidler, pesticider, akronymer og andre termer fra kemisk sprogbrug.

Carbon og Kemisk Ordbog · Kemisk Ordbog og Kvælstof · Se mere »

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Carbon og Klor · Klor og Kvælstof · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Carbon og Kovalent binding · Kovalent binding og Kvælstof · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Carbon og Kuldioxid · Kuldioxid og Kvælstof · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Carbon og Latin · Kvælstof og Latin · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Carbon og Massefylde · Kvælstof og Massefylde · Se mere »

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Carbon og Metal · Kvælstof og Metal · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Carbon og NASA · Kvælstof og NASA · Se mere »

Normaltryk

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Carbon og Normaltryk · Kvælstof og Normaltryk · Se mere »

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Carbon og Organisk forbindelse · Kvælstof og Organisk forbindelse · Se mere »

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Carbon og Overgangsmetal · Kvælstof og Overgangsmetal · Se mere »

Oxid

Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.

Carbon og Oxid · Kvælstof og Oxid · Se mere »

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Carbon og Periodiske system · Kvælstof og Periodiske system · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Carbon og Planet · Kvælstof og Planet · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Carbon og Protein · Kvælstof og Protein · Se mere »

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Carbon og RNA · Kvælstof og RNA · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Carbon og Stjerne · Kvælstof og Stjerne · Se mere »

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Carbon og Syre · Kvælstof og Syre · Se mere »

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Carbon og Tysk (sprog) · Kvælstof og Tysk (sprog) · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Carbon og Vand · Kvælstof og Vand · Se mere »

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.

Carbon og Wolfram · Kvælstof og Wolfram · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Carbon og Kvælstof

Carbon har 320 relationer, mens Kvælstof har 188. Da de har til fælles 51, den Jaccard indekset er 10.04% = 51 / (320 + 188).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Carbon og Kvælstof. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »